
Christina Arnoldi har boet i Italien i 22 år med sin mand, Luca, med hvem hun har sønnen Oliver. Hun er direktør for møbel firmaet La Famiglia Furniture og indretningsfirmaet Casa Christina. Hunden Nikita er familiens femte granddanoiser.
Det overdådige hus på 750 m² ligger op ad vulkanen på Sicilien. Se også det betagende poolområde.
AfPå siden af vulkanen Etna på Sicilien, omgivet af pool og palmer, har danske Christina Arnoldi bygget et opsigtsvækkende hus med høje, slanke vinduer inspireret af græske templer. Boligen er indrettet stilrent og skandinavisk med et italiensk twist.
Det er umuligt at komme uden om størrelsen på den elegante hvide bygning på 750 m2. Men beliggenheden på kanten af den berømte vulkan Etna på Sicilien er om muligt endnu mere opsigtsvækkende.
Alligevel er det oplagt at begynde historien om den danske indretningsarkitekt Christina Arnoldis italienske paradis med et bord. Bordet La Grande Mamma tegnede hun specielt til huset, da hun sammen med sin italienske mand, Luca, lagde grundstenene til det nye hjem for 15 år siden.
– Jeg kunne simpelthen ikke finde et bord, der var stort nok til at samle både familie og venner til de mange måltider i vores hus. Derfor designede jeg selv et, hvor der kan sidde 22 personer. Det betyder meget for mig, da det er det første møbel, jeg designede, og det også var det første, jeg satte i produktion, siger Christina, som i dag står bag designstudiet Casa Christina.
Ud over at være symbol på samvær, hygge og familieliv er bordet også et vidnesbyrd om hendes kompromisløse tilgang til arkitektur og design, for bordet bliver lavet i udsøgte træsorter og materialer som bl.a. wengé og messing.
Hendes sans for kvalitet og interessen for godt og holdbart design har hun udfoldet i kæmpeskala med huset, som hun indtil for fem år siden beboede med sin mand og sønnen Oliver. Efter 22 år i Italien flyttede hun for fem år siden tilbage til Danmark for at give sønnen Oliver på 14 år mulighed for at opleve det frie liv herhjemme. Da Luca har tre virksomheder i Italien, bor han der stadigvæk, men flyver til Danmark i weekenderne.
– Jeg har fået det bedste af begge verdener. Hvis det regner lidt for meget i Danmark, suser jeg bare til Italien et par dage. Jeg har altid elsket den italienske mad, vin, sol, natur og kulturhistorie, så det er ikke mærkeligt, at jeg faldt for en italiener, fortæller Christina.
Foreningen af den italienske livsstil og det faktum, at hun boede langt væk fra Danmark, motiverede hende i sin tid til at designe et stort hus.
– Målet var at få plads til så mange mennesker som muligt, for det var vigtigt for mig, at jeg kunne have mange gæster og danske venner og familie i huset. Inspirationen til arkitekturen hentede jeg fra de gamle græske templer her på øen, hvorfra jeg har skabt min egen moderne udgave. I stedet for at lukke lyset og dermed varmen ude, som man gør sydpå, ville jeg have så meget lys og luft som muligt. Derfor valgte jeg kæmpestore vinduer i to etager, forklarer Christina.
På den nederste etage er der et stort rum på 280 m2. Det er så voluminøst, at det inviterer gæster til at lege og ligefrem spille bold, når de træder indenfor.
– Et hjem skal bruges og ikke være en udstilling. Og så skal det være hyggeligt og harmonisk. Den fornemmelse skaber jeg særligt med belysning, forklarer Christina om hjemmet, der stilmæssigt har et meget åbent, lyst og let udtryk med materialer i træ, sten, stål og glas.
Hun sværger til naturlige materialer, for de giver både stil og en følelse af kvalitet, ligesom hun har en forkærlighed til dem, som hun fik med sig fra årene på Danmarks Designskole. Tillige er mange af møblerne danske designklassikere, som får stilen til at virke skandinavisk.
Dertil danner naturen en farverig baggrund til det hvide hus og det elegante poolområde, som er bygget i samme stil. Ud over at være mageløst æstetisk kan huset også få de fleste bygherrer til at måbe over, at Christina formåede at få så stort et hus bygget på en vulkan på bare et år.
– At det overhovedet kunne lade sig gøre at få lov til at bygge der, skyldes, at jeg er gift med en italiener, som er vokset op på øen. Her gælder det om at have forbindelser, når man skal have tilladelser, siger Christina, der selv stod for resten i forhold til design, eksekvering og kontakt med håndværkere.
– I begyndelsen kunne håndværkerne simpelthen ikke forstå, at det ikke var min mand, de skulle tale med. Jeg var gravid og sprang fra spær til spær. Og da ingen havde bygget så stort et hus og i den stil på Sicilien før, var de også lidt skeptiske og troede, at der var fejl i tegningerne, da de fx så de store vinduer, fortæller hun.
Efterhånden som de opdagede, at hun havde planlagt alt ned til mindste detalje og havde alle materialer klar, når de skulle bruges, og ikke mindst så hendes vision blive til virkelighed, fik de stor respekt. Dermed endte alle med at blive pavestolte over at være med til at bygge det store, hvide hus på toppen af vulkanen.