Stylistens skæve hjem fyldt med patina

Træplankerne på gulvet knirker, væggene er skæve, og man kan skimte mønstret på det gamle tapet under de malede vægge. Man kunne forestille sig, at når man arbejder professionelt med design, styling og boligindretning og har fingeren på pulsen, så er den private base et mekka af det nyeste design. Men sådan er det ikke for én af BO BEDRES faste stylister, Lene Ostenfeldt, som inviterer indenfor i sin private bolig i Holbæk.

Herskabslejligheden på 167 kvadratmeter er indrettet med unika-ting, nyt design og udvalgte møbler, der har en affektionsværdi for hende. Lene Ostenfeldt forstår at trække de dekorative elementer i boligen frem og skabe en mættet atmosfære helt uden om standardløsninger.

– Min bolig er mit hjem – og har gennem mange år transformeret sig fra at være en kulisse og udtryk for min kreativitet til at være rammerne omkring min kreativitet. Det er her, jeg lever, leger, arbejder, tænker, roder.

Ved at blande, sætte tingene sammen på en anden måde og male væggen eller en stol eller lampe i farve, får man et helt nyt resultat, der giver fornyet energi og stemning.

– Vi skal turde lege og eksperimentere lidt mere og tage os tiden til at vænne os til et nyt udtryk. Jeg kan godt lide, at det er lidt skævt og uforudsigeligt. Og jeg holder særligt af naturmaterialer, fordi de patinerer. Skønheden består i, at de bliver brugt. Et hak, et mærke eller en ridse gør det kun mere troværdigt, forklarer Lene.

BILLEDE Karnap og panelernes udskæringer fremhæves med en dyb mørkegrå træmaling, Flügger S7000-N, og definerer spiseafdelingen. Pladsen under bænken agerer bogreol. Spisebordet i massivt egetræ med tyk glasplade har Lene Ostenfeldt selv tegnet og fået udført på et beskyttet værksted. Stolene er en blanding af Kartell, designet af Piero Lissoni, og arvestykker. Den industrielle stol er fundet i en container.

Særlig glad er hun for at arbejde med mørke farver som kontrast til lyst og kridhvidt. Det dunkle kan være særdeles raffineret. Kaffebrunt, karamelfarvet, sort, grå og kridhvidt. Stål og messing. Velour, pels og læder. Farverige detaljer som en flaskegrøn væg og en varm orange gulvlampe. Men møbler og tilbehør behøver ikke passe sammen. Det vigtigste er, at farverne harmonerer, så kan man mikse ret vildt og slippe af sted med en hel del, men stadig få det lækre look.

– Jeg bliver ofte spurgt, om jeg selv bor med mine yndlingsdesign. Det gør jeg ikke. Hjemme er for mig et helle, hvor jeg kan samle energi og få ro. Et sted, der bærer på historier. Det skal være stemningsfuldt og hyggeligt, forklarer Lene og fortsætter:

– Mit hjem er en eklektisk blanding af moderne design, som jeg har udvalgt og købt, ofte ved en tilfældighed, og sat det sammen med arvestykker, unika og loppefund, jeg har renoveret eller blot givet en gang maling. Blandt andet har jeg prøvet at skille mig af med klaveret ad flere omgange, men det skal åbenbart ikke lykkes, og nu er jeg blevet så glad for det, især når min søn, der er trommeslager, er hjemme og har følgeskab af pianister, som virkelig forstår at bruge tangenterne.

Ved at blande, sætte tingene sammen på en anden måde og male væggen eller en stol eller lampe i farve, så får man et helt nyt resultat, der giver fornyet energi og stemning, forklarer Lene.

Alle Lenes lamper er håndplukkede og nok nogle af de få ting, hun aldrig ville skille sig af med. Lamper i god kvalitet, der giver den rette belysning til formålet, dresser virkelig boligen op, som et par lækre sko til kjolen der har nogle år på bagen, som hun forklarer det.

Personlighed er ikke noget, man kan købe sig til. Det opstår, når man vælger, hvad man godt kan lide, og ikke lader mode eller tendenser styre, forklarer Lene, og understreger:

– Det vigtigste er, at man prøver at bruge de ting, man har, for køb og smid væk-kulturen er passeret for længst. At acceptere, at det er sådan rummene er med skævheder og ikke altid helt ønskværdige. Sådan er livet jo også, at være glad for det, man har, og der, hvor man er. Sådan er et hjem for mig.

BILLEDE Lene Ostenfeldt arbejder med visuel kommunikation, trends- og tendenser. Hun er stylist, skribent, trendspotter, kunstner, farvekonsulent, designer og forfatter til flere bøger. Primært for virksomheder og danske og udenlandske magasiner.

På klaveret ses et tableau af stager og vaser i keramik, porcelæn, træ og marmor. Håndmalede roser
 er skitser til et nyt projekt. Fotografiet har Lene Ostenfeldt taget i Istanbul. Lampen i mundblæst opalglas er Claudia fra DAB.

Kvinden fra Nepal er fotograferet af Lene Ostenfeldt og forstørret. Indskudsborde i teaktræ er arvestykker, den hvide bordlampe hedder Spun Light og er designet af Sebastian Wrong for Flos. Krukken på gulvet er unika fra Bing & Grøndal.

Portrættet af keramiker fra pottemager-byen Thimi er fotograferet af Lene Ostenfeldt på en rejse til Nepal. Lampen, et retro-fund, har hun malet i den orange, der går igen i fotografiet. Skærmen fra KS Skærme er lavet på bestilling og betrukket med lækkert velour fra Designers Guild. På radiator ses en isbjørn fra Royal Copenhagen.

Vægfarven på stuens endevæg er mørk grøn Flügger S7020-B70G og helt uden glans. Den både fremhæver og giver kant til de brune, sorte, grå og hvide farver. Sofaen er fra Ilva med puder, Lene har syet i tekstiler fra Designers Guild og Ralph Lauren. Maleriet er et af Lenes egne. Vitrinen er et arvestykke. Det forlyder, at den har stået på en ”hemmelig lægeklinik” i Sønderjylland, hvor Lene kommer fra. Karlekammerskabet har Lene lakeret hvidt og sat glaslåger i med hørlærred for. Gulvlampen hedder Slim Sophie fra tyske Frau Maier, spot er Parentesi fra Flos, design Achille Castiglioni.

Væggen i køkkenet er malet med sort tavlelak og bruges til skitser, opskrifter og citater. Spisebordet er et gammelt køkkenbord i træ med skuffer. Den oprindelige linoleumsbordplade har Lene skiftet ud med hvide keramikfliser.

Fra køkkenet er der udsigt til Holbæks gamle bindingsværkshuse. Køkkenbordet er egentlig lidt lavt at sidde ved, men Lene kan lide udtrykket, og her er mange nærværende og hyggelige samtaler omkring måltidet.

Det store spejl med guldramme gør entreen visuelt længere og fremhæver boligens flotte, gamle gulvplanker. Væggene er malet med en ultramat lys grå fra Flügger, farven stopper ca. 40 cm fra loftet, det gør rummet visuelt lavere og mere intimt. Stemningen understreges af glødepærer i messingfatning med stofledning fra Raumgestalt. Lågen, der anes i spejlet, er walk-in-garderobe og holder entreen ryddet for overtøj, sko og tasker.

Kombinationen af mørkegrå og hvid er elegant og fremhæves her med pude og sengetæppe i samme nuance. Tekstilet er genbrug, Lene har syet det af velour, der tidligere var gardin i stuen. Bordlampen er fra Ikea.

Lejligheden har udsigt til både gården og gaden. På væggen hænger et af Lenes egne, store malerier, en serie af sort-hvide stregtegninger af spiselige nordiske planter og rødder. Gulvtæppet er Almeria Stone, håndtuftet i viscose, fra Linie Design.

Fra soveværelset er der udgang til tagterrassen mod gården. Klapbordet og stolene er fra Ikea.

Alle vægge i det store arbejdsrum er malet utraditionelt.
 Den mørkegrå farve, som går igen i karnappen i stuen, slutter midt på væggen og virker som et panel, der fremhæver de originale trægulve og hvide træværk omkring vindue og døre. Arkitektlampen, Luxo, er designet i 1937, og pendelen over bordet har Lene købt for 40 kr. på den lokale genbrugsstation. Den blev slebet med sandpapir, fik en gang blank spraymaling og en ny ledning. Ateliertaburetten i træ er fra Lenes far, som malede i sin fritid. Den sorte taburet er fra Trævarefabrikerne og har fået en gang sort maling. Hæve-sænke-bordet er ekstra langt, 2 meter, 
og lavet på bestilling hos et kontorfirma.