
I drømmekøkkenets marmorbordplade gemte sig et fossil
Det skræddersyede køkken fra Nicolaj Bo gav plads til hele familien, og det blev muligt at gå rundt om både køkkenø og køkkenets hovedelement, der står som en lysende kerne i boligen.
Af"Vi faldt for køkkenets mange, men enkle, detaljer og de smukke organiske materialer"
Signe Maria Christensen og Mikkel Boje havde længe drømt om at bo i Kartoffelrækkerne i København med muligheden for, at deres tre børn, Noah, Johan og Augusta, kunne lege på vejen, midt inde i byen, og Signe forelskede sig med det samme i huset med mange intakte detaljer og en lille for- og baghave.
Etagerne i rækkehuset er ikke store, så med en stor familie var der behov for at få en skræddersyet køkkenløsning. Til at løse den opgave valgte parret Nicolaj Bo af flere grunde.
– Vi havde brug for en tilpasset løsning for at udnytte pladsen, og vi faldt for køkkenets mange, men enkle detaljer og de smukke organiske materialer. Og så synes jeg, at det er skønt, at køkkenerne snedkereres lokalt i Københavns Sydhavn, fortæller Signe om valget.