© Anders Schønnemann

Opskrift på frisk hummer med æblemayonnaise

Det er ikke for sarte sjæle sådan at smide de levende hummere i gryden. Men det bliver godt! Friskkværnet peber over og godt brød til.

Hummer med æblemayonnaise

Du skal finde din største gryde og dine faste næver frem. Uden tøven skal du hurtigt sænke den sprællevende hummer ned i gryden – med hovedet først!

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 stk. hummere á 600 gram
  • salt
  • paprika
  • ½ stk. laurbærblad
  • en smule peberkorn
  • ¼ æble
  • ½ dl cremefraiche 18%
  • 1 spsk. mayonnaise
  • brøndkarse
  • hovedsalat

Sådan gør du:

  • Sæt en stor gryde med vand over, og kom lidt paprika, peberkorn og et laurbærblad i.
  • Når vandet koger, sænkes de to hummere i med hovedet først.
  • Kog dem i 5 minutter, tag gryden fra varmen, og lad dem trække i vandet i ca. 20 minutter.
  • Tag dem op, og skær kødet fri.
  • Hak æblet fint, og vend med cremefraiche og mayonnaise. Smag til med salt og peber.
  • Anret hummerstykkerne og æblemayonnaise på en bund salatblade, og servér.