
Det tog Thomas næsten 4 år at renovere det historiske hus, der står som en del af Skagens kulturarv
Vi tøver ikke med at kalde det gennemrenoverede hus for et af Danmarks flotteste. Kom med indenfor her.
AfEt mesterværk
Det tog næsten fire år at renovere det historiske hus i Skagen, men nu står det færdigt.
Kunst- og møbelhandler Thomas Schlosser inviterer indenfor i Lochers Hus, som vi ikke tøver med at kalde et af Danmarks flotteste huse, hvor de gamle mure nu indeholder en fuldstændig gennemført og udsøgt indretning.
“Mellem tvende have, på toppen af Danmark, hvor Skagerrak og Kattegat omfavner hinanden, og sandet og vinden kæmper mod landet, der ligger Skagen.”
Med disse ord indleder VisitDenmark sin beskrivelse af fiskerbyen med de karakteristiske gulklædte huse, der har tiltrukket så mange, fra både nær og fjern, igennem tiderne.
Vi er draget mod nord for at besøge kunst- og møbelhandler Thomas Schlosser, hvor han netop er færdig med restaureringen af en af byens arkitektoniske perler, maleren Carl Lochers hus.
Thomas Schlosser har fået tillægspladerne til sit Kjærholm-spisebord bejdset mørke. Ved siden af står en Bamsestol polstret i grå uld, tegnet af Hans J. Wegner.
Det enkle sorte modulkøkken på ben er tegnet og produceret af Vipp. I loftet hænger en vintage ringlysekrone, tegnet af Vilhelm Lauritzen, produceret af Louis Poulsen. På gulvet ligger store Jura Grau Blau-fliser, og foran vinduespartiet hænger lange gardiner i en matchende gråblå nuance.