Den hvide have

Drømmer du om en have i hvidt, får du her ny inspiration. I Danmark findes nemlig en hvid have, der er i særklasse.

Erik Rimmer

— 15. april 2013

#claus dalby

Da Claus Dalby for 15 år siden første gang besøgte The White Garden på Sissinghurst Castle, gjorde den et uudsletteligt indtryk. På det tidspunkt var Claus Dalby i fuld gang med at indrette sin egen have med en række farveafstemte have- rum og deriblandt et holdt i hvidt. Den julidag i slutningen af 90’erne havde en afgørende effekt på hans videre havefærd. Her så han, hvordan Vita Sackville-West (1892-1962) i samarbejde med sin mand, Harold Nicolson (1886-1968), på mesterlig vis havde sammensat planter på den mest sublime måde. Man læser ofte, at det var Vita Sackville-West, der fandt på denne særlige haveform, men det er ikke helt korrekt. Hvide haver har nemlig været kendt helt tilbage til det gamle Persien, hvor haver udeluk- kende med hvide blomster blev benævnt måneskinshaver. Det hænger sammen med, at hvide blomster lyser, når Månen er fuld, og hvide haver får dermed noget fortryllende over sig om natten. Claus Dalby forklarer, at når besøget på Sissinghurst Castle satte sig varige spor, skyldtes det, at han her for alvor fik øjnene op for, hvor meget blomsternes former betyder for helheden, men også at det ikke handler om blomster alene. Løvplanter er ligeså vigtige, og et særligt udtryk opnås ved at anvende grå- løvede planter sammen med hvidt.

I boligen har hvid gennem mange år været danskernes foretrukne væg- farve, og det skyldes sandsynligvis den ro, denne farve skaber. Samme virkning har hvid i haven, hvor den sammen med det omgivende grønne løv har en næsten beroligende effekt. Man føler sig veltilpas i de afdæmpede omgivelser. I sin bog fortæller Claus Dalby, at ikke blot farver, men også former er vigtige, når et bed komponeres. Planter man i samme farvetone, bliver det først smukt, når blomsterne har forskellige former. Det kan sammenlignes med en grøftekantsbuket, hvor man - måske ubevidst - sammensætter blomster med varierende former. Buketten kan fx bestå af lupiner, der med deres oprette spir tilfører noget helt særligt. Samme karakter har ridderspore, kongelys og fingerbøl. De helt lodrette stængler skaber stringens. Til buketten plukker man måske også skærmblomster, der alle har vandrette blomsterstande. Valmuer vil man gerne have med på grund af deres florlette og graciøse udseende, men desværre lader de sig ikke så let plukke. I bedet kan man heldigvis godt inddrage dem. Græsser er med til at give det hele lethed, så de skal også med. Og det samme gælder store blade. Disse principper er vigtige at have i tankerne, hvis man skal komponere et staudebed.

Et meget brugbart tip er at plante i gentagne grupper. I stedet for at plan- te én stor gruppe med den samme plante, er det bedre med for eksempel tre, fem eller syv mindre grupper, påpeger Claus Dalby. Det gælder også om at vælge planter med varierende blomstringstid. Når væksterne er spredt ud over hele bedet, gør det ikke noget, at kun én vækst blomstrer. Det gælder om at få den ene vækst til at afløse den anden. Ligesom i musik- verdenen handler det om gentagelse, kontrast og variation. Sammen med de hvide blomster er det også vigtigt med bladplanter, og her er planter med gråt løv, fx lammeøre og gråduggede hostaer, ekstra smukke.

I Claus Dalbys have er der omkring 15 rum i varierende størrelser, og alle er omkranset af hække. En god have kan karakteriseres ved, at man ikke kan overskue det hele på én gang. Man skal kunne gå på opdagelse. Hvad venter fx omkring det næste hjørne? Sådan en overraskelse er det rum, som Claus Dalby kalder The Sunken Garden - Den Nedsænkede Have - med lange, lige gange. Den faste belægning er slidte bornholmske brosten, og alle vækster står i krukker. Den eneste undtagelse er de lave takshække, hvis mørkegrønne farve er et perfekt modspil til alt det hvide. Her hylder Claus Dalby gentagelsesprincippet, og krukkerne står helt tæt i symmetriske grupper. Fordelen ved at plante i krukker er, at man hele tiden kan bytte ud og flytte rundt. Og selv på den mindste plet kan man skabe frodighed. Hvid og grøn i skønt samspil.