Sommmerhus
© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Sommerhuset var så slidt, at dyr havde spist af fundamentet. Men Jens-Peter var ikke i tvivl og købte det på stedet

"Mit sommerhus skal være en lejrskole", siger den fremtrædende kurator og kunstsamler Jens-Peter Brask. Han har ombygget et nedslidt sommerhus ved Nordsjællands nordkyst til en finurlig æske fyldt med kunstskatte – inde og ude.

Hvad er et sommerhus egentlig for en størrelse?

Ser man de nybygninger, som skyder op ved kysterne, kunne de lige så godt være helårshuse med fuld isolering og indretning til en vinterstorm såvel som en sommernat.

Kurator, kunstsamler og forlægger Jens-Peter Brask spurgte sig selv, hvad et sommerhus skulle være for ham, og svaret var: uprætentiøst. Et fristed, der kunne bruges til både fordybelse og fest.

– Jeg ville gerne skabe en form for lejrskole for min familie og mine venner. Et afslappet sted med rigeligt plads til, at man kan være både ude og inde, slå et telt op på græsplænen, hvis man vil det, eller tage en overnatning i gæsteværelset, hvis man har drukket et glas for meget. Jeg elsker morgenerne og morgenmaden efter en sjov aften, ler Jens-Peter Brask, der fortæller, at de tre farvestrålende asiatiske parasoller netop er valgt for at understrege det uhøjtidelige.

LÆS OGSÅ

Alt er valgt med hjertet

Det var lidt af et tilfælde, at det blev lige præcis dette hus, der blev hans. Et møde med topmodellen Lykke May blev lidt af et lykketræf.

– Jeg mødte Lykke på Enter Art Fair, hvor hun repræsenterede kunstgalleriet The Hole, og jeg fortalte hende, at jeg var på udkig efter et sommerhus. Tilfældet ville, at hun netop havde sat sit til salg. Et hus, hvor hun i en periode boede sammen med en af mine yndlingskunstnere, Julian Schnabel, og lang historie kort: Jeg kørte op til huset, fandt nøglen på et hemmeligt sted, og vi forhandlede en pris, og på kort tid var jeg pludselig sommerhusejer, fortæller Jens-Peter Brask.

Som ejer af en af Danmarks største kunstsamlinger begyndte han straks at forestille sig, hvad der skulle være på vægge og gulve, men først gjaldt det renoveringen. Og det med et par overraskelser undervejs.

Huset er bygget i 1972 og var slidt. Der blev fundet skimmelsvamp i gulvet, og nogle dyr havde også gnavet lidt af fundamentet, så huset fik den store tur af dygtige håndværkere, understreger Jens-Peter Brask.

Han lavede ikke om på husets grundtegning, men forøgede de brugbare kvadratmeter ved at lade en bred terrasse gå næsten hele vejen rundt om huset, hvor der nu er rigeligt plads med siddepladser, når morgensolen kommer, og med et velfungerende udendørs bad bygget ind som en del af terrassen.

Senere om aftenen på husets anden side kan man samles om den udendørs pejs og se solen gå ned.

Huset trængte også til et nyt køkken, og valget faldt på et sort fra Ballingslöv. Væggene er i køkken-alrummet beklædt med finsk egetræ, som også danner baggrund for husets pryd i stuen: en reol bygget op i polsk egetræ.

– Min far er god til at tegne, og vi lavede sammen på stuegulvet en tegning én til én af, hvordan den skulle se ud. Jeg vidste så nogenlunde, hvad jeg gerne ville have i den, lige fra John Kørners glaskunst til mexicansk keramik, men også at der ikke skulle være plads til et tv. Det har vi simpelthen fravalgt.

I stedet for skærmens flimren er der kræs for øjets nethinde overalt. Lige fra Eddie Martinez til Michael Kvium, Maria Rubinke og Mikkel Westrup. Også udenfor hænger skulpturer fra grundens gamle træer eller står på træterrassen. Kunsten har Jens-Peter Brask helt naturligt taget med til fristedet i Nordsjælland. Alt er valgt ud med hjertet blandt de tusind kunst-objekter, han ejer.

LÆS OGSÅ