Bang & Olufsen indgår nyt samarbejde og lancerer sportsøretelefoner

Og de er specielt designet til udholdenhed!

© Rapha x B&O

Nyt succesfuldt samarbejde

Bang & Olufsen har indgået i et nyt samarbejde - og denne gang er det med Rapha, som designer highend cykeltøj.

Det produkt der er kommet ud af samarbejdet er Beoplay E8 Sport-øretelefoner, som er specielt designet til udholdenhed.

E8 Sport-øretelefonerne er lavet i anodiseret aluminium - og som ekstra finish, giver Raphas signatur farve, pink, en kontrast til det helt klassiske, sorte design.

Alt i alt en smuk blanding af de to brands.

Ud over at selve designet er uovertruffen, giver øretelefonerne, vigtigst af alt, også en autentisk og kraftig lydoplevelse.

© Rapha x B&O

Beoplay E8 Sport er mere udholdende end dig

Mange kan nikke genkendende til, at musikken spiller en væsentlig rolle, når det kommer til ens træning - og hvor meget man får ud af træningen.

Og med disse nye sportsøretelefoner får du, udover det lækre design, en samlet spilletid på over 30 timer. Batteriet holder nemlig i op til 7 timer pr. opladning, imens etuiet indeholder 3 ekstra opladninger.

– Musik har en fantastisk evne til at skubbe til dine grænser og hjælpe dig med at nå dine ultimative træningsmål. Det matcher Bang & Olufsens designfilosofi, og vi er glade for at samarbejde med Rapha om at skabe den optimale oplevelse til indendørs træning med Bang & Olufsens første dedikerede sportsøretelefoner, siger Bang & Olufsen VP for Product Management, Christoffer Poulsen.

Beoplay E8 Sport er tilgængelig i begrænset antal fra d. 16. november 2020.