HVAD VAR VISIONEN BAG BLOOM?
For et par år tilbage ønskede Georg Jensen at trække “Leaf” skålene med ind under Bloom og danne en serie. Hertil blev jeg opfordret til at udvikle kollektionen yderligere med nye dele heriblandt et par nye skåle.
HVOR HAR DU FUNDET INSPIRATIONEN TIL BLOOM?
I sin tid var inspiration blomsterne af Kirsebær og Magnolia træer.
Jeg er naturligt tiltrukket af naturen, som jo er en perfektion i sig selv.
For mig var det helt klart at lave en ny form, som skulle forbinde de to tidligere – en slags dybere udgave af “Leaf skålen”, hvilket jeg havde haft lyst til længe.
Læs også: En designer fortæller: Form chair
HVORDAN HAR ARBEJDSPROCESSEN VÆRET?
Min arbejdsproces afhænger gerne af opgavens natur. I det her tilfælde gik jeg direkte i gang med at modellere modellerne op i ler, for det var mere en videreudvikling af de tidligere produkter. Grundideen var lagt. Jeg starter gerne flere modeller på samme tid og vælger nogle ud, som jeg så går i dybden med - dvs. at jeg former, skraber og sliber dem til de bliver så perfekte som muligt i de materiale. Størrelserne tænker jeg ikke så meget på her, for det er formen, som er vigtigst. Jeg elsker denne proces, for det er en slags meditation og det kan tage rigtig mange timer. Samtidigt er det helt fantastik at se at formen komme naturligt frem, og på den måde bliver udtrykket et helt andet, end hvis formen blev tegnet på en computer.
Herefter udvælger jeg de bedste modeller ud. I dette her tilfælde var det tre. Dem præsenterede jeg for Georg Jensen og de blev meget begejstret og accepterede dem alle tre. Vi har et rigtig godt samarbejde mellem os, og det er virkelig et teamwork lige fra briefing til produktion. Vi kommunikere meget via mail især med billeder og ideer. I forhold til de færdige modeller tager jeg ofte billeder og tegner eventuelle rettelser op, som vi så diskuterer. Modellerne bliver herefter skannet i en 3D skanner og tegnet op og her kan vi angive størrelsen og tykkelse, materiale valg ect. på hver skål. Herefter bliver der lavet et 3D print, som vi igen kan justere, hvis det skulle være nødvendigt. Til sidst bliver prototypeprocessen sat i gang.
HVORDAN ADSKILTE SLUTPRODUKTET SIG FRA DINE FØRSTE IDEER?
Der var rettelser til modellerne, men alt i alt er de blevet, som jeg ønskede. Selve processen har taget omkring 1 år. Lermodellerne var færdige i September 2013, hvorefter jeg vel har brugt en hel til halvanden måned på at modellere, slibe og brænde. Serien udkom i efteråret 2014.
HVAD ER FREMTIDEN FOR BLOOM?
Bloom serien er en moderne klassiker og efterhånden er den blevet ikonisk serie. De første dele af serien udkom i 2000 og i 2011 var serien stadig bestseller hos Georg Jensen. Det er derfor, hvad jeg ville betegne som en succes. Jeg er rigtig glad for, at serien har klaret sig så godt. Jeg kan afsløre, at den bliver udvidet med flere dele til efteråret - dog ikke med flere skåle.
Læs også: Designerne fortæller: Reflections