Wouter Dolks univers er sagte, stemningsfuldt og poetisk. Det er et sted, hvor man går på opdagelse i detaljerne. Man kan se, at han i mange år har været fascineret af danske Wilhelm Hammershøi, især hans farver de støvede blå, grå og brune og sin landsmand, den barokke, hollandske maler Johannes Vermeer, som mange kender fra Pigen med Perleøreringen (1665). Begge, fordi de malede, som om der ingen luft er, motiverne står i deres egen verden. Og sådan har Wouter Dolk også indrettet sin lejlighed i Køln. Lyset er ligesom hos de to malere det allervigtigste for mig. Jeg lægger meget vægt på, at lyset bringer de rigtige farver frem i tingene. Både dag og aften, fortæller Wouter Dolk, 46, som er en passioneret samler.
Og intet er tilfældigt i hans hjem. Eller for den sags skyld i hans studio og når det gælder hans arbejde. Det hele smelter sammen. Og den kontinuitet er naturlig. Det er mig, min personlighed, der afspejles, siger han.