Med risiko for at det dratter i havet, har Gitte og Lasse bygget et fantastisk sommerhus med et overraskende indre

På naturens præmisser

Første række af huse fra den tid er for længst drattet i havet, og de beboere, som dristigt har ladet sig lokke af den smukke udsigt og bygget på den yderste kant, er klar over, at det er med risikoen for at lide samme skæbne.

I Lønstrup leves livet på naturens præmis – og den er lige så vild og barsk, som den er smuk og betagende.

Det er her, Gitte og Lasse har bygget et hus, som med sin sølvgrå træfacade glider elegant ind i den omkringliggende natur.

Fra vejen syner boligen ikke af meget, men indvendigt åbner den sig op mod Vesterhavets bølgende horisont.

– Idéen var, at huset skulle være sådan en lille træklods, som ikke ser ud af noget fra gaden, men som bare falder ind i landskabets farver, og som så indefra åbner sig mod den storslåede natur – helt modsat de gamle huse, som var lukket af mod havet for at beskytte for vind og vejr, forklarer Gitte, og Lasse supplerer:

– Huset er inspireret af gamle redningshuse, som stod langs vestkysten. De var stærkt konstrueret, for der var ingen lige vinkler, så husene brød vinden.

Vinden spiller en stor rolle

At forholde sig til vind er altafgørende, når man som Gitte og Lasse har valgt at bygge på forreste parket. Derfor er husets ydre konstruktion, som er sammensat af 9500 træspån og inspireret af mansardtage, bundet på en måde, så hver flade ikke river sig løs i den stride vind.

– Hjørnerne skulle bindes, så de ikke blafrer. Alting skal snøres, som på en båd, og desuden er huset drejet op mod vinden, så den ikke kan få fat, forklarer Lasse.

Ud over at forholde sig til vind og vejr foreligger der også en række byggeregler for området, som skal beskytte og bevare det unikke steds udtryk og historie.

De går bl.a. ud på, hvor stort man må bygge. Parret fik lov at opføre et hus på 39 m², og inklusive toilet kunne de snige sig op på 43 m². Da de fandt ud af, at det var tilladt at bygge kælder, endte de med et hus på knap 86 m².

For en familie med voksne børn, kærester og andre gæster krævede indretningen kløgtige løsninger.

– Når nu vi ikke havde så mange m2 at gøre med, måtte vi til gengæld være sindssygt effektive med dem, vi havde. Det var virkelig det muliges kunst, fortæller Lasse, som i forbindelse med huset fik udlevet en gammel tømrerdrøm.

Han udviklede et hav af speciallavede løsninger. I stueetagen, som rummer køkken, badeværelse, spisestue og stue, betød det fx en hjørnesofa, som kan trækkes ud og blive til en dobbeltseng.

I kælderen designede og byggede han en seng, som kan slås op mod væggen, når den ikke bliver brugt, samt en trappe, som optager meget lidt plads, så der foruden soveværelse er blevet plads til både tv-stue, arbejdsværelse, badeværelse og opbevaringsrum i selvsamme kælder.

– Ud over de løsninger, som Lasse har udviklet, så har vi også tænkt meget over, at de møbler, vi har i hjemmet, har flere funktioner og kan bruges både inde og ude. Spisebordsstolene er fx også havestole, og bordene kan også bruges både inde og ude. Vi har nemlig ikke plads til at have noget her i huset, som bare står til opbevaring, fortæller Gitte.

En farvepalette der afspejler naturen

Foruden en række pladsoptimerende løsninger har parret også gjort sig mange tanker om stilistiske valg og har tænkt over at indrette sig med materialer, som farvemæssigt afspejler naturen omkring huset.

– Jeg er overrasket over, hvor god naturen faktisk er til at farveharmonisere. Når jeg kigger ud i området, så er der jo ikke nogen farver, som stikker ud, eller nogen steder, hvor jeg tænker “ah, der har de ramt ved siden af”. Det sker jo ikke! Alt i naturen er så harmonisk, hvad enten det er en solnedgang eller havets farver. De sidder lige i skabet hver gang og er afstemt efter, om der er sol eller skyer. Med det store vindue mod havet har vi et levende kunstværk, som ændrer sig hver dag, og lige så råt det kan være nogle dage, lige så blødt og pastelfarvet kan det være andre dage. Jeg tænker nogle gange på skagensmalerne – jeg kan godt forstå, at de blev lidt kulrede i deres hoveder af at kigge på naturen hver dag. Man bliver selvfølgelig påvirket positivt, men også overvældet af naturens skønhed, siger Gitte.

Nogle mener, at nordjyder er svære at komme ind på livet af, og at de har deres helt egen barske humor, som måske hænger sammen med det vilde vejr og de barske livsbetingelser.

Men hos Gitte og Lasse bliver sådan en antagelse hurtigt gjort til skamme.

Her bliver man mødt af store smil, en underfundig kærlig humor leveret med en accent, som minder umiskendeligt om den, Niels Hausgaard har gjort danmarksberømt, samt alt fra kaffe, kage og is til vin, snacks og krabbekløer.

Og ligesom Gitte og Lasse omfavner gæster i deres lille hjem, så har de også selv følt sig godt modtaget af lokalsamfundet i Lønstrup, som de nu føler sig som en del af.

Men det har også krævet en indsats – fra at bygge et hus, som respekterer omgivelserne, lære lokale håndværkere at kende, støtte kunsten på de lokale gallerier, plante 4500 hjælmer for at genopbygge den natur, som blev ødelagt ved byggeriet, til at bo i huset – også om vinteren, når vinden suser.

– For mig har det været sådan en måde at slå rødder på. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har boet mange steder og haft mange byggeprojekter, men det der med at slå rødder der, hvor man bor, og lære de mennesker, der er i området, at kende og anerkende deres engagement og passion, det er sådan noget, som jeg bliver glad af at tænke på, fortæller Gitte, hvortil Lasse, med glimt i øjet, siger:

– Jeg kan snart ikke gå en tur ned i byen med dig, uden at du skal snakke med Gud og hvermand – og vi skal også snart på ferie med dem – det er ikke til at holde ud … Du er jo kustoden herude, og du snakker med alle mennesker, mens jeg bare tænker – hvor bliver den aftensmad af!