Et af de mest kompromisløse projekter, Emil Thorup har arbejdet på som arkitekt, er Mads' ego-hjem

Lejligheden er bevidst et egoprojekt og på ingen måde en bolig, der lefler for hyggen, fællesskabet, det personlige eller klassisk dansk design for den sags skyld.

Faktisk gør Jesper op med idéen om et hjem i almindelig forstand og har helt bevidst ønsket at skabe et upersonligt hjem, som gerne må minde om et showroom eller en hotelsuite.

– Et dansk hjem er typisk noget med, at det skal være hyggeligt. Det er jeg overhovedet ikke interesseret i. Jeg har været inspireret af sociologen Goffman og hans teori om, at det enkelte menneske har en frontstage-identitet (på scenen) og en backstage-identitet (bag ved scenen). Det har jeg brugt som metafor, fortæller han og tilføjer, at han på den måde bruger stedet som en kulturel markør.

– Jeg har ikke nogen børn og rejser meget, og lejligheden er derfor som min scene. Min bagscene er som et hotelværelse med bad- og soveværelse, og forscenen, køkkenet, bruger jeg til at have gæster og forretningsforbindelser til drinks. Jeg har aldrig brugt ovnen – til jul havde jeg familie på besøg, og vi fik takeaway. Man kan godt sige, at jeg gør op med redebyggeri.

Alle løsninger i hjemmet er specialdesignet

Rumfordelingen i lejligheden oser af, at Jesper ikke skal tage hensyn til andre end sig selv.

I forhold til de mange kvadratmeter er her forholdsvis få rum. Kun et lille gæsteværelse, stuer og et køkken uden nogen spisestue. Forscenen er indrettet uden personlige ejendele. Bortset fra en flot bogsamling har han solgt en del kunst, designmøbler og personlige ejendele og stillet resten i sit sommerhus.

Alligevel kan man sige, at lejligheden på det filosofiske plan er et dybt personligt projekt, som med usvigelig sikker hånd er blevet ført ud i livet af hans gode ven arkitekt og designer Emil Thorup og dennes partner, Line Rhode.

– Det er ikke hver dag, at man får lov til at arbejde med en så vanvittig disponering af plads. Hele 100 m2 dedikeret til bad og soveværelse har været en stor del af projektet. Samtidig fik vi frie tøjler både stilmæssigt og økonomisk og har kunnet gå den ekstra mil med alting. Der er nærmest ikke en eneste løsning, der er standard, alt er specialdesignet, og der er Google Home-løsninger, så du kan tale til lyd, lys, ja alt, siger Emil Thorup.

Lejlighedens gamle sjæl fornemmes gennem renoveringen

Alt er revet ud og renoveret fra bunden, og de enkle, elegante rammer snyder, for det har været alt andet end ligetil at nå til den gennemførte stilistiske renhed.

– Minimalisme er den dyreste stil, og der har været mange udfordringer. Det har været overraskelse på overraskelse og været en balancegang. Ejendommen er fredet, men selve lejligheden blev ærgerligt nok renoveret i 70’erne og 80’erne uden respekt for den originale arkitektur, så det var for sent at restaurere andet end visse lofter, døre, karme, paneler og pejsen. I mastersuiten og mange andre steder er alt nyt, fortæller Emil Thorup.

Alle løsninger er til gengæld gennemført med nænsom hånd, og alle materialer og leverandører valgt ud fra princippet om respekt for håndværk, design og materialer, så den gamle sjæl fornemmes gennem det nye.

– Det har været fantastisk at kunne bruge lige så meget på interiøret som selve renoveringen, siger Emil Thorup, der har stået for de arkitektoniske rammer, mens hans partner, Line Rohde, har indrettet med en varm, blød, moderne italiensk stil.

Alle rum er malet med forskellige, overvejende lyse, dæmpede nuancer fra File Under Pop, og ikke mindst lamperne fra nogle af de mest ikoniske franske og italienske designere som Castiglioni og Serge Mouille og moderne mestre som Apparatus og Michael Anastassiades understreger den diskrete luksuriøse fornemmelse, som gennemstrømmer hver eneste detalje.

Så udansk en lejlighed som muligt

Apparatus’ største Cloud-lampe hænger i køkkenet og er med Emil Thorups ord næsten for stor til det klassisk runde rum. Netop derfor er den gigantiske klase af mundblæste glaskupler på messingkæder et perfekt stilistisk statement for ejeren, der drømte om et sted, hvor indretningen ikke siger noget om, hvor vi er i verden.

– Det er ikke et fravalg af det lækre, gedigne og smukke ved god arkitektur, forsikrer Mads Christian Esbensen, der aldrig kunne drømme om at bo i et nybygget klinisk byggeri og personligt opsøgte den tidligere ejer for at få fingrene i den her unikke bolig i en ejendom, hvor der sjældent kommer noget til salg.

– Men jeg har fået nok af vores danske designklassikere – vores beundring er kammet så meget over, at vi alle bor med de samme symbolladede Bamsestole og Koglelamper. Jeg er selv vokset op i en Emil Olesen-funkisvilla omgivet af dansk design, og da jeg fik råd, investerede jeg også i Koglelampen. Den er nu mentalt sparket ud, og her er ingen PH-lamper. Det er meget befriende ikke at være omgivet af en masse ting, der vækker særlige følelser, og jeg er vild med, at hele lejligheden er så fuldendt, og snittet er så udansk. Det har været så fedt at starte med et helt blankt lærred, og Emil har løst det på en måde, der overstiger min vildeste forventning og 100 procent repræsenterer den måde, jeg lever mit liv på.