Se forvandlingen – fra mørk murermestervilla til åben og lys familiebolig

– Børnene drøner rundt og kan være fysiske på en anden måde, end da vi boede med lukkede rum. Det er fedt, siger ejeren om den ombyggede murermestervilla..

murermestervilla og ombygning af villa om sommeren

© Danske Boligarkitekter

Med en ny bred havetrappe i stål og en dobbeltdør fra køkkenalrummet ud til trappen er haven for alvor bragt i spil. Trappens lette stålkonstruktion er meget moderne i forhold til murermestervillaen, men omvendt udformet så enkel, at den ikke tager fokus fra huset. Den nye dobbeltdør er placeret, hvor der før sad et vindue, mens åbningen med den tidligere havedør til gengæld er sløjfet.

Drømte om et funkishus

Egentlig drømte Tine om et funkishus. Udfordringen var bare, at dem findes der ikke en hulens masse af i ”Det islandske kvarter” på Amager. Tine er vokset op i nærheden, og her ville hun efter flere år i udlandet gerne bo med sin mand Peter og deres to børn. Så da en murermestervilla i kvarteret kom til salg i 2013, slog parret til.

– Murermestervillaer er generelt charmerende med stuk, karnapper, mursten og gamle haver, og alt dét havde vores nye hus, men vi vidste med det samme, at vi skulle ændre planløsningen, hvis den skulle passe til os, fortæller Tine.

Familien henvendte sig efter en anbefaling til arkitekterne Beatrix Wuttke og Thomas Ringhof fra tegnestuen Wuttke og Ringhof, der er medlem af Danske BoligArkitekter. Her fortalte de om deres planer om at integrere et lille lukket køkken med resten af stueetagen, uden at der blev tale om ét stort åbent rum.

murermestervilla med flot ombygget stue villa

© Danske Boligarkitekter

Køkkenet ligger samme sted som før ombygningen, men en del af væggen er væltet og køkkenbordet fortsætter ind i spiseafdelingen, så de to rum bliver sammenhængende.

Åben planløsning i villaen

– Vi ville have fornemmelsen af at være sammen, men samtidig kunne lave adskilte ting, uden at forstyrre de andre. Men vi vidste ikke hvordan, fortæller Tine.

Hun og manden blev hurtigt glade for deres beslutning om at inddrage et arkitektfirma, for efter samtaler med Wuttke og Ringhof fik familien skitser med løsninger, som ikke bare indfangede parrets ideer, men oveni hatten kom med flere ændringer, der ville give et bedre hus – og stadig inden for budgettet.

Se flere billeder fra huset hos Danske Boligarkitekter

hyggehjørne i stuen med sofabord

© Danske Boligarkitekter

Der er lavet brede åbninger, hvor der før var døre. Det giver visuel og auditiv kontakt, men også et langt bedre lysindfald i alle rum.

Respekt for murermestervillaen

For arkitekt Beatrix Wuttke handlede ombygningen ikke blot om at sætte flueben ud for familiens ønsker, men også om at læse huset.

­─ Murermestervillaen er en klassisk størrelse, som du er nødt til at have respekt for. Det dur ikke at lave en stor glastilbygning eller tilføje supermoderne træk, der ikke passer til et hus som her fra 1920’erne. I stedet skal man udnytte hustypens muligheder.

Se flere ombyggede murermestervillaer her

Det betød blandt andet, at en uudnyttet skorsten på arkitektfirmaets opfordring kom i spil. I dag er den nye pejs en del af etagens omdrejningspunkt. Rundt om blokken er der ingen døre til at bryde det sammenhængende rumforløb, hvilket giver en fornemmelse af, at rummene er blevet en del større end før ombygningen. Desuden er alle radiatorer fjernet, og i stedet er der gulvvarme under de nye, brede gulvbrædder i asketræ.

Stue i murermestervilla der er ombygget

© Danske Boligarkitekter

Ved at vælte vægge og sløjfe alle døre er der fremkommet store rum med lange linjer i rummenes periferi og en fornemmelse af, at boligen er blevet dobbelt så stor. Der er lavet brede åbninger, hvor der før var døre. Det giver visuel og auditiv kontakt, men også et langt bedre lysindfald i alle rum.

Arkitekten hjalp med ideer til ombygning

– Det hjalp os meget, at få arkitekternes skitser, så vi lige fra starten kunne se resultatet for os med visionen om at få lange forløb gennem alle rum i huset, fortæller Peter.

Og de lange forløb er ikke kun værdsat af husets voksne.

– Det giver en god bevægelighed i huset, at du har de lange kig og ubrudte bevægelsesmuligheder. Børnene drøner rundt og kan være fysiske på en anden måde, end da vi boede med lukkede rum. Det er fedt, forklarer Peter.

Se flere projekter fra arkitekttegnestuen Wuttke og Ringhof hos Danske BoligArkitekter

Ombygget køkken i murermestervilla med mor og datter

© Danske Boligarkitekter

Blokken i midten af køkkenalrummet med pejsen indlagt sørger for, at der trods åbenheden også er lidt privatliv i køkkenet, og navnlig, at du ikke fra spisebord eller stue kan se de brugte potter og pander. Køkkenet er fra Svanekøkkenet.

Tryg ombygning af murermestervillaen

På første sal er planløsningen ændret, så der i dag er to børneværelser, og badeværelset er blevet totalt istandsat med en karnap og vinduer i rummets fulde længde.

– Der er faktisk ikke ét eneste sted i huset, hvor der ikke har været en håndværker. Når det er sagt, så kom der på nær gulvvarme i stueetagen ikke nogle uforudsete eller ekstra regninger, der kunne give os eller vores bank hovedpine, forklarer Peter.

Han understreger vigtigheden af, at have sin bank med på sidelinjen både før og under en ombygning:

– Det har givet ro i maven. Herudover lagde arkitektfirmaet også et detaljeret budget, hvor de fra begyndelsen lagde 20 procent oveni udgifterne i erkendelse af, at der altid kommer ekstra regninger. Især med gamle huse som vores, siger Peter.

Køkken slidt ombygning før

© Danske Boligarkitekter

Det oprindelige køkken var småt og lukket af, så kokken stod isoleret fra resten af etagen og familien under madlavningen.

Fakta om villa og ombygning

  • Her bor: En børnefamilie med to børn på hhv. 7 og 9 år. Murermestervillaen fra 1925 er på 146 m2 med 80 m2 kælder og ligger på en 623 m2 stor grund i det islandske kvarter på Amager. Villaen blev bygget om i 2014/15.
  • Proces: Efter at have boet i huset i knap et år og fornemmet, hvilke ændringer, som familien ønskede sig, tog de kontakt til arkitektfirmaet Wuttke og Ringhof, der herefter lavede skitseforslag til ombygningen. Tegnestuen førte også fagtilsyn, håndterede håndværkere og lavede udbudsmateriale. Entreprenørfirmaet Rebo stod for udførelsen.
  • Materialer indvendigt: Gulvvarme, fjernvarme, massive askegulvplanker, Svanekøkken, pejs.
  • Materialer udvendigt: Ny kvist på første sal, nyt tag, ny dobbeltdør i stueetage ud mod ny ståltrappe, fint muret stik over den nye terrassedør.
  • Ombygningspris: I alt inkl. udskiftning af tag, 2 mill. kr., heraf 270.000 kr. eks. moms til arkitekthonorar, hvor de ca. 400 anvendte timer gik til skitser, hovedprojekt og udbudsmateriale, fagtilsyn, myndighedsgodkendelser og håndtering af håndværkere. Arkitekterne havde en ingeniør knyttet til projektet til blandt andet beregning af stålet i stuen, beregning af havetrappen og beskrivelse til en reparation af murværket over et kældervindue. Ingeniørens honorar er med i arkitekthonoraret.
murermestervilla set udefra før ombygning

Den gamle trappe i træ fra huset ned til haven var misligholdt og blev ikke brugt til andet end transportvej. På grund af den smalle dør, kom havefacaden til at virke lukket og sammenhængen mellem hus og have var fraværende.

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Gå på opdagelse blandt de flere hundrede projekter, der alle er beskrevet, ved at gå ind på danskeboligarkitekter.dk. Danske BoligArkitekter er en ordning med flere end 100 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Alle medlemmer har dækning gennem Danske BoligArkitekters særlige ansvarsforsikring, der også dækker rådgiveransvar, selvom arkitekten lukker sin virksomhed.

Relaterede Artikler