
Papparazzi-fri penthouselejligheder til 330 mio kr.
Et trecifret millionbeløb. Det er de kendte klar til at betale for fotograf-fri lejligheder i Beverly Hills. Men så slipper ejerne til gengæld for andre mennesker end deres private kokke og trænere.
AfHer er fire gange så mange elevatorer som i andre luksusejendomme, og de kører direkte op til din penthouselejlighed fra parkeringskælderen. Desuden styrer du selv elevatoren med din smartphone, så du aldrig risikerer at stå i parkeringskælderen og gnubbe dig op ad andre ved elevatordøren.
Læs også: Se den vilde swimmingpool i London
De kendte er nemlig lede og kede af opmærksomhed, især den fra papparazzier, som ligger på lur døgnet rundt ved berømthedernes hjem. Kommer Leonardo nu vind og skæv hjem igen – og med en anden og endnu yngre model? Er Bratt blevet for tyk til Angelina, og er det en anden, hun kysser farvel der?
Genton Property Group handler med og opfører dyre penthouse-ejendomme i Los Angeles, og direktøren Jonathan Genton har fortalt til magasinet Vanity Fair, at der er stor efterspørgsel på hans nye projekt, en papparazzi-fri boligejendom uden for Beverly Hills.
Udover de mange elevatorer indeholder den alle nødvendige fornødenheder, hvis man er i den liga, bl.a. private biografer, hvor alle nye film vises den dag, de kommer ud, eget træningscenter, som er tilknyttet højprofilerede trænere og kokke. Og her er naturligvis en kæmpemæssig tagterrasse, som er umulig at fotografere, medmindre beboeren er så berømt, at der sættes droner og helikoptere på sagen.
Læs også: Donald Trumps vanvittige penthouselejlighed i New York
Genton-bygningen er ikke opført endnu, men der er allerede lagt beslag på 17 lejligheder. Jonathan Genton fortæller, i følge Vanity Fair, at kunderne bor på Østkysten af USA, og dette er deres anden, tredje eller fjerde bolig. Til 30 millioner dollars ...