Se design- og arkitektparrets taglejlighed på Frederiksberg

Oppe under taget

Fugle bygger reder. Når de flyver sydpå over vinteren, så bliver de grene, som reden er bygget af, tørre og ændrer karakter. Men reden er der stadig. Når fuglene så kommer hjem igen, placerer de en frisk gren på redens kant, således at alle de andre fugle kan se, at denne rede er beboet.

Sådan fortæller designer Nikolaj Lorentz Mentze, mens han forsøger at få en lille gren til at stå oprejst i en vase af keramik af Cecilie Daladier for Mathias Mentze. Selv har Nikolaj og kæresten, Malene Hvidt, som er partner i tegnestuen Spacon & X, bygget rede på 5. sal, helt oppe under taget i en gammel, charmerende ejendom på Frederiksberg.

Et sted som er varmt og rart

Sammen har de skabt en magisk lille hule, som danner rammen om deres liv med deres søn og hund. Ligesom for fuglene handler det også for Malene og Nikolaj om at få deres hjem til at virke beboet. Det skal ikke være et udstillingsvindue eller et showroom, men det skal være et sted, hvor der er varmt og rart at være. Selv hvis man besøger huset, når parret ikke er hjemme, må man gerne have fornemmelsen af, at der lige har været nogen.

Et hjem fyldt af liv

Og der er masser af liv i det lille hjem, som dog virker stort og rummeligt, fordi alle vægge er revet ned og efterlader et stort værerum. Hunden gør, kaffen dufter friskbrygget fra kanden, den lille søn leger på gulvet, og Malene og Nikolaj farer rundt og sørger for, at deres gæster intet mangler.

Der dækkes op på det gamle spisebord i træ, som er lavet af Malenes bedstefar, Peter Hvidt, som ligesom Malene var arkitekt og møbelmager i firmaet Hvidt & Mølgaard. Glassene, som kaffen skænkes i, er tegnet af Nikolaj.

Et menneskeligt aftryk

– Det her er nogle af de allerførste glas, som jeg lavede. De har denne her lidt ukurante form, fordi jeg ikke kunne finde ud af at holde varmen i det, og så kom det ligesom til at se sådan her ud. Med sådan et glas bringer man en nærhed ind i sit hjem. En intimitet. Det er ikke bare et glas. Det overrasker i sin form og sin materialitet, og så er det ligesom frembragt ved en menneskelig hånd, som har sat sit aftryk i det.

– Som designer forsøger jeg helt sikkert at vække en bevidsthed om de ting, som vi som mennesker omgiver os med, for måske at få folk til at værdsætte det mere, forklarer Nikolaj.

Objekter som inviterer til dialog

Malene og Nikolaj er begge meget bevidste om, hvad de omgiver sig med i deres hjem, og stort set hver en genstand og hvert et møbel i hjemmet inviterer til en eller anden form for dialog – enten pga. en særlig materialitet eller form, som overrasker eller udfordrer, eller pga. de historier, som knytter sig til genstanden.

En kærlighedshistorie

– Når du ser et objekt, som stod på din mormors bord, så bliver du lynhurtigt sat tilbage til en tid eller en duft eller et minde. De der referencer, som ligger i ting, alt det, som det er ladet med, det er så spændende at arbejde med, når man indretter.

– I mit professionelle arbejdsliv arbejder jeg meget med den dialog, som er mellem objekter og mennesker. Det handler ikke om tingene i sig selv; det handler om det, som de fortæller, med udgangspunkt i vores forskellige perception fra menneske til menneske. Alle har forskellige syn på deres omgivelser, som afhænger af, hvad de samler op på vejen i livet. Det er en kærlighedshistorie, ikke kun mennesker imellem, men også til de ting, som vi omgiver os med. De udtrykker vores identitet og siger noget om, hvem vi er, siger Nikolaj.

Spor fra forskellige tider

På mange planer mærker man et menneskeligt nærvær i omgivelserne i Malene og Nikolajs hjem. Det gælder ikke kun de genstande og møbler, som de har indrettet sig med, men også i selve rammen om hjemmet.

Lidt ligesom med fuglereden, hvor forskellige fugle, år efter år, har lagt deres grene i den samme rede, viser lejligheden også spor af forskellige tider og forskellige liv, som har været levet lige der, på toppen af bygningen fra det 19. århundrede.

Gamle rammer i nye klæder

Frem for at udviske fortidens spor har Malene og Nikolaj valgt at fremhæve dem. På vægge og gulve kan man således se spor fra de vægge, som Malene og Nikolaj har revet ned, forskellige rørføringer får lov at stå frem, så de bliver en dekorativ del af interiøret, og i køkkenet har de ladet den gamle køkkenø fra 1970’erne stå og givet den et nutidigt udtryk med en omgang mørkeblå maling og kombineret den med et stålkøkken, som Nikolaj selv har designet.

– Vi står hele tiden på skuldrene af andre. Og det er selvfølgelig lige meget, hvis ikke man kender referencerne, men omvendt, hvis du kender dem, så får det en værdi, og så fortæller man en historie, forklarer Nikolaj.