Læsernes favorit
Ved årets største design fest, Design Awards, uddeles prisen Årets Læserfavorit, hvor læserne har kunne stemme på de produkter, der er nomineret i de øvrige kategorier.
I år løb Warm Nordics Fried Egg Chair med prisen.
Fried Egg Chair var oprindeligt nomineret i kategorien Årets Comback, men vandt altså ikke den pris.
Fried Egg Chair er oprindeligt designet af Hans Olsen i 1950'erne og nu produceret af Warm Nordic.
Her er dommernes begrundelse for at nominere Fried Egg i den oprindelige kategori:
"Unik asymmetrisk lænestol, designet af Hans Olsen i 50'erne. Et møbel med kant og personlighed. Og humor. Og med rod i den danske modernisme. På grund af Fried Eggs karakteristiske form har den rummelige såvel som magelige stol fået kælenavnet Spejlægget, fordi den ligner et spejlæg oppefra. Med sit flade armlæn inviterer den til at man sætter sig på alle mulige tænkelige måder. Vi kan godt lide de smukke 50’er-farver og brugen af teak."
Se alle vinderne af de øvrige kategorier her. Se også, hvem der blev tildelt priserne Årets Talenter.