© Gehry Partners, LLP

Stjernearkitektens optur på Sunset Boulevard

Verdensberømte Frank Gehry har netop afsløret de spændende planer for et kæmpe-byggeri i Los Angeles.

**Når byggeriet står færdigt, vil der ligge en Guggenheim-look-a-like midt på Sunset Boulevard. Frank Gehry er internationalt kendt for det fabelagtige titaniumbeklældte museum i Bilbao i Spanien, og hans tegnestue har netop offentliggjort planerne for en ligeså organisk og iøjnefaldende ejendom på den berømte gade i Los Angeles.

Læs også: Papparazzi-fri penthouselejligheder i Beverly Hills Ejendommen kommer til at bestå af fem bygninger og vil koste omkring 2 milliarder kroner, og den meget iøjnefaldende og eksperimenterende arkitektur vil ændre hele det brogede kvarter. Dog kommer byggeriet formentlig først i gang i slutningen af 2016. **

Frank Gehry bor og arbejder i Los Angeles, men det er første gang i lang tid, at stjernearkitekten er aktiv i sin hjemby.
Ejendommen kommer til at rumme mere end 200 lejligheder, som sikkert bliver meget efterstræbte og allerede udsolgt eller reserveret, længe før de første udgravninger til fundament starter.

Læs også: Danskere tegner Googles domicil i Californien

Der vil – tro mod tidens arkitektoniske ånd – være grønne terrasser og tableauer integreret i hele komplekset.

Guggenheim Museum i Bilbao er Frank Gehrys største mesterværk. Det er blevet byens signatur og et af verdens mest fejrede arkitetoniske bedrifter.