Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

I dette lille vindblæste hus er der tænkt over hver en m2

Det lille hus ved Vesterhavet ser ikke ud af meget fra gaden. Men det overrasker, når man træder indenfor.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Fra de to solstole har man et komplet uforstyrret blik ud over Vesterhavet.

Et lille vindblæst hus med masser af nordjysk hjerterum

I Lønstrup, helt ude på den yderste klint, dér, hvor vestenvinden tuder, og hvor husene risikerer at styrte i havet – helt derude på kanten af Danmark – har Gitte og Lasse bygget et unikt lille hus, hvor hver en m² er nøje overvejet, og hvor gæstfrihed, varme og underfundig nordjysk humor fylder rummene, så man instinktivt får lyst til at blive hængende.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Gammelt drivtømmer byder velkommen.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Gitte og Lasse foran deres smukke hus, som er beklædt med intet mindre end 9500 små træspån skåret af en træmand, som driver et lokalt savværk i Saltum.

Den lille by Lønstrup

I den nordligste del af Danmark, så langt vestpå, som man kan komme, finder man den lille by Lønstrup. Byen er et gammelt fiskerleje, som siden 70’erne har været befolket af glaspustere og andre kunstneriske sjæle, som har sat deres præg på byen.

I Harerenden, den nordlige del af Lønstrup, hvor sommerhuset ligger, finder man ikke brede strande og store luksuriøse sommerresidenser, men derimod små skæve huse på omkring 20 m², tæt pakket og placeret helt ude på skrænten af de stejle klitter. Det var i sin tid folk fra Hjørring, som hoppede på deres cykler og kørte til Lønstrup og byggede de små huse af det, de nu kunne finde og transportere på cykel og hestevogn.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Lyset og den vilde natur trækkes helt indenfor via det store vindue. Glasset i betongulvet trækker desuden masser af lys ned i kælderrummet, som dermed virker som et reelt rum og ikke en kælder.

Naturens præmisser

Første række af huse fra den tid er for længst drattet i havet, og de beboere, som dristigt har ladet sig lokke af den smukke udsigt og bygget på den yderste kant, er klar over, at det er med risikoen for at lide samme skæbne. I Lønstrup leves livet på naturens præmis – og den er lige så vild og barsk, som den er smuk og betagende.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Vesterhavet, hvis bølger slår mod Lønstrups kyst.

Et lille hus, der overrasker

Det er her, Gitte og Lasse har bygget et hus, som med sin sølvgrå træfacade glider elegant ind i den omkringliggende natur. Fra vejen syner boligen ikke af meget, men indvendigt åbner den sig op mod Vesterhavets bølgende horisont.

– Idéen var, at huset skulle være sådan en lille træklods, som ikke ser ud af noget fra gaden, men som bare falder ind i landskabets farver, og som så indefra åbner sig mod den storslåede natur – helt modsat de gamle huse, som var lukket af mod havet for at beskytte for vind og vejr, forklarer Gitte, og Lasse supplerer:

– Huset er inspireret af gamle redningshuse, som stod langs vestkysten. De var stærkt konstrueret, for der var ingen lige vinkler, så husene brød vinden.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Ikke en m² er spildt –heller ikke på gangplads. Således træder man direkte ind i husets køkken, som derfor også ligger i naturlig forlængelse af terrasserummet lige udenfor

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Der spises masser af friskfanget fisk, bl.a. krabbekløer, fra de lokale fiskere, naturligvis serveret på keramik fra en lokal keramiker

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Overalt i huset er der indtænkt smarte og pladsoptimerende løsninger som denne hjørnesofa, som kan transformeres til en dobbeltseng, når Gitte og Lasses børn kommer på besøg. På væggen hænger kunst fra det lokale Galleri A, og både rullebord og reol er spækket med keramik fra den lokale keramiker, Dorte Visby.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Huset er med vilje placeret lidt skævt på grunden, op mod vestenvinden, så den ikke får fat i de små træspån og river dem løs. De er i øvrigt bundet på en bestemt måde, ligesom på en båd, så de ikke blafrer i vinden.

Vinden spiller en stor rolle

At forholde sig til vind er altafgørende, når man som Gitte og Lasse har valgt at bygge på forreste parket. Derfor er husets ydre konstruktion, som er sammensat af 9500 træspån og inspireret af mansardtage, bundet på en måde, så hver flade ikke river sig løs i den stride vind.

– Hjørnerne skulle bindes, så de ikke blafrer. Alting skal snøres, som på en båd, og desuden er huset drejet op mod vinden, så den ikke kan få fat, forklarer Lasse.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Førstesalen er indrettet som et stort og luftigt værerum, hvor udsigten til fulde kan nydes. Spisebordsstolene er valgt, så de både kan stå inde og ude. Man kan dog ikke åbne andet end hoveddøren mod gaden, da man ellers riskerer at skabe voldsomt gennemtræk og ødelægge døre og vinduer.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - I kælderen finder man stue, kontor, soveværelse og bad. Stuen er indrettet med en lys sofa fra Ikea, det lille bord Don't Leave Me fra Hay, som kan tages med rundt, samt en taburet af Poul Kjærholm fra Fritz Hansen. Kunsten på væggen er købt på det lokale galleri, Galleri A.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Lyset strømmer ned i kælderen fra glasset i gulvet ovenpå.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Soveværelset gemmer sig i væggen og kan slås ned, når det skal bruges. Løsningen har Lasse, som altid har drømt om at
blive håndværker, selv fundet på. Når sengen ikke er slået ned, fungerer hjørnet som et elegant lille læsehjørne med en lænestol af Poul Kjærholm fra Fritz Hansen. U

Et hjem med multifunktionelle møbler

Ud over at forholde sig til vind og vejr foreligger der også en række byggeregler for området, som skal beskytte og bevare det unikke steds udtryk og historie. De går bl.a. ud på, hvor stort man må bygge. Parret fik lov at opføre et hus på 39 m², og inklusive toilet kunne de snige sig op på 43 m². Da de fandt ud af, at det var tilladt at bygge kælder, endte de med et hus på knap 86 m². For en familie med voksne børn, kærester og andre gæster krævede indretningen kløgtige løsninger.

– Når nu vi ikke havde så mange m2 at gøre med, måtte vi til gengæld være sindssygt effektive med dem, vi havde. Det var virkelig det muliges kunst, fortæller Lasse, som i forbindelse med huset fik udlevet en gammel tømrerdrøm.

Han udviklede et hav af speciallavede løsninger. I stueetagen, som rummer køkken, badeværelse, spisestue og stue, betød det fx en hjørnesofa, som kan trækkes ud og blive til en dobbeltseng. I kælderen designede og byggede han en seng, som kan slås op mod væggen, når den ikke bliver brugt, samt en trappe, som optager meget lidt plads, så der foruden soveværelse er blevet plads til både tv-stue, arbejdsværelse, badeværelse og opbevaringsrum i selvsamme kælder.

– Ud over de løsninger, som Lasse har udviklet, så har vi også tænkt meget over, at de møbler, vi har i hjemmet, har flere funktioner og kan bruges både inde og ude. Spisebordsstolene er fx også havestole, og bordene kan også bruges både inde og ude. Vi har nemlig ikke plads til at have noget her i huset, som bare står til opbevaring, fortæller Gitte.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

En farvepalette der afspejler naturen

Foruden en række pladsoptimerende løsninger har parret også gjort sig mange tanker om stilistiske valg og har tænkt over at indrette sig med materialer, som farvemæssigt afspejler naturen omkring huset.

– Jeg er overrasket over, hvor god naturen faktisk er til at farveharmonisere. Når jeg kigger ud i området, så er der jo ikke nogen farver, som stikker ud, eller nogen steder, hvor jeg tænker “ah, der har de ramt ved siden af”. Det sker jo ikke! Alt i naturen er så harmonisk, hvad enten det er en solnedgang eller havets farver. De sidder lige i skabet hver gang og er afstemt efter, om der er sol eller skyer. Med det store vindue mod havet har vi et levende kunstværk, som ændrer sig hver dag, og lige så råt det kan være nogle dage, lige så blødt og pastelfarvet kan det være andre dage. Jeg tænker nogle gange på skagensmalerne – jeg kan godt forstå, at de blev lidt kulrede i deres hoveder af at kigge på naturen hver dag. Man bliver selvfølgelig påvirket positivt, men også overvældet af naturens skønhed, siger Gitte.

sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Udendørsbruseren bruges flittigt hele året rundt.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - De lokale arkitekter Jørgen Ussing og Sofie Maj Andersen står bag huset i Lønstrup. Oprindeligt havde Gitte og Lasse fået at vide, at de kun måtte bygge 39 m², men fordi de kunne lave kælder, endte de med små 86 m² på de to etager. Huset står badet i hjælmer (en slags marehalm), som parret selv har plantet. Og husets sølvgrå facade falder smukt i ét med den omgivende vilde natur.

Positivt overrasket

Nogle mener, at nordjyder er svære at komme ind på livet af, og at de har deres helt egen barske humor, som måske hænger sammen med det vilde vejr og de barske livsbetingelser. Men hos Gitte og Lasse bliver sådan en antagelse hurtigt gjort til skamme.

Her bliver man mødt af store smil, en underfundig kærlig humor leveret med en accent, som minder umiskendeligt om den, Niels Hausgaard har gjort danmarksberømt, samt alt fra kaffe, kage og is til vin, snacks og krabbekløer. Og ligesom Gitte og Lasse omfavner gæster i deres lille hjem, så har de også selv følt sig godt modtaget af lokalsamfundet i Lønstrup, som de nu føler sig som en del af.

Sommerhus

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad - Det lille hus ved siden af huset er egentlig et værktøjsskur, men kan en sjælden gang inddrages til en ekstra soveplads, når Gitte og Lasse har mange gæster. Sover man her, ligger havet lige for fodenden af sengen

Slå rødder i lokalsamfundet

Men det har også krævet en indsats – fra at bygge et hus, som respekterer omgivelserne, lære lokale håndværkere at kende, støtte kunsten på de lokale gallerier, plante 4500 hjælmer for at genopbygge den natur, som blev ødelagt ved byggeriet, til at bo i huset – også om vinteren, når vinden suser.

– For mig har det været sådan en måde at slå rødder på. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har boet mange steder og haft mange byggeprojekter, men det der med at slå rødder der, hvor man bor, og lære de mennesker, der er i området, at kende og anerkende deres engagement og passion, det er sådan noget, som jeg bliver glad af at tænke på, fortæller Gitte, hvortil Lasse, med glimt i øjet, siger:

– Jeg kan snart ikke gå en tur ned i byen med dig, uden at du skal snakke med Gud og hvermand – og vi skal også snart på ferie med dem – det er ikke til at holde ud … Du er jo kustoden herude, og du snakker med alle mennesker, mens jeg bare tænker – hvor bliver den aftensmad af!

Håndplukket til dig