Se verdens mest upraktiske badekar

Dette smukke badekar, som er designet af russiske Alexander Zhukovsky, er muligvis det mest upraktiske af slagsen.

Badeværelser skal ikke nødvendigvis være praktiske længere. Designer Alexander Zhukovsky har kreeret dette runde badekar, Bathsphere, af glas, som ikke står fast på gulvet, som man ellers normalt ser. I stedet hænger boblen af et badekar ned fra loftet.

Badekarets armatur er udstyret med diverse funktioner, der gør det muligt at indstille på temperatur, lys, lyd og lugt. Og så kan man faktisk også få sig et simuleret regnskyl inde i boblen.

Med dette badekar af glas følger Alexander Zhukovsky en ny tendens, som erstatter marmor og porcelæn, som ellers hidtil har været et stort hit på badeværelset. Selvom badekaret er upraktisk og ikke giver plads til meget privatliv, emmer det nu alligevel af luksus.

Læs også: Sidder du i virkeligheden på en ukendt designskat?

Relaterede Artikler