Det tog Thomas næsten 4 år at renovere det historiske hus, der står som en del af Skagens kulturarv

En del af Skagens kulturarv

Huset, der har været i forfald gennem flere år, er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, som også har lagt navn til mange andre af Skagens kendte bygninger.

Med bevaringsværdi 1, som normalt kun tildeles fredede bygninger, placerer arkitekt Poul Nedergaard, fra Foreningen for Bynings- og Landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne, Lochers Hus som en del af Skagens kulturarv – i lighed med havnemesterboligen, Brøndums Hotel og toldbygningen.

Knap fire år har det taget at renovere huset, og Thomas Schlosser kan takke både sin far og sin storebror, som begge er ekstremt dygtige håndværkere, for det smukke resultat.

– Jeg er vokset op i Jerup i Nordjylland og har altid holdt sommerferier i Skagen. I 2016 var jeg heroppe med en ven, og på vores vej til stranden gik vi forbi huset og så, at det stod tomt og var i temmelig sølle stand. Der stod også en container i indkørslen, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at nu er der nogle heldige asener, der har fået fat i en perle af et hus, og som nu står foran en stor, men også vildt spændende renoveringsopgave, siger Thomas Schlosser.

Han ærgrede sig gul og grøn over, at det ikke var ham.

Loft til kip og indendørs spaområde

– Senere på dagen gik jeg tilfældigvis forbi en ejendomsmægler nede i byen og spottede, at der hang en salgsannonce for huset i vinduet. Dagen efter havde jeg købt huset, men først efter at jeg havde haft en god snak med min far om, hvad det nogenlunde ville koste at sætte det i stand, samt fået hans accept af, at han ville stå for entreprisen, smiler Thomas Schlosser.

Hver en centimeter, både inde og ude, er endevendt, og huset stråler i dag i al sin pragt – til glæde for både byens faste indbyggere og for de mange turister.

Den mest markante ændring er, hvis vi ser bort fra de nyanlagte udendørsarealer med klitter og marehalm, tilbygningen, der med loft til kip, fritlagte spær og vinduer mod tre verdenshjørner rummer en uimodståelig lille pool og er en magtdemonstration af, hvordan et indendørs spaområde skal se ud.

– Vi etablerede også en helt ny tagkonstruktion, lagde nye gulve og isatte nye vinduer med koblede rammer samt etablerede fire nye badeværelser – der var nemlig ingen badeværelser, da vi begyndte. Det var omfattende, forklarer Thomas Schlosser.

Lochers Hus ligger som nærmeste nabo til netop Brøndums Hotel – tegnet af samme arkitekt, Ulrik Plesner – der var samlingsstedet for den kunstnerkoloni, som bosatte sig i Skagen i slutningen af 1800-tallet. Dengang var Skagen et svært sted at nå til. Uden jernbaneforbindelse kom man hertil på hest fra Frederikshavn, og da der ingen havn var, måtte skibe lægge til længere ude ved Vestkysten, blandt de vilde bølger, hvilket gjorde det farligt at komme ind til land.

Det gamle fiskerleje i Skagen havde på den tid omkring 2000 indbyggere, der levede et enkelt og nøjsomt liv. Fiskerlejet ligger nær Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, hvilket skaber barske vejr- og strømforhold.

Men noget af Danmarks smukkeste natur findes også her, og rygtet om de smukke naturomgivelser og et lys, der ikke findes mage til andre steder, tiltrak en bølge af kunstnere, som senere var med til at revolutionere den danske kunsthistorie.

– Skagensmalerne hyldede området for dets skønne natur, unikke lys samt samfundets enkelhed. Carl Locher var medlem af kunstnerkredsen. Han var en kompetent marinemaler, men stod noget i skyggen af vennerne P.S. Krøyer og Michael Ancher, fortæller Thomas Schlosser, imens han viser os rundt i det højloftede atelier og forklarer, hvordan Locher angiveligt har styret lyset i rummet via skodderne i de små vinduer mod syd og vest.

Som det sig hør og bør i et atelier, kommer det meste af lyset bragende ind fra det gigantiske vinduesparti mod nord, og der kommer dermed mindst mulig direkte sol ind.

Autentisk møder moderne

De mørke, høje træpaneler og det mørke træloft i atelieret har Thomas Schlosser klogt ladet stå autentisk, mens han til gengæld skiftede de oprindelige trægulve i hele husets underetage ud med store Jura Grau Blau-fliser. Mere praktisk og også mere moderne.

– Men også fordi jeg gerne ville have varme i gulvet, forklarer han. Med den store kærlighed, Thomas Schlosser har til udsøgte møbler, kunst, keramik og ja, indretning generelt, forstår man godt, hvorfor han ikke kunne lade muligheden for at overtage og redde Lochers Hus gå ham forbi.

– Det er desværre uhyggeligt vanedannende at indrette – og så snart jeg får fingre i nye kvadratmeter, fylder jeg dem op. Jeg skal virkelig huske mig selv på, at det også er i orden at have lidt luft hist og her. At møbler og kunstværker faktisk bliver smukkere, når de kan betragtes på afstand, men når man elsker møbler og kunst, som jeg gør, så kan man bare ikke få nok. Jeg har det nok med møbler og kunst, som nogle mænd har det med ure, og mange kvinder har det med sko. Jeg kan bare ikke lade være med at købe, når jeg ser noget smukt.

Det er ikke klassiske skagensmalerier, Thomas Schlosser har valgt at fylde hjemmet op med, ej heller traditionelle marinemalerier.

Derimod abstrakt kunst af bl.a. Absalon Kirkeby, Søren Hagen og Albert Bertelsen, imens keramik af Arne Bang, Axel Salto og Eva Brandt samt skulpturer af træ, bronze og jern, bl.a. af kunstneren Ask Emil Skovgaard og Bernhard Lipsøe, er spredt gavmildt rundt omkring på piedestaler, på pejsen samt på sofa og spiseborde.

– Jeg har forsøgt at holde det lettere og mere overskueligt heroppe. Lidt mere fri leg og lidt flere moderne møbler, end hvad jeg plejer at indrette mig med. Hvad angår kunsten, har jeg også blandet nyt og gammelt, og det er igennem dette greb, at der opstår et interessant spændingsfelt. Eksempelvis står mit seneste kunstkøb, et lille stilleben af Vilhelm Lundstrøm, i skærende kontrast til det moderne maleri af Søren Hagen, der hænger i hallen, siger Thomas Schlosser.

Mange havde nok sat himmel og hav i bevægelse for at anskaffe sig et passende værk eller to af Carl Locher, men ikke Thomas.

– Tag nu fx Ask Emil Skovgaard. Han laver nogle vanvittig smukke møbler. Den rene møbelkunst og med en usædvanlig høj detaljeringsgrad. De svungne former har referencer til tiden lige inden de moderne danske klassikere og arkitekter som Frits Henningsen og Ole Wanscher. Men hans kunstværker er endnu mere unikke, og da vi i Klassik udstillede hans møbler og i øvrigt solgte en del af dem til velhavende amerikanere, kom han også med nogle af sine kunstværker. Jeg købte prompte tre værker, og to af dem har jeg taget med herop. De er oplagte her. Havnen, havet, farverne, naturen og det maritime udtryk. Generelt gælder det, at formsproget meget gerne må larme, til gengæld skal farverne ikke stikke af i alle mulige retninger – det bliver for rodet for mig, siger Thomas Schlosser.

Farveholdningen er da også rolig og monokrom. Samtidig er den lidt dyster, men lægger sig smukt op ad naturens toner. Sand, jord, marehalm og hav på en gråvejrsdag – og dem er der mange af i Danmark.