Under et gammelt, originalt stråtag gemmer sig et helt unikt og moderne hjem
Denne bolig fra Sydslesvig har været gennem en vild renovering, hvor det kun er mursten og stråtag fra 1800-tallet som er bevaret.
Af
Bondehuset fra 1800-tallet bliver brugt som sommerhus af et tysk par med base i Hamborg. Da huset ligger ud til vejen, valgte arkitekterne at opretholde en traditionel facade med originale, blanke røde mursten, stråtag og et buet udhæng over døren. På samme måde er brostenene tænkt ind i det samlede indtryk.
Området Gelting Birk, som huset ligger i, er et naturreservat ved Flensborg Fjord i Sydslesvig. Birk var oprindeligt betegnelsen for en mindre retskreds, som var adskilt fra et herred, og som talte både kongelige, kirkelige og adelige birker. De fleste birker blev afskaffet med landboreformerne. I dag bruges området som rasteplads for mange arter af fugle på træk og overvintrende fugle.
Det gamle hus har et lysindfald nærmest a la Hammershøi gennem de småsprossede vinduer, der er bevaret ud mod vejen, og som indenfor er sat overraskende i scene af en ny, stram arkitektur. Væggene er pudset op med ubehandlet kalkpuds, hvilket giver en mat overflade med meget struktur. De oprindelige, lave lofter er fjernet, så der nu er loft til kip med fritlagte bjælker.
En panoramisk udsigt til Gelting Birk er tænkt ind i oplevelsen af huset og udelivet, hvor den nedsænkede terrasse giver læ, ligesom man kan sidde på trinene og nyde naturen.
I stedet for en mere romantisk tilgang til husrenoveringen ønskede ejerne et moderne udtryk og valgte en trappe, der er skåret grafisk ind i rummet, og som gemmer på et rum, som ligger bag en diskret, skjult dør.
En tilbygning af træ og glas på husets bagside giver en oplevelse af at være tæt på naturen. Da rummet åbner sig over hjørnet mod både syd og vest, genererer det også solstrejf i huset. Som supplement til det tilstødende store, højloftede køkken-alrum tilbyder stuen et mere lavloftet og træforet rum med et møbelvalg i neutrale farver.
I de nye vinduesåbninger er karmene indbygget, så de ikke er synlige, men derimod skjult af væggen som huller, der ikke fanger opmærksomhed. Husets indgangsparti er i køkkenet, men er skærmet af en lameltrævæg.
Det oprindelige hus bestod af et utal af små, lavloftede rum, hvor nogle er bevaret i husets ender. Som en skærende kontrast hertil blev loftet i den centrale del af huset åbnet op til kip i et stort køkken-alrum med fritlagte bjælker, som skaber en visuel effekt i loftet. Spisebordet er en forlængelse af køkkenbordspladen, der er et stykke beton, som blev sænket ind med en kran. Rammerne af egetræ skaber et lyst, roligt udtryk, hvor Y-stolene, der er designet af Hans J. Wegner, passer diskret ind.
Dørkarmene i huset er lavet af eg, som giver en varm, blød kontrast til de rå, pudsede vægge. Tidløst design er kendetegnende for soveværelsets indretning, hvor Kaminstolen af Hans J. Wegner kan hænges op på væggen.
En sort mur markerer tilbygningen og ervmed materialevalget et af de få, men markante ydre tegn på den omfattende renovering og modernisering af det gamle bondehus. For at tilbygningen kunne komme ind under det store stråtækte tag, sænkede arkitekterne stuens gulvniveau, hvilket samtidig er en løsning, der skaber et flow mellem ude og inde, da terrassen også er sat i samme niveau. Eftersom arkitekterne valgte at bevare husets gadefacade, ville de gerne lave nogle markante indgreb på bagsiden, som skulle skabe kontrast og spænding, særligt i forhold til lysindfaldet mellem de små vinduer mod vejen, der giver privatliv for nysgerrige blikke, og de store åbninger mod haven og landskabet, som lukker lyset ind.
