Det gule tvillingehus er bygget i 1955.
Hunden Vito tager en pause foran &Traditions Little Petra-lænestol, der bliver lyst op af en lampe fra Nuura. Reolen er fra Montana, og værkerne på væggen er lavet af Josefine Winding.
I Nuuras PR-managers julehjem er der fokus på genbrug og hygge
Hjemme hos Sebastian Francis Atkins og Lars Harpelund pyntes der op med få, men personlige dekorationer. Naturen spiller en central rolle, og det samme gør bevidstheden om ikke at forbruge mere end højst nødvendigt.
AfMarlene Toldbod Jakobsen
Sebastian Francis Atkins er PR- og kommunikationsmanager hos lampevirksomheden Nuura, og Lars Harpelund er specialkonsulent i Københavns Kommune. Her sidder de i deres stue i stole fra FDB Møbler. På væggen hænger værker af blandt andre Kirsten Schrøder og Preben Hornung. Guldornamenterne i hjørnet er fra Georg Jensen.
En skandinavisk og minimalistisk indretning
Da Sebastian Francis Atkins og Lars Harpelund i 2018 overtog deres tvillingehus opført i 1955, var det egentlig istandsat, men mange af de originale features, der kendetegner et hus fra den tid, var blevet slettet. Så parret har forsøgt at føre huset tilbage til dets byggetid og har efterfølgende indrettet sig skandinavisk minimalistisk i lyse farver og med et kurateret udvalg af danske designklassikere.
Og med december er der ingen undtagelse – her skejer de ikke ud med nisselandskaber og guirlander, men finder højt skattet pynt frem, som de enten har købt sammen igennem årene eller har arvet, og som matcher deres delikate farvepalet.
Når Sebastian og Lars holder jul hjemme, får juletræet lov til at stå med lys og pynt hele december måned.
Traditioner
December er som sådan ikke en stressende måned for dem: De prioriterer at tilbringe tid med dem, de har kær, og har nogle få traditioner, som de holder i hævd år efter år, såsom juletræshentning, småkagebagning og oppyntning.
– Vi har en tradition for, at vi holder jul for min familie her hos os, og når vi fejrer med Lars’ familie, er det hos hans forældre.
Den sidste søndag i november går han og jeg ud og vælger det juletræ, vi skal købe. Hvis vi ikke holder jul hjemme, har vi det stående indenfor med pynt hele december måned, men hvis vi er værter for julen, kommer træet først ind senere, så det er mere frisk. I mellemtiden står det ude på terrassen med lys på, så vi nyder det derfra, fortæller Sebastian og fortsætter:
– Vi bager selv småkager, men det er ikke noget, der tager flere dage, for ingen af os har tålmodigheden til en brunkagedej, der skal ligge i flere uger. Sidste år bagte vi håkonskager og finskbrød, og det var lidt ud fra et princip om, at de har nogenlunde samme ingredienser, så vi ikke skulle købe helt overdrevet ind. Vi er meget bevidste om, at de ting, vi køber eller bruger til jul, er noget, der skal kunne genbruges.
Den smukke lampe over bordet er Poul Henningsens radiohuspendel og matcher vægge, Montanareolen og Syverstolene i farve.
Julebordet er dækket med Royal Copenhagen-porcelæn, bestik fra Gense og vin- og vandglas fra Holmegaard. Dugen er fra H&M, og det samme er stofservietterne, der har fået en sløjfe omkring sig, der holder på en lille julekugle og en misteltengren. Portvinsglassene fulgte med et kolonihavehus, som parret engang havde. Platterne, som bestikket ligger på, er antikke fra Frankrig.
Kransen, der bliver ved med at give. Stort set alt, Sebastian har brugt til sin adventskrans, kan genbruges, og fordi lysene bliver sat i holdere, kan de skiftes december måned igennem, og kransen kan nydes mere end bare på søndage.
Parrets julepynt er nøje afstemt efter de lyse og naturlige nuancer, som hjemmet står i årets resterende 11 måneder. Sofaen er fra Fredericia og er valgt helt specifikt, fordi den er designet i 1955, det samme år, som huset blev opført. Sofabordet er fra Fritz Hansen, tæppet fra Tisca, og gardinerne er fra &Drape.
Natur og arvestykker
Netop denne bevidsthed kommer også til udtryk i julepynten, hvor naturen og arvestykker spiller en særlig rolle. Lars og Sebastian er store tilhængere af at finde grene, kogler og tørrede blomster i skoven og bruger også flittigt fra deres egen have.
– Lige pynten på træet er ikke naturlig, men det er til gengæld noget, vi har samlet ind igennem en del år. Der er også pynt fra
Lars’ mormor, som han var meget tæt med. Hun gik bort 1. juledag i 2019, så når vi pynter op med hendes pynt, føles det, som om hun stadig er med os. Der er også noget fint i, at træet rummer vores historier. Vi lader os ikke præge så meget af tendenser og pynter med de samme ting år efter år; eksempelvis har vi en del Georg Jensen-ornamenter, som vi er meget glade for. Det er altid lidt voldsomt med pynten i starten, fordi vi bor så minimalistisk, men det vænner man sig til hvert år, siger Sebastian.
Der sniger sig ganske få toner af rød ind hist og her i form af kræmmerhuse, som foruden at hænge på væggen i køkkenet også hænger rundtomkring på hjemmets døre. Her en klassisk julehyggeservering med småkager på antikke franske platter, vintageportvinsglas og lakridslikør, som er en gave fra venner. Værkerne bag juletræet er af Anette Hallback.
Tableau med juledufte, gran og vintagefad.
Hobbyrummet i kælderen bliver flittigt brugt året rundt. I foråret forspires planter og blomster, og i december bruger parret rummet til at pakke gaver ind, lave kranse og klippe gran. Lampen på væggen er fra Nuura, og busten af kong Frederik 9. er et arvestykke fra Lars’ farfar. På opslagstavlen hænger krydderurter som rosmarin, løvstikke og laurbær fra haven til tørre, så de kan bruges vinteren igennem.
Genanvendelige elementer
Julebordet er også sammensat af en række klassikere, vintagefund og genanvendelige elementer – her mødes Royal Copenhagen, Gense og Holmegaard med portvinsglas fra et gammelt kolonihavehus og antikke 1930’er-platter fra Frankrig. Igen indtager naturen en dekorativ rolle i form af tørrede høstsyrener fra haven og misteltengrene lagt ved servietterne og sender et lille grønt nik til juletræet. Adventskransen, der lyser op på sofabordet, har Sebastian selv lavet.
– Jeg har købt kransen af grene, hvor der allerede var lav på, og købt tørrede blomster i den farvepalet, vi har herhjemme, og
givet det hele et drys glimmer. Lyseholderne er egentlig til juletræet, men dem har jeg klippet ned, så de kunne sættes i kransen, fordi vi rigtig godt kan lide de lange, tynde lys. På den måde lever kransen også længere, fordi lysene let kan erstattes med nye, når de er brændt ned. Kransen genanvendes år efter år. For os behøver alting ikke at være nyt, og vi kan godt lide tanken om at binde sløjfer mellem fortid, nutid og fremtid.
Gæsteværelset har fået sin egen lille lysinstallation i form af en stor gren fundet i skoven, hvorpå der er blevet sat lyseholdere med levende lys. Daybedden er fra Skovshoved Møbelfabrik, reolen er fra Montana, lampen er af Arne Jacobsen, og gulvtæppet er købt i Marokko.
Parrets soveværelse er holdt fri for pynt på nær den lille julestjerne i vindueskarmen. Loftslampen er fra Nuura, puder og sengetæppe er fra Marokko, og vasen i karmen er fra 101 CPH.
