© Nebia

Brusehovedet, som skal redde planeten

Denne opfindelse er intet mindre end genial og vil ændre vores måde at bade på. Nebia-brusehovedet omdanner vandstråler til tåge – og sparer masser af vand.

Elektronik og design-magasinet Wired er gået helt i selvsving, og der skal en del til. I en lang artikel beskriver journalisten en ny teknologi inden for brusehoveder, som er ved at blive udviklet og snart kommer på markedet i USA.

Læs også: Se verdens mest upraktiske badekar

Ordet 'nebia' betyder tåge på italiensk og er navnet på det nye brusehoved, som ved hjælp af en særlig fordelingsteknik spreder vandstråler ud i damp.
Et bad under Nebia kan gøre dig ligeså ren som med et almindeligt brusebad, men med 60-70 procent mindre vand, og det skulle være virkelig behageligt - 'som at træde ind i dejlig, varm sky.'

Læs også: Frank Gehrys vilde arkitektur på Sunset Boulevard

En række designere og ingeniører har været på opgaven i hele fem år. Målet er at løse et af verdens mest presserende problemer, vandforsyning. I Californien har tørken igen skabt store problemer i år, og Nebia-projektet har nu udgangspunkt i det innovative område Silicon Valley.
Mange investorer har meldt sig på banen, fx mastodonten Apple, og internettet går amok i disse dage med anmeldelser af det nye koncept.
Men det er bestemt ikke kun i Californien, at mængden af vand er en essentiel problematik – hele verden tørster, og i løbet af få år skal alle, også danskere, forholde sig virkelig kritiske til vandressourcerne.
Der forskes i spareforanstaltninger overalt, men Nebia er bestemt en af de mest sexede løsninger. Hvem vil ikke gerne gå i bad i en vidunderlig tåge?

Se videoen herunder om den nye, geniale teknologi