© Pernille Greve. Styling: Barbara Fuglsang Gay

Clara pynter selv det 5000 kvadratmeter store gods op til jul - gerne med papirklip fra Netto

På et af Fyns fineste godser fejres julen (næsten) som alle andre steder: med gløgg, nære og kære og nisser på loftet – omend det er i lidt andre størrelsesforhold. Hvert år pynter Clara Rosenkrantz nemlig selv Glorup Gods’ 5000 m2 op – bl.a. med juletræ i balsalen, en påfugl på flygelet og papirklip fra Netto.

Der var en jul, hvor Clara Rosenkrantz et kort øjeblik overvejede, om en af Glorup Gods’ mange forfædre havde besat hende. Hun var ved at gøre sine døtre klar til det årlige gløgg-arrangement og tog synet af sit værk ind:

– Jeg havde gjort sindssygt meget ud af det og krøllet pigernes hår – ikke på en måde, hvor det endte med at være Dyson-flot, men i stedet i stramme proptrækkerkrøller, og jeg nåede da lige at tænke: “Hvad er det, jeg har skabt – første akt i Nøddeknækkeren?”. Alt var blevet helt vildt gammeldags, griner Clara Rosenkrantz.

Der er nok forfædre at vælge fra i godsets historie, et gods, som Claras mand Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantzs familie overtog i 1762.

Og julen på Glorup er ligesom resten af godsets virke fyldt med traditioner, som eksempelvis det førnævnte gløgg-arrangement, der altid ligger begyndelsen af december, hvor naboer og venner bliver budt indenfor – en skik, der holdes i hævd, fra da godset var et sted med stort personale og lejere på den omkringliggende jord.

– Vi har slet ikke lige så meget personale, som der var engang, men der er stadig mange mennesker, som har deres gang her og gør sig umage, og som vi skylder tak for at være med til at få det her gamle sted til at køre, siger Clara.

Der var ramaskrig, da juletræet blev rykket efter 200 år på den samme plads

Hun flyttede ind på Glorup Gods for ti år siden, efter at hun og Jacob var blevet hvirvelvind-forelskede i hinanden i 2014 – han er ud af den adelige Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz-slægt, hun født og opvokset på Christiania.

Clara beskriver da også sig selv som en kvinde, der godt kan sige, hvor skabet skal stå, hvilket forårsagede en smule postyr, da hun eksempelvis et år besluttede at flytte juletræet. Ikke til et andet sted i huset, men fra venstre til højre i det rum, det altid har stået i.

– Lige da jeg var flyttet ind, syntes jeg, at det var lidt intenst, at der var meget, man ikke måtte rykke rundt på, fordi det har stået samme sted i 200
år. Men jeg har simpelthen flyttet juletræet, så det står til højre i stedet for til venstre i balsalen. Der var lidt ramaskrig over det i starten, men sådan blev det, fortæller Clara.

For det kan sagtens lade sig gøre at forny med største respekt for det eksisterende, hvilket Clara har vist gang på gang. Eksempelvis med
kogebogen Claras gæstebud, der udkom i 2024 og var en nyfortolkning af 150 år gamle opskrifter fra godsets køkken. Eller den tradition, hun startede sidste år og har tænkt sig at videreføre i huset: en velgørende julekoncert i godsets kapel.

– Vi blev gift der og holdt barnedåb, men ellers har det ligget stille hen. Det er et katolsk kapel, fordi min mands tipoldefar var meget troende katolik, og der var ikke en katolsk kirke på Fyn dengang. Så han fik bevilling til at bygge kapellet, og vi har stadig tilladelsen, han fik af paven. Det er sådan et fint sted, og jeg syntes, det var synd ikke at dele det med andre. Så nu laver jeg velgørenhedskoncert til jul, hvor overskuddet går til
BørneTelefonen. Det er koret fra mine pigers skole, der synger, og det er ret fint, at det er børnene, der synger og giver overskuddet videre til andre børn, forklarer hun.

En oppyntning, der tager et par dage

Clara Rosenkrantz står selv for at pynte de 5000 m2 gods op til jul. Derfor har hun altid jul en smule i baghovedet – som når hun eksempelvis køber pynt på udsalg i januar eller hen over sommeren begynder at samle ind af blomster, grene og grønt, som hun tørrer i sit lille blomsteratelier – i år har hun taget masser af lav med hjem fra en ferie i Sverige.

– Her er så utrolig stort, at der skal så meget til af alting – jo mere jeg har at spraye guld på eller dyppe i glimmer, desto bedre, fortæller Clara, der finder de fleste naturelementer i godsets eget haveanlæg og egen skov.

Både hun og hendes mand er enige om, at der ikke pyntes op før 1. december, men som i ethvert godt madlavningsprogram snyder Clara lidt og
har forberedt sig i tiden op til. Her laver hun selv alle kranse og dekorationer klar – en tradition, hun har med hjemmefra og i særdeleshed fra sin morfar, der var præst og elskede julen. Det tager hende nogle dage at komme igennem oppyntningen.

– Der er ikke blæst op med dekorationer i alle rum, men jeg kan godt lide at udvælge nogle steder. Jeg gør eksempelvis meget ud af hallen, og pigerne har også hvert sit juletræ på værelserne. Så elsker jeg at dekorere pejsene og lave store buketter, der reflekteres i de gamle guldspejle, fortæller hun.

Clara har fundet frem til en tommelfingerregel, der virker både til jul og i det hele taget til livet på Glorup Gods, som hun og Jacob over det sidste årti også har renoveret, rum for rum, ét om året.

– I begyndelsen, når jeg skulle tilføre noget nyt, tænkte jeg meget over, om det så i virkeligheden skulle være noget gammelt fra Glorups egen tid.
Jeg er kommet frem til, at når jeg finder noget nyt, jeg synes har en særlig skønhed, så taler det oftest sammen med vores andre ting med en iboende skønhed, og så har det nye sin berettigelse, forklarer hun.

LÆS OGSÅ