Sådan kan du også bruge kunst i dit hjem

Mursten og lyserøde træbrædder, et cigaretskod i en glasmontre og en overdimensioneret T-shirt på væggen. Er det kunst eller kitsch? Døm selv.

© Tim Bjørn Wahlfried

På stuens blå væg hænger et sæt sølvnøgler til fremtiden lavet af den danske kunstner Fos. De to fotos er af polske Alicja Kwade, og jernpladen er en pressemeddelelse fra David Horvitz' udstilling på Peter Ambys galleri og findes kun i seks eksemplarer. Teksten er skrevet af digteren Ed Steck, og hver jernplade kostede det samme som en måneds husleje for digteren.

© Tim Bjørn Wahlfried

Peter Amby er omringet af kunst på sit kontor. Bordet af Jo Nagasaka har stået på hans ønskeliste i flere år. Han prøvede endda at lave et med neonbordplade selv, før det originale stod i hans lejlighed. På endevæggen hænger fotos og tekster, der tilsammen udgør værket Los Angeles af Sophie Calle, som under OL i 1984 spurgte 20 mennesker, hvor englene var. Lyskunsten No music every friday er lavet af den danske kunstner Ulrik Weck, mens Mathias & Mathias står bag skulpturerne under bordet og panelerne, der løber gennem hele lejligheden.

© Tim Bjørn Wahlfried

I midten af den farverige spisestue står et bord fra 70'erne, som Peter Amby har forvandlet til et sjovt spejlæg med en gul tallerken. Omkring bordet står stole af Ron Arad, Warren Platner og Gerrit Rietveld. Stjernehimlen på væggen er malet af schweiziske Ugo Rondinone, mens pladen er et værk af Pierre Huyghe. Kluden ovenover rummer en intern joke om influenza – og er signeret af samme kunstner. Kompasset er af Olafur Eliasson, mens Harvey Guzzini står bag lampen over bordet. De lyserøde brædder er et værk af tyske Yasmin Müller. Peter Amby faldt for dynamikken i værket og tanken om, at noget, der engang var affald, nu ser delikat ud.

© Tim Bjørn Wahlfried

Gregor hildebrandt står bag det udstillede cigaretskod og den tilhørende note, der forklarer, at det egentlige værk var røgen fra denne cigaret. Værket er tænkt som en joke – eller en intellektuel øvelse. For hvad køber man egentlig, når man køber en kunstners røg? Ovenpå ligger en forgyldt kulbar af Alicja Kwade, mens lampen er lavet af danske Fos.

Hvad definerer vi som kunst?

Når man træder ind ad døren hos Peter Amby, får man lyst til at røre. Ved sølvbolsjerne, der ligger drysset ud over gulvet. Ved panelerne med mønster inspireret af ametystkrystallen, der løber gennem alle tre stuer. Ved skumstolen eller samlingen af lyserøde træbrædder eller den svævende lænke med en elpære i hver ende. Og selv der vil nysgerrigheden ikke være stillet.

Den 34-årige gallerist har indrettet sin 195 kvadratmeter store lejlighed med kunst, der fylder ethvert rum ud – og stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi definerer som kunst.

I en glasmontre finder man et udstillet cigaretskod med en note, der beskriver, hvordan værket egentlig var røgen fra cigaretten. På kontoret hænger et alufolie-tæppe, som dem der bruges ved biluheld. Dog fungerer det her som et gyldent kunstværk lavet af den danske kunstner Mikkel Carl. Og i stuen ligger en bunke af farvede mursten, der ligner en omgang sirlig arrangeret byggerod, men i virkeligheden er et værk af danske Ulrik Weck.

– Mange af mine ting virker måske lidt malplacerede. En bunke mursten er jo et fremmedlegeme i rummet, og hvilken funktion har et anti-chok-tæppe fra et biluheld, der er spændt op på et lærred, kan man spørge sig selv. Men jeg synes, det er sjovt at indrette mig med ting, der på en eller anden måde er out of place, og at unaturlige elementer kan passe meget bedre ind i en kontekst, end hvis man boede med de møbler, som naturligt skal være der, siger Peter Amby, der ejer galleriet Last Resort sammen med Andreas Henningsen.

© Tim Bjørn Wahlfried

I et hjørne af spisestuen står to stole af Wim Rietveld. Bordet er et arvestykke, lampen er af Christian Dell, mens værket over bordet er af Absalon Kirkeby.

Peter Amby har interesseret sig for kunst hele livet. Hans storebror, Balder Olrik, blev optaget på kunstakademiet det år, Peter blev født. Familien boede i Humlebæk, tæt på Louisiana, og her købte han som 8-årig sin første kunstplakat. Som 11-årig fik han lov til at være assistent i storebrorens atelier efter skole, og da han efter gymnasiet skulle vælge retning, foreslog storebroren, om han ikke skulle finde ud af, hvordan han blev gallerist.

– Men jeg forbandt det med et sted, hvor galleristen sad helt alene og ventede på, at nogen kom ind på galleriet, mens verden passerede forbi udenfor. Det, synes jeg, var angstprovokerende, fortæller han.

Derfor gik han i sin fars fodspor og begyndte at læse jura i stedet. Han stilede efter at blive skatteadvokat, men inden han overhovedet nåede til skatteret, fandt han ud af, at interessen for paragrafferne ikke var stærk nok. Herfra begyndte han at handle med kunst på hobbyplan, og det blev begyndelsen på, at Peter Amby i dag driver sit eget galleri og på, hvordan kunsten for alvor begyndte at rykke ind i hans hjem.

Et kunstunivers i konstant forandring

I omkring 10 år har han nu samlet, og i en periode var Peter Amby fascineret af skulpturer og installationskunst, hvilket har resulteret i, at lejligheden rummer nogle ”tossede” værker, som han selv siger. Den første installation, han købte, var eksempelvis en kokosnød, der balancerede mellem en fiskestang og et kosteskaft, lavet af Nanna Abel.

– Meget af den kunst, jeg synes er interessant, rører ved grænsen af, hvad vi gerne vil definere som kunst. Den leger med materialer, og hvor enkelt et værk egentlig kan være. Og ud over at jeg godt kan lide æstetikken, ender kunsten også med at blive en intellektuel øvelse mere end et værk, der pleaser én, siger galleristen.

Lejligheden er derfor Peter Ambys eget kunstunivers, som han kan blive ved med at gå på opdagelse i. Og lave om på. Han er typen, der altid har et nyt projekt i tankerne. Bare i 2017 har han flyttet rundt på de tre stuer, revet en væg ned i gæsteværelset, malet en af stuens vægge kongeblå, mens trappen op til hemsen er blevet lyserød.

– At rykke rundt, male eller bygge noget er en rar proces i en hverdag, hvor det er svært at mærke de konkrete resultater, fordi man aftaler noget et halvt år ud i fremtiden. Det er også noget, jeg nyder i galleriet. Jeg kan være nok så glad for en udstilling, men jeg synes, det er en sjov proces at hænge noget nyt op og se hvordan rummet ændrer sig, så man får en helt anden oplevelse, selvom man er i et rum, som man kender enormt godt.

© Tim Bjørn Wahlfried

Lejligheden blev udstyret med hems for seks år siden. Den fungerer som soveværelse og har udkig over Ugo Rondinones værk Stars.

© Tim Bjørn Wahlfried

Over sofaen af Mikkel Carl hænger en svævende lænke. Det er en lampe af den østrigske kunstner Franz West. Bordet er lavet af Warren Platner for Knoll, mens sofaen er pyntet med puder lavet af gamle kelim-tæpper. Den lysende regnbue over døren er af danske Ulrik Weck og har været udstillet i Peter Ambys galleri.

© Tim Bjørn Wahlfried

Sofaen fylder stuen ud. Den er lavet af den danske kunstner Mikkel Carl, men designet er oprindelig af den amerikanske Donald Judd. Dog synes kunstneren, det var umenneskeligt at lave en dobbeltseng med skillevæg, og derfor har han givet sofaen et hul til interaktion og udstyret det med gaffatape.

© Tim Bjørn Wahlfried

Smileyen er malet på et politiskjold af musikeren James Cauty, og Peter Amby faldt for det fine budskab. Bordet fra Fos hedder Diamond table, mens de bejdsede pinde er lavet af Rolf Nowotny. Regnbueværket er malet af Absalon Kirkeby, mens en af Peter Ambys favoritkunstnere, Chris Burden, står bag det sort-hvide værk. Det er en skitse over den mini-skyskraber, kunstneren ville have bygget i Topanga Canyons i Californien.

© Tim Bjørn Wahlfried

Panelerne i stuerne er lavet af kunstnergruppen Mathias & Mathias. På væggen hænger en lampe af Fos, mens Martin Kippenberger står bag tallerkenen, som på modstridende vis har både en spaghettiopskrift på kanten og et hul i bunden. Skumskamlen har Peter Amby selv lavet, mens stenen udgør en del af værket Moments af Vanessa Billy.

© Tim Bjørn Wahlfried

Bunken af mursten i hjørnet er værket Untitled af Ulrick Weck. På væggen hænger videoværket Life during Wartime, hvor kunstneren Florian Meisenberg tegner glade og sure smileys på et dugget spejl. Til værket hører en lille dampflaske, der puster vanddamp op foran skærmen. I vindueskarmen står et gasdrevet stearinlys, og på væggen hænger et maleri af Peter Ambys fødselsdato. Det trækker en tråd til den nu afdøde japanske kunstner On Kawara, der malede et maleri hver dag som en hyldest til dagen. Han malede aldrig et for den novemberdag i 1982, men Amby bestilte et hos kunstnerens gamle assistent, som malede for kunstneren.

© Tim Bjørn Wahlfried

I mellemgangen hænger et selvportræt af kunstneren James Viscardi, som over en periode lavede oversized stofværker, der illustrerede det tøj, han selv gik i.

© Tim Bjørn Wahlfried

Peter amby har reddet en kollapset Bertoia-stol med skum inspireret af Gunner Aagaard Andersens skummøbler. Over stolen hænger et selvportræt af Absalon Kirkeby, som dog aldrig har fortalt, hvorfor værket er fyldt af de pågældende datoer. Det andet værk er malet af James Viscardi, som Peter Amby arbejder sammen med på galleriet Last Resort.

© Tim Bjørn Wahlfried

Gangen lyses op af en Round Boon-lampe fra Moooi. Værket over skabet er lavet af Peter Ambys storebror, Balder Olrik. Stolen er fundet på auktion.

© Tim Bjørn Wahlfried

Det grønne kryds på gæsteværelset har Peter Amby malet for nylig. Det er inspireret af den engelske kunstner Martin Creed, som bl.a. maler sådanne krydser. Til venstre hænger et foto af Ulla von Brandenburg, og til højre et værk af Ebbe Stub Wittrup. Sofaen er købt på auktion, mens Peter Amby selv har malet bordet og givet det hvide striber med tape.

© Tim Bjørn Wahlfried

Modsatte side: For enden af gangen lyser den gule Bertoia-stol op i skarp kontrast til væggens grå farve. Over stolen hænger et værk af den amerikanske kunstner Chris Burden. På bænken ligger kunstmagasiner og et tryk af Gun Gordillo, mens værket over bænken er en plantegning af rumstationen Dødsstjernen fra Star Wars lavet af Pierre Huyghe. Et kompas af Olafur Eliasson svæver under det høje loft, mens der på væggen til højre hænger værker af Gun Gordillo, Lawrence Weiner og Frances Stark.

© Tim Bjørn Wahlfried

Last Resort viser primært yngre samtidskunst og arbejder med navne som James Viscardi, Natsuko Uchino, Mikkel Carl, Gun Gordillo og kunstnergruppen Mathias & Mathias. Billedet er fra forårets udstilling Mazes af Justin Morin.

Relaterede Artikler