Maleren, der flyttede ud i naturen

Maleren Peter Martensen er en drømmer, som maler gådefulde billeder, befolket med anonyme mænd i hvide skjorter. Efter at han flyttede på landet, er naturen rykket ind i hans motivverden.

MALEREN I DET GRØNNE

© Steen Evald

For Peter Martensen handler kunsten først og fremmest om at nærme sig en indre sandhed, men også om at undre sig over tilværelsen og sideløbende at arbejde på at give den et overbevisende, malerisk udtryk. Peter Martensen, der er født i 1953, er skaberen af disse efterhånden ret kendte, gådefulde malerier af bl.a. mænd i hvide skjorter eller kitler. Sidste år kunne man opleve et meget stort antal af disse mænd på en pragtudstilling på Kunsthallen Brandts, hvor publikum selv kunne iføre sig en hvid kittel, så de gik i et med motiverne. Disse anonyme og tidløse mænd giver sig ikke til kende med navn og adresse. De er ens – måske klonede? - mænd med kortklippet, mørkt hår. De optræder som oftest i grupper og udfører sære ting i forunderlige landskaber eller i ubestemmelige rum. De peger fingre ad hinanden, de løber for livet, måske fordi de er ved at blive indhentet af en tsunami-bølge? De kører i bus, vasker hænder eller sidder og venter på rad og række. De vandrer rundt i landskaber mellem spredte papirark, hvis ikke de sidder stille i store rum og laver ingenting. Undertiden studerer de nogle diminutive mennesker, som var de kæmper i Lilleputland. Med andre ord: Peter Martensen spiller os en mængde gåder i hænde.

Martensens malerier var i mange år monokrome – ensfarvede – som regel indigoblå, grå eller brune. Men efterhånden er der kommet flere farver til – især grønne. Det grønne vandrede ind i hans kunst for nogle år siden, da han blev den lykkelige ejer af en landejendom i Odsherred. Grunden er en hel lille park på 13.000 m² med en sø, og ejendommen er omgivet af et storslået guldalderlandskab, som lige så stille er begyndt at invadere hans lærreder.

I en særskilt gammel kampestensstald har Peter Martensen indrettet et spritnyt, rent og hvidt atelier på 75 m². Her er ovenlysvinduer og et stabilt dagslys, hvilket er altafgørende for en maler af Peter Martensens støbning. BO BEDRE har besøgt maleren, som har mere travlt end nogensinde. Han udstillede solo i Gøteborg i maj og i Tokyo i juli. Ind ad døren har han netop fået juninummeret af Le Monde Diplomatique – kaldet Le Diplo - som udkommer i 1,4 mio.eksemplarer på mange forskellige sprog. Det er fyldt med gengivelser af hans malerier, der ledsager artiklerne som illustrationer. Næste år skal han have en stor soloudstilling på et af de store franske kunstmuseer. Derudover får han stadig flere officielle opgaver.

© Steen Evald

Du er netop vendt hjem fra en tur langs den grønlandske vestkyst. Hvad var formålet med denne rejse? – Jeg var inviteret af Søværnet, som jeg også arbejdede sammen med sidste år i Adénbugten. Her indgik man fra dansk hold i en større operation, der skulle dæmme op for de omfattende piratangreb i området. Jeg var inviteret med i egenskab af bataljemaler på fregatten Esbern Snare. Det var en virkelig spændende opgave for mig som maler, og selv om jeg som gammel hippie i sin tid var militærnægter, befandt jeg mig til min store overraskelse aldeles godt blandt søofficererne og menige om bord. Resultatet blev maleriet Blue Shield samt en række portrætter af personalet. Disse værker er nu en del af Frederiksborgmuseets faste samling. I år blev jeg igen inviteret med på en ekspedition. Denne gang langs den grønlandske vestkyst, hvor jeg portrætterede skibets mandskab. Her malede jeg ét portræt af én mand/kvinde om dagen. Jeg lærte disse brave mænd og kvinder lidt bedre at kende, når de sad for mig. I tilgift oplevede jeg den storslåede grønlandske kyst med isbjergene, havet og fjeldene. Det var en stor oplevelse.

For nylig blev du også bedt om at male et portræt af Helle Thorning-**Schmidt til Det Nationalhistoriske Museum. Hvordan arbejder du med det?** – Jeg malede først en grisaille-skitse som forlæg, og nu skal jeg i gang med det egentlige maleri, der skal være færdigt ved udgangen af dette år. Peter Martensen har i forvejen udført to portrætter af Folketingets formænd til Christiansborg: Erling Olsen og Christian Mejdahl samt et portræt af tidligere statsminister Poul Hartling, som hænger på Frederiksborg Slot, hvor han næste år har en stor soloudstilling med portrætter. Den vil bl.a. omfatte 14 portrætter i helfigur af kunstnere, som direkte eller indirekte har inspireret ham. Det drejer sig om filminstruktører, billedkunstnere, komponister og forfattere. Men selv om han er en fremragende portrætmaler, opfatter han ikke sig selv som portrætkunstner. Portrætterne er kun et sidespor.

Huset i Odsherred hedder Tasilik, som betyder huset ved søen på grønlandsk. Hvorfor har det fået et grønlandsk navn? – Den ældre dame, som vi købte huset af for tre år siden, havde arbejdet på Grønland i 10 år. Men det har sjovt nok intet med sagen at gøre, for det hed allerede Tasilik, da hun og hendes mand købte det for over 30 år siden. Huset er bygget i 1826 og har bl.a. været landsbyskole. Senere overtog den grønlandske landshøvding det som sommerbolig. Sælgeren viste os et fotografi af polarforskeren Knud Rasmussen ude på gårdspladsen. Det var ham, der navngav huset engang i 1920’erne.

Hvordan høster du kunstnerisk af at arbejde så langt fra byen? – Egentlig står jeg lige nu i et vadested. Jeg erkender, at alle mine billeder fra de seneste tre årtier er storbybilleder, men jeg har aldrig har haft bedre arbejdsforhold end nu. Jeg befinder mig overraskende godt i naturen. Jeg skulle have flyttet ud på landet meget tidligere. Men var jeg nået så langt, hvis jeg havde boet på landet, fra jeg var 25 år? Naturligvis har mine motiver ændret sig meget efter flytningen. De tager farve af de nye omgivelser.

Den botaniske rigdom, som man sidder her i stuen og kigger ud på, må påvirke en maler? – Ja, og fordi jeg maler både organisk og intuitivt, vandrer disse motiver ind i mine billeder, om jeg vil det eller ej. Jeg kan hverken beregne mig frem til motivet eller tænke det frem. Det sker helt af sig selv. Jeg er nok en reflekteret maler, men refleksionen indfinder sig først, når billedet er færdigt. Hvad angår motiverne, så skal de kunne kanalisere min indre verden ud. Processen skal være lystbetonet. Men det betyder ikke, at det er den rene hedonisme. Det er et hårdt arbejde ved staffeliet mange timer i døgnet.

Hvorfor er dine malerier stadig befolket af anonyme hvidskjortede mænd? – Jeg bruger jo mennesker i mine billeder som identifikationsobjekter. Når jeg vælger sådan nogle generaliserede mennesker uden identitet, så er det for at gøre det lettere for publikum at identificere sig med dem. Jeg forsøger at undgå at blive fanget i en bestemt fortælling. I stedet vil jeg gerne starte en generator for mange forskellige fortællinger. I årtier gjorde jeg alt for at undgå at blive opfattet som en fortællende maler, for så fik man skudt i skoene, at man var litterær. Det var ikke comme il faut, for det skulle være maleri. I dag vedgår jeg, at der er en mængde forskellige fortællinger ude at gå i mine billeder. Men jeg undgår at havne i en bestemt grøft og forsøger at gøre mine billeder så mangetydige som muligt.

Peter Martensen har i de senere år fået fastere grund under fødderne rent kunstnerisk, og han når ud til en stadig større kreds. Ud over de allerede nævnte udstillinger havde han sidste år en større soloudstilling i New York, i Bertrand Delacroix Gallery i Chelsea. Her blev de fleste malerier solgt dagen før åbningen. Flere af dem blev indlemmet i nogle gode, private, amerikanske kunstsamlinger, mens et enkelt værk blev købt af forfatteren og digteren Siri Hustvedt. Peter Martensen har relativt sent i livet fået succes efter årtiers arbejde i relativ ubemærkethed. Han går ikke på kompromis, men hviler i sig selv og har altid været sig selv tro.

© Steen Evald

Peter Martensen erhvervede sit hus Tasilik i 2012. Det ligger smukt i naturprægtige omgivelser i Odsherred. Med til huset hørte en stor kampestenslade, som han har indrettet til atelier med ovenlys og alle moderne faciliteter.

© Steen Evald

Peter Martensen er i gang med en suite af portrætter i helformat af kunstnere, komponister, filminstruktører og forfattere, som har inspireret ham. Værkerne indgår i hans solo-udstilling på Frederiksborg Slot i 2016. Her har han malet forfatteren Jens Chr. Grøndahl.

© Steen Evald

Huset er omgivet af en 13.000 kvadratmeter stor, parklignende have med en sø.

© Steen Evald

Et antal nye værker læner sig op ad væggen i atelieret. En båd fyldt med mennesker er pludselig blevet en del af hans motivverden. Den er dels inspireret af hans egen båd i søen, dels af de mange bådflygtninge, der kommer fra Afrika til Europa.

© Steen Evald

Han er hele tiden i gang i atelieret og maler med oliefarver.

© Steen Evald

Penslerne står parate til at blive taget i brug.

© Steen Evald

Peter Martensen spiller guitar i et band sammen med en række gode venner og kolleger.

© Steen Evald

Den lille bronzeskulptur fra 1990’erne af den fynske billedhugger Ejler Madsen forestiller en frokosttallerken med en rugbrødsmad med Den lille Havfrue.

© Steen Evald

Over skrivebordet hænger to litografiske prøvetryk med hans typiske, hvidkitlede mænd i et landskab.

Relaterede Artikler