// Malene Hvidt & Nikolaj Lorentz Mentze ses her i deres loftslejlighed på Frederiksberg.
Se design- og arkitektparrets taglejlighed på Frederiksberg
"Det skal ikke være et udstillingsvindue eller et showroom, men det skal være et sted, hvor der er varmt og rart at være."
AfTrine Jørck
Design- og arkitektparret
.. Malene Hvidt & Nikolaj Lorentz Mentze har skabt en magisk lille hule, hvor spor af menneskelig tilstedeværelse sættes i scene.
Oppe under taget
Fugle bygger reder. Når de flyver sydpå over vinteren, så bliver de grene, som reden er bygget af, tørre og ændrer karakter. Men reden er der stadig. Når fuglene så kommer hjem igen, placerer de en frisk gren på redens kant, således at alle de andre fugle kan se, at denne rede er beboet.
Sådan fortæller designer Nikolaj Lorentz Mentze, mens han forsøger at få en lille gren til at stå oprejst i en vase af keramik af Cecilie Daladier for Mathias Mentze. Selv har Nikolaj og kæresten, Malene Hvidt, som er partner i tegnestuen Spacon & X, bygget rede på 5. sal, helt oppe under taget i en gammel, charmerende ejendom på Frederiksberg.
// Et smukt lys falder ind ad det store vindue over hjemmets spisebord. Vinduet sender tankerne mod en kunstners atelier. Kunstnerisk lys hænger også på væggen med messinglampen af kunstneren Foss. Den blev lavet til indretningen af Marienborg, som Nikolaj sammen med sin bror, Mathias Mentze, stod for. Trælampen ved væggen er Nikolajs eget design.
Et sted som er varmt og rart
Sammen har de skabt en magisk lille hule, som danner rammen om deres liv med deres søn og hund. Ligesom for fuglene handler det også for Malene og Nikolaj om at få deres hjem til at virke beboet. Det skal ikke være et udstillingsvindue eller et showroom, men det skal være et sted, hvor der er varmt og rart at være. Selv hvis man besøger huset, når parret ikke er hjemme, må man gerne have fornemmelsen af, at der lige har været nogen.
// Et stort fignetræ folder sig ud i hjørnet under det store vinduesparti, som en tidligere beboer, som var kunstmaler, fik lavet. Den grønne lampe er designet af Muller Van Severen, bordet er et arvestykke og er tegnet af Malenes bedstefar Peter Hvidt, og de T-formede stole er af Olavi Hänninen. Rispapirlampen er Isamu Noguchis Akari UF3–Q. Bag ved bordet kan man skimte et værk af Malenes søster, Barbara Hvidt og hendes mand Jan Gleie, og skulpturen i vinduet er fra Frederiksberg Have.
Et hjem fyldt af liv
Og der er masser af liv i det lille hjem, som dog virker stort og rummeligt, fordi alle vægge er revet ned og efterlader et stort værerum. Hunden gør, kaffen dufter friskbrygget fra kanden, den lille søn leger på gulvet, og Malene og Nikolaj farer rundt og sørger for, at deres gæster intet mangler.
Der dækkes op på det gamle spisebord i træ, som er lavet af Malenes bedstefar, Peter Hvidt, som ligesom Malene var arkitekt og møbelmager i firmaet Hvidt & Mølgaard. Glassene, som kaffen skænkes i, er tegnet af Nikolaj.
// Rrundt om bordet finder man parrets samling af skamler, som hver især har sin egen historie. Bl.a. ses en skammel af Pierre Chapeau og en håndsnittet skammel i fransk oliventræ. Sofaen er tegnet af Piero Lissoni for Fritz Hansen.
// De mundblæste glas er lavet af Nikolaj. Objekterne er placeret på et rundt og chunky sofabord af Axel Einar Hjorth. Bordet er udført i lakeret asketræ og tegnet i 1930’erne. Den lille keramikkrukke er lavet af Cecilie Daladier for Mathias Mentze.
// De mundblæste glas er lavet af Nikolaj. Objekterne er placeret på et rundt og chunky sofabord af Axel Einar Hjorth. Bordet er udført i lakeret asketræ og tegnet i 1930’erne. Den lille keramikkrukke er lavet af Cecilie Daladier for Mathias Mentze.
Et menneskeligt aftryk
– Det her er nogle af de allerførste glas, som jeg lavede. De har denne her lidt ukurante form, fordi jeg ikke kunne finde ud af at holde varmen i det, og så kom det ligesom til at se sådan her ud. Med sådan et glas bringer man en nærhed ind i sit hjem. En intimitet. Det er ikke bare et glas. Det overrasker i sin form og sin materialitet, og så er det ligesom frembragt ved en menneskelig hånd, som har sat sit aftryk i det.
– Som designer forsøger jeg helt sikkert at vække en bevidsthed om de ting, som vi som mennesker omgiver os med, for måske at få folk til at værdsætte det mere, forklarer Nikolaj.
// Da parret fik deres søn, fandt de ud af, at de manglede en form for rumopdeling i det lille hjem, efter at de havde væltet alle vægge. En række Boligens Byggeskabe i douglasgran, tegnet af Børge Mogensen og Grethe Meyer, fungerer således som rumopdeler. På bagsiden af skabet har Nikolaj bygget en reol af eget design.
Objekter som inviterer til dialog
Malene og Nikolaj er begge meget bevidste om, hvad de omgiver sig med i deres hjem, og stort set hver en genstand og hvert et møbel i hjemmet inviterer til en eller anden form for dialog – enten pga. en særlig materialitet eller form, som overrasker eller udfordrer, eller pga. de historier, som knytter sig til genstanden.
En kærlighedshistorie
– Når du ser et objekt, som stod på din mormors bord, så bliver du lynhurtigt sat tilbage til en tid eller en duft eller et minde. De der referencer, som ligger i ting, alt det, som det er ladet med, det er så spændende at arbejde med, når man indretter.
– I mit professionelle arbejdsliv arbejder jeg meget med den dialog, som er mellem objekter og mennesker. Det handler ikke om tingene i sig selv; det handler om det, som de fortæller, med udgangspunkt i vores forskellige perception fra menneske til menneske. Alle har forskellige syn på deres omgivelser, som afhænger af, hvad de samler op på vejen i livet. Det er en kærlighedshistorie, ikke kun mennesker imellem, men også til de ting, som vi omgiver os med. De udtrykker vores identitet og siger noget om, hvem vi er, siger Nikolaj.
// Køkkenøen fra 1970’erne lod parret stå, da de flyttede ind. De malede den mørkeblå og kombinerede den med funktionelle og industrielle køkkenelementer, som Nikolaj har designet og installeret.
Spor fra forskellige tider
På mange planer mærker man et menneskeligt nærvær i omgivelserne i Malene og Nikolajs hjem. Det gælder ikke kun de genstande og møbler, som de har indrettet sig med, men også i selve rammen om hjemmet.
Lidt ligesom med fuglereden, hvor forskellige fugle, år efter år, har lagt deres grene i den samme rede, viser lejligheden også spor af forskellige tider og forskellige liv, som har været levet lige der, på toppen af bygningen fra det 19. århundrede.
// Malenes farverige garderobe lyser op og giver personlighed til soveværelset, som ellers er holdt i rolige jordfarver. På gulvet kan man se spor fra lejlighedens tidligere rumopdeling. Den lille tegning forestiller Malenes bedstefars hund og er tegnet af Malenes bedstefar. Mange ville måske vælge at fjerne rør, men for Malene og Nikolaj viser det bygningen, bygningens historie, og hvad der har været før dem. Jagtstolen er støbt i bronze af Nikolaj.
Gamle rammer i nye klæder
Frem for at udviske fortidens spor har Malene og Nikolaj valgt at fremhæve dem. På vægge og gulve kan man således se spor fra de vægge, som Malene og Nikolaj har revet ned, forskellige rørføringer får lov at stå frem, så de bliver en dekorativ del af interiøret, og i køkkenet har de ladet den gamle køkkenø fra 1970’erne stå og givet den et nutidigt udtryk med en omgang mørkeblå maling og kombineret den med et stålkøkken, som Nikolaj selv har designet.
– Vi står hele tiden på skuldrene af andre. Og det er selvfølgelig lige meget, hvis ikke man kender referencerne, men omvendt, hvis du kender dem, så får det en værdi, og så fortæller man en historie, forklarer Nikolaj.
// Frem for at træde ind i en lille, lukket gang har man fra hoveddøren udsyn til hele hjemmet – også det lille badeværelse, som Malene og Nikolaj selv har designet og sat i stand.
// De grå terrazzofliser får modspil af en vase i Yves Klein-blå og en lille, frisk blomst.
// De grå terrazzofliser får modspil af en vase i Yves Klein-blå og en lille, frisk blomst.
