Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Økologisk, håndlavet eller glutenfrit? 7 bud på årets påskelækkerier

Påsken er for mange en festlig tid. Skylder du et påskeæg eller mangler du en værtindegave til årets påskefrokost? Vi giver dig 7 bud på, hvor du kan købe smagfulde påskelækkerier.

Påskeæg fra Johan Bülow

Er du vild med kombinationen af lakrids og chokolade? Så vil lakridskongens to påskeæg med garanti falde i din smag.

Den ene variant består af hvid chokolade med noter af mango og vanilje, hvor der inderst inde gemmer sig en kerne af sød lakrids.
Bülows anden fortolkning af et påskeæg består af et knasende sølvmarmoreret æg. Chokoladekuglen indeholder en kerne af sød lakrids omgivet af karamelliseret dulcechokolade, små flager af havsalt og råt lakridspulver.

Vanilla Mango EGG koster 180 kr. for 300 gram. Crispy Caramel EGG koster 160 kr. for samme mængde. Du finder begge varianter her.

chokolade lakrids vanilje mango

© Johan Bülow

Vingummi fra Wally and Whiz

Kristian Them Hansen, manden bag Wally and Whiz, havde en drøm om at skabe verdens bedste vingummi ved at tage smagsoplevelsen til et højere gastronomisk niveau.

Gourmet-vingummierne indeholder hverken kunstige smags- eller farvestoffer, og så er de tilmed både veganske og glutenfrie.

Wally and Whiz, som efterhånden har opnået stor succes, har skabt 2 varianter i anledningen af påsken. Du kan således få vingummi med smag af fersken og bergamotte eller hyldeblomst og ingefær.

Du kan købe de to varianter pakket ind som henholdsvis påskekylling eller påskehare, så de rigtigt pynter på bordet.
En æske koster 62 kr. for 140 g. Du finder deres påskesortiment lige her.

vinummi påske Wally and Whiz hyldeblomst ingefær

© Wally and Whiz

Påskeæg fra Xocolatl

Xocolatl, som har værksted i Christiansfeld, har vundet adskillelige priser for deres chokolader og honningkager. Råvarerne bliver valgt med stor omhug, så du får den bedste smagsoplevelse.

I anledning af påsken har Xocolatl lavet to størrelser af porcelænsæg, hvor det lille indeholder 8 fyldte miniæg med hver deres smag. Vælger du det store æg, får du både fyldte chokolader, mandel- og lakridsæg.

Her kan du få påskeægget til at holde lidt længere, da det kan anvendes igen efter chokoladerne er væk.

Prisen for det lille æg er 89 kr., mens det store koster 200 kr. Du finder æggene blandt deres påskesortiment.

chokolade påskeæg Xocolatl porcelæn

© Xocolatl

Snaps Bornholm

Til enhver påskefrokost hører der snaps til og i år er ingen undtagelse.
Er du træt af den klassiske snaps, skal du prøve en af varianterne fra Snaps Bornholm.

Bag brandet står et vennepar, hvis årelange passion for snaps har udmøntet sig i 8 økologiske smagsvarianter. Hver snaps bliver brygget på traditioner tilsat et moderne strejf og vil med sikkerhed pirre dine smagsløg.

Prøv deres No. 3 med smag af Figen, som har en fyldig og frugtigt karakter.

En flaske koster 250 kr. og du finder de forskellige smage lige her.

Snaps Bornholm Figen

© Snaps Bornholm

Fabergé-æg fra Sv. Michelsen

De verdensberømte Fabergé-æg må siges at være påskeæggene over dem alle.

Hvert år fortolker Sv. Michelsen de oprindelige Fabergé-æg og er efterhånden blevet et samleobjekt.

I år har de nyfortolket det Blå Emaljeæg, hvor det er blevet større, således det nu indeholder 4 håndlavede chokoladeæg.

Du kan købe årets Fabergé-æg lige her. Ægget koster 150 kr. med 4 stk. fyldte chokolader (ca. 140 gram).

Sv. Michelsen Chokolade årets Fabergéæg

© Sv. Michelsen Chokolade

Påskeøl fra CRAFTED BY

Konceptet bag CRAFTED BY går ud på, at du selv kan skræddersy din øl. Det er således den perfekte gave at give til øl-entusiaster.

Har du ikke mod på selv at brygge din øl, kan du vælge mellem CRAFTED BYs egne favoritter. De producerer bl.a. en påskeøl, som uden tvivl går godt til lam.
Du får stadig lov til at sætte et personligt præg ved selv at designe etiketten.

For 6 stk. af 33 cl. starter prisen for deres påskeøl på 209 kr. Læs mere her.

Påskeøl CRAFTED BY

© CRAFTED BY

Flødeboller fra Summerbird

Summerbirds flødeboller med marcipanbunde er populære året rundt. Sideløbende med deres klassiske smage producerer Summerbird en sæsonflødebolle, der i foråret består af en skum på mango og passionsfrugt. Flødebollen bliver overtrukket med mørk chokolade og drysset med knust pistacie og granuleret rabarber.

Deres mini forårsflødebolle er et velsmagende alternativ til det klassiske påskeæg. Det vil uden tvivl også få smilet frem, hvis du giver en æske som værtindegave.

Køb Mini Spring lige her. En æske indeholder 6 små flødeboller og koster 64 kr.

Summerbird flødeboller forår

© Summerbird

Relaterede Artikler