Beosound 1 og 2
© B&O

Nye 360 graders højtalere fra B&O, som kan bruges til ALT!

B&O fortsætter med at sprede vellyd med trådløse højtalere, der er skræddersyet til det moderne liv.

Bluetooth Beosound

B&O er i fuld gang med at opruste sit produktkatalog med smidige bærbare højtalere med bluetooth-teknologi.

Tidligere på året var det en lille bluetooth-højtaler, Beoplay A1, designet af topdesigneren Cecilie Manz. Nu er turen kommet til to koniske 360-graders højtalere: Beosound 1 og Beosound 2.

Beosound 1 er allerede nu på markedet. Beosound 2 rammer butikkerne i oktober måned 2016.

Beosound 1
© B&O

Beosound 1

Den mindste af de to nye højtalere, Beosound 1, er en bærbar trådløs højtaler med en batteritid på helt op til 16 timer. Du kan derfor tage med hen, hvor det skal være - udendørs og indendørs.

Beosound 1 er ligesom sin storebror, Beosound 2, integreret med mange af de nye musiktjenester som blandt andet Spotify, Deezer, QPlay og med teknologier som Google Cast, Bluetooth og DLNA.

Du kan vælge at sende signalet videre fra dine musiktjenester på din mobiltelefon, computer eller iPad og direkte til B&O-højtaleren. Du kan dog også helt at undgå at tære på strømmen på for eksempel din mobil ved at hente musikken direkte ned via bluetooth-højtalerens integrerede musiktjenester. Det er et feature, som mange, der gerne vil friholde deres mobil til andre aktiviteter, nok vil påskønne.

Beosound 2

Fitting in - standing out

Sådan lyder mottoet for både B&O og for de to nye højtalere. Og det er noget om snakken.

Looket er som sædvanligt for B&O i en klasse for sig. Som det også er en fast tradition, så har alle visuelle designløsninger samtidig en akustisk funktion.

De koniske bluetooth-højtaler, Beosound 1 og 2, virker lette og svævende med deres indadvendte base. Det er dog også for at give naturlig plads til baswooferen i bunden. I toppen åbner højtalerne sig - også af akustiske årsager.

Materialet er aluminium, som igennem mange år har været signaturmaterialet hos B&O. Valget af aluminium skyldes ifølge B&O dog også, at en lukket aluminium-konstruktion giver den bedste lydgengivelse på grund af materialets faste karakterer, og fordi aluminium er særlig velegnet til at fjerne den dissonans, der ellers kan opstå fra samlinger og hjørner.

Beosound 2
© B&O

Beosound 2

Beosound 2 er en endnu mere powerfull udgave af 360-graders højtaleren. Den er ikke batteridrevet som Beosound 1 og skal kobles til elnettet. Ellers har storebroderen de samme funktionelle og akustiske kvaliteter som Beosound 1.

Her ved launch-tidspunktet fås de to højtalere kun i det B&O- ikoniske sølvfarvede aluminiums-look. Snart vil højtalerne dog også kun erhveves i et større udvalg af alternative farver. Vi har både set den i en støvet rosa og i en guld-orange version.

Se en kort video fra B&O med de to nye sølvfarvede 360-grader højtalere, Beosound 1 og 2, her: