7 idéer fra arkitekterne til din have og terrasse
Gør noget ekstra ud af dine uderum. Få masser af inspiration fra arkitekterne til detaljer og afslappende elementer i din have og terrasse.
AfTrælameller med mange muligheder
En gynge til børnene, et torv til gymnastikøvelser eller en hængekøje til afslap-ning og fordybelse. Mulighederne er mange med en række af trærammer eller trælameller på din terrasse til at hænge ting i. Desuden kan de fungere som gode rumskabere og lægivere med et solsejl i mellem sig. Integrer trærammerne som en vigtig del af arkitekturen som i dette sommerhus af arkitekt Lotte Elkiær Her er trærammerne – ligesom huset - af sorten cedertræ, der er både holdbar og smuk.
LÆS OGSÅ: Guide: 6 hængekøjer til haven.
Frodigt orangeri
70’ernes planteglæde er tilbage. Giv dine kaktusser, appelsintræer og penge-planter et sommer-retreat i et drivhus i haven eller bliv selvforsynende med to-mater og vindruer. Sæt en pæn stol derind, så du kan drikke en kop morgenkaffe, mens du ser planterne gro. Tænk over, hvilken type drivhus du vælger, så det passer til din hustype. I denne genskabte 30’er-villa af arkitekt Allan Lorenzen er der valgt et stort, sort drivhus med ornamenter langs tagryggen og en sokkel muret op af de samme mursten, som huset er bygget af. De detaljer samt den traditionelle stil og sorte vinduer får drivhuset til at spille flot og naturligt op til huset. Og sammen med trædestenene og havens beplantning kan man næsten ikke undgå at lede sine tanker hen på fine, engelske haver.
Forlæng sommeraftnerne
Den danske sommer er en lunefuld størrelse. Hyggelige sommermiddage må derfor ofte rykke indendørs hen på de sene aftentimer. Forlæng aftnerne med en pejs på terrassen eller i haven. Bag snobrød og grill skumfiduser eller lun blot hænderne og nyd de hyggelige knitrende lyde. Ilden vil også skræmme myg og andre småkryb væk. Gør som i dette hus ombygget af arkitekt Tom Mose og åben skorstenen til pejs både ude og inde. På den måde får du udnyttet din skorsten maksimalt.
Skyggespil
Iagttag solens bevægelse over din grund og leg med dens stråler, så der kommer spændende skyggetegninger på gavle og fliser. På tagterrassen i dette byhus af arkitekt Per Hartwig er der bygget et drivhus på tagter-rassen, hvis spinkle konstruktion afgiver smukke mønstrer i aftensolen.
Ram terrassen ind
I dette sommerhus af arkitekt Søren Sarup danner anneks og hovedhus ramme om udelivet på terrassen. En smart måde at skabe et intimt terrasserum på og få læ og privatliv, når der hverken er langt til det brusende Vesterhav eller de nærmeste naboer. Når alle de store glasdøre åbnes, vil både hovedhus, terrasse og anneks flyde sammen til ét stort rum, hvor køkken bliver til udekøkken, og man fra anneksets sovepladser kan ligge halvt udenfor.
Slik sol i alle niveauer
Der er mulighed for at nyde solen i alle højder i dette hus tegnet af arki-tekt Per Hartwig. Nederst i kælderniveau er der gravet ud, så boligejerne både får mere lys ind i huset og opnår en afskærmet gårdhave i læ for blæst og naboer. Her kan man solbade uden en trævl på og tage et koldt skyl, når det bliver for varmt eller havvandet fra en strandtur skal skyldes af. Ovenover er der terrasser i to niveauer med trægulv, så det er rart og blødt at gå på med bare tæer. Og i haven er der lagt elegante trædesten i beton, der passer til huset og letter overgangen mellem hus og den grønne græsplæne.