Christian Bitz lancerer ny glasserie i samarbejde med Røde Kors

Når du køber fra Christian Bitz' nye glasserie, støtter du et godt og vigtigt formål. Kollektionen bygger nemlig på et bæredygtigt og velgørende koncept.

Christian Bitz
© Christian Bitz
Kusintha
© Kusintha

Kusintha..

..betyder forandring, og dét er både navnet på Christian Bitz' nye projekt samt formålet. Projektet, der er i samarbejde med Røde Kors, indebærer en ny serie af farvede glas i form af vandglas, vandflasker, glastallerkener og skåle samt en farvet hurricane, hvor formen er inspireret af de krukker, som bruges i Malawi til transport og opbevaring af vand. Alle disse produkter er produceret i genbrugsglas.

Med den nye kollektion rammer Christian Bitz plet i én af tidens store trends, nemlig farvet glas - men også den altoverskyggende megatrend, bæredygtighed.

Til et godt og vigtigt formål

Det 5-årige projekt vil bidrage med min. 1 mio. kr. til gavn og glæde for befolkningen i Malawi. Salget fra produkterne skal nemlig bruges til at øge tilgængeligheden af rent drikkevand og til at sikre skolegang til flere børn.

Kusintha
© Kusintha
Kusintha
© Kusintha

Støtter udsatte børn

Produkterne fås i farverne pink, grøn, blå og amber, og når du køber fra Kusintha-kollektionen, støtter du samtidig udsatte børn i Malawi. Produkterne har et prisspænd fra 39,95 kr. til 169,95 kr.