Naturstridig naturlighed

En gigantisk vredet mælkekarton højt hævet over naboejendommene. Sådan blev resultatet, da de norske Jarmund/ Vigsnæs Arkitekter skulle løse den vanskelige opgave: at bygge nyt, spændende og inspirerende på en smal og aflang grund omgivet af huse fra flere forskellige tidsperioder.

• Vi var nødt til at økonomisere med pladsen på grund af den begrænsende og udfordrende grund. Men det var også det, der gav os idéen til huset, forklarer arkitekten bag den spændende bygning, Håkon Vigsnæs.

Da først formen var fundet, opstod endnu en udfordring: At få nok lys og luft ind i den specielle bygning og ikke mindst sikre, at man fik fuldt udbytte af den fantastiske udsigt til fjorden, uden at den blev så åben, at naboer og forbipasserende kunne kigge ind. Derfor ligger opholdsrum og køkken i Villa Jessen, som huset hedder, på den 110 m2 store førstesal, mens stueetagen, som for en stor dels vedkommende er gravet ind i bakken, primært anvendes til bryggers og de øvrige praktiske rum, familien havde ønsket sig. På den måde minimeres indsynet, mens udsigtspunkterne bliver flere. Det forstær- kes yderligere af det vrid, huset har. Havudsigten er blevet indfanget ved at placere et vinduesparti mod sydøst, som går fra endevæg til endevæg, mens høje vinduespartier i hver gavl lukker op for morgen- og eftermiddagshimlen. I husets sydvestlige ende finder man en overbygget veranda, som om sommeren bliver en udvendig forlængelse af stuen. På grund af den skrånende grund får man direkte udgang til haven i husets modsatte side, hvor tv-stuen og soveværelserne er placeret. Mod nord, hvor nabogrunden går tæt op til huset, er der færre vinduer, og de, der er, er placeret, så man kun kan se en anelse af grunden og naturen omkring. Til gengæld får man et godt kig til himlen og der åbnes op for lyset, så det aflange L-formede rum mange dage ligger badet i flot naturligt lys.

Boligen er beklædt med hvidmalet træ, som gentages indenfor og ovenikøbet anvendes i køkkenøen. For at lade temaet være gennemgående har badeværelserne fået hvide, rektangulære keramiske fliser.

Resultatet af de kantede og egentlig ganske naturstridige former, huset har, og brugen af naturlige materialer såvel inde som ude er forbavsende vellykket. På den ene side er man ikke i tvivl om, at man står foran et topmoderne hus, der med sit formsprog melder sig ind i det 21. århundrede. På den anden side forholder huset sig til den kultur - og ikke mindst natur - det er en del af på en måde, der har gjort det til et tilløbsstykke i området.

Husets entré sætter stilen for, den særlige oplevelse, det er at besøge Villa Jessen ved Oslo. De store trædøre fungerer både som indgang og carport, der er flot gemt under det kantede udhæng.

Den hvide, lodrette træbeklædning er brugt både ude og inde. For at skabe dynamik og modsætning er gulv og loft udført i eg. Gulvet er sæbebehandlet, mens loftet har fået lov at stå råt. Den røde stol er en Lounge Chair Wood af Charles Eames. Kurven er i laserskåret stål, og pendlen Castore er fra Artemide.

Den skrånende grund betyder, at man fra tv-stuen og forældrenes soveværelse har direkte udgang til haven og en vidunderlig udsigt over Oslofjorden.

Modsat tv-stuen ligger køkkenet med tilhørende spiseplads, hvor den store vinduesflade giver et flot lys og et optimalt kig ud over Oslofjorden. Spisebordsstolene Catifa 46 er fra Arper, spisebordet er tegnet af Lars Ernst Hole for Holedesign og pendlen Castore er fra Artemide.

Tv-stuen og soveværelserne er samlet i den ene ende af førstesalen. Sofaen er en daybed-udgave af Yeats fra Living Divani. Ud over at være behagelig at flyde i foran tv’et giver den en ekstra sengeplads, når der er gæster. Stolen er en loungeudgave af Pantons Tivoli-stol.

Køkkenet kommer fra italienske Schiffini. Modellen er delvist specialdesignet med nye fronter for at passe til vægge og yderbeklædning.

På førstesalen er der slebet beton på gulvet, mens betonen har fået lov at stå helt rå på væggene. Stumtjeneren Oblio kommer fra Moroso, den røde bænk hedder Bench Air, og lampen Noce T er designet af Achille Castiglioni og produceres af Flos.

Med en meget gennemtænkt brug af materialer, og ved at gøre lyset til en del af arkitekturen, er det lykkedes at få huset til at smelte sammen med det omgivende landskab med en unaturlig naturlighed.