© Tuala Hjarnø

3 Days of Design afslører temaet for årets festival - og det er mere meningsfuldt end nogensinde

Fra 10. til 12. juni 2026 løber årets udgave af 3 Days of Design endnu en gang af stablen. Nu er festivalen klar med årets tema, der sætter for de de mange udstillinger

Selvom vi kun lige akkurat har taget hul på nye år, er forberedelserne til året udgave af 3 Days of Design så småt i gang.

Ikke bare hos de mange designere og brands, der skal udstille i København i løbet af de tre dage, men også hos festivalen selv, der nu har løftet sløret for årets tema.

LÆS OGSÅ

Hvor temaet i 2025 lød "Keep it real" og i 2024 var "Dare to dream" skal vi år mere ind i nuet. Festivalens tema for 2026 er nemlig blevet døbt "Make this moment matter".

Et tema, der skal reflektere en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at leve i nuet, tage en pause og få det meste ud af det, vi omgiver os med.

– Med “Make This Moment Matter” ønsker vi at give designere mulighed for at skabe noget meningsfuldt og at inspirere dig til at vælge produkter, der tager hensyn til både mennesker og planeten. Sammen har vi midlerne til at gøre en forskel – og det vil skabe ringe i vandet, siger direktør for 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani, om årets tema.

© 3 Days of Design / On Display

Sammen med det nye tema er årets visuelle identitet også blevet afsløret,

Denne gang er det designfællesskabet On Display, der har stået for at visualiseret temaet. Det har de gjort med inspiration i mødet mellem det statiske og det bevægelige, hvilket er blevet til en version af den japanske Origami Teller præsenteret i et poetisk stilleben.

Hvordan det helt konkret kommer til at tage sig ud, må du vente med at opleve til sommer, hvor den 13. udgave af festivalen atter fylder København med tusindvis designentusiater.

3 Days of Design finder sted i København fra den 10. til den 12. juni 2026, hvor alle udstillinger er åbne for alle.

LÆS OGSÅ