Stolen ligner et puslespil, men fjerner man blot én komponent, falder den fra hinanden. Mød Martin Kechayas, der skaber de vildeste møbler af overskudstræ

Det hele begyndte med den meget komplekse Brico Lounge Chair, der egentlig er en slags magisk puslespil med så mange dele, at man næppe fatter, hvordan stolen overhovedet hænger sammen.

Susanne Holte

— 30. september 2024

Martin Kechayas (f. 1969) tegner stole, som skiller sig ud fra den uendelige strøm af nye stole, der konstant føjes til vores fælles designhistorie.

De har deres helt eget liv og udtryk, som umiddelbart ikke kan sammenlignes med noget. Men for det trænede øje har Martin Kechayas’ stole alligevel referencer både til Bauhausskolen og til dansk og italiensk formsprog fra midten af forrige århundrede.

Man genfinder måske linjer fra Marcel Breuers Wassily Chair fra 1927. Ikke at det er tilstræbt, det er måske snarere et udtryk for en iboende beundring for netop den tids formgivere, som udviste stort mod og formmæssig dristighed.

Fascinationen af stolen som en både funktionel og æstetisk størrelse kan aflæses i Martin Kechayas’ eget arbejde med at frembringe den helt ideelle siddemaskine eller kropsholder.

Begejstringen kommer også til udtryk i en omfattende samling klassiske stole fra mestre som Gerrit Rietveld, Marcel Breuer, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Charles og Ray Eames, Vico Magistretti, Hans J. Wegner og mange flere.

Faktisk så mange, at Martin Kechayas kun har plads til et lille udvalg af samlingen i sit hjem, der også rummer tegnestue. Resten er opmagasineret og står og trækker renter i Martin Kechayas’ indre inspirationsbank.

En iboende rastløshed

Men stolene fra de velrenommerede og verdenskendte møbelarkitekter, som han vedkender sig at stå på skuldrene af, er langtfra den vigtigste kilde til inspiration.

Selvom Martin Kechayas betegner sig selv som et meget stort konkurrencemenneske, der finder sin drivkraft ved at måle sig med de bedste, så er han først og fremmest et sansende menneske med en stor passion for dans, tegneserier, film og kunst. Og det er netop her, han søger sin næring: ved at male og tegne, danse salsa, gå på kunstudstillinger og dykke ned i klassiske værker af heltene Auguste Rodin og Alberto Giacometti eller ved at gense film fra sin store samling af titler fra fransk films storhedstid i 1960’erne.

En anden lidenskab er tegneserierne. Også her er samlingen omfattende, og han går stadig på jagt efter antikvariske striber i den legendariske københavnerbutik Faraos Cigarer.

Martin med det lidt vanskeligt udtalte og eksotiske efternavn Kechayas, der kan henføres til hans græske far, har da også en fortid som reklametegner. Han har selv tegnet et utal af striber, ligesom han igennem årene også har været at finde foran et lærred med en palet fyldt med farver.

Egentlig troede han, at han skulle være udøvende kunstner. Han havde talent, og flere af hans malerier er endt på kuraterede udstillinger. Faktisk levede han i næsten 15 år af sine malerier.

Når det alligevel blev akademiet og en uddannelse som møbeldesigner, der blev Martin Kechayas' skæbne, så var det netop, fordi han her kunne forene de mange passioner, som fylder ham. Andre forklaringer kunne være hans easygoing natur, en iboende rastløshed og det faktum, at han kom ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi i første hug, som han selv formulerer det. Efter en enkelt afstikker tog han afgangseksamen i 1996.

Design og funktion

Efter endt uddannelse er det blevet til ansættelser på flere tegnestuer samt til samarbejder med andre designere i et formaliseret format, indtil han for nylig besluttede sig for at etablere sin egen virksomhed, som kort og godt bærer hans navn.

Nu satser han arven efter sin mor og går målrettet efter at skubbe sine egne design ud over rampen – det gælder ikke mindst hans Brico-kollektion, der lige så stille vokser i omfang. De skulpturelle stole er fremstillet af overskudstræ, og de fremstår alle som unikke design med hvert sit udtryk. Man kunne lidt kækt kalde Brico-stolene for haute couture – et begreb, som ellers kun anvendes inden for modebranchen.

Det hele begyndte med den meget komplekse Brico Lounge Chair, der egentlig er en slags magisk puslespil med så mange dele, at man næppe fatter, hvordan stolen overhovedet hænger sammen. Fjerner man blot én komponent, falder stolen fra hinanden. Stolen med det exceptionelle formsprog befinder sig i krydsfeltet mellem ingeniørkunst og kunst, men det er samtidig en funktionel stol med en god komfort. Og sådan må det være, for en stol er ifølge Martin Kechayas ikke en stol, hvis man ikke kan sidde i den:

– Design skal have en funktion. Hvis man designer en kniv, der ikke kan skære, så er det helt evident en dårlig kniv. Det samme gælder for et møbel – det skal have en funktion, siger Martin Kechayas, der ikke ser kravet til funktion som en forhindring for at fortælle poetiske historier med sine stole.

– En stol må gerne være grim, underlig eller svær at forstå, hvis den bare har karakter. Det handler i sidste ende om god karma – ligesom med mennesker, mener Martin Kechayas, der med Brico har genopfundet sig selv som designer og måske også genopfundet stolen.

Den første loungestol er siden blevet til en hel serie af stole, hvor Martin Kechayas har skrællet mere og mere af. Det sker først og fremmest ved tegnebordet, hvor papiret og blyanten er de vigtigste værktøjer.

– Jeg er meget visuel i min tilgang til design, og hvis jeg ikke kunne tegne, så var der ikke noget, forklarer Martin Kechayas, der hele tiden arbejder på at give sine møbler personlighed. Man fornemmer tydeligt hans interesse for croquistegningens ædle kunst og for kroppens bløde former.

– Min optagethed af netop stolen kan henføres til dens funktion som kropsholder. En stol er ikke blot et designobjekt; den rummer også en fortælling, som gerne må tale til beskueren og skabe undren, siger Martin Kechayas, der slet ikke er færdig med at videreudvikle Brico-serien, der foreløbig består af fire forskellige modeller.