Landsted med enestående omgivelser
På toppen af en bakke nær Skanderborg ligger et arkitekttegnet landsted med storslået udsigt til skov, marker og Himmelbjerget.
Af
Gule rapsmarker og himmel – landstedet ligger midt i et smørhul. Det minder om arkitekturen fra de traditionelle danske længehuse og gør, at det arkitekttegnede hus lander blidt
i omgivelserne.
Med plads til udfoldelser
Vores behov, drømme og ønsker til hverdagen ændrer sig med tiden – et faktum som Anne Marie Hagelskjær Smit og Henrik Smit var aldeles klar over, da de skulle skabe sig et nyt hjem sammen for et par år siden.
– Vi var begge tæt på de 50 år, vi havde ikke længere nogen hjemmeboende børn, og vi var fri af alt det her med at lede efter villakvarterer med stisystemer til skoler og den slags. Så vi spurgte hinanden: Hvad giver os energi og glæde i hverdagen? Svaret var lys, luft, natur og plads til at udfolde os, fortæller Anne Marie.

Der er fuldt gennemkig i hovedhuset, sådan at Anne Marie og Henrik til alle tider kan orientere sig mod naturen. Her er ingen naboer i nærheden til at forstyrre freden og privatlivet. Zinktagets rette linjer fortsættes og varieres i facadens partier med cedertræslister, mens den brydes i andre partier med tegl.
Storslået udsigt og helt uforstyrret
Parret besluttede sig for at kigge efter naturskønne omgivelser, hvor de kunne bygge et nyt hus, og efter længere tids søgen trillede de en dag ud af en lille landevej ved Skanderborg, helt op til toppen af en bakke, hvor de blev mødt af en storslået udsigt til skov, marker og Himmelbjerget i horisonten.
– Det var på en af de her smukke septemberdage, hvor alting stadig var grønt, efterårsluften var varm, og markerne endnu ikke var høstet. Grunden ligger i 110 meters højde over havet, og det er sjældent, man finder et sted, hvor man kan kigge så langt ud i landskabet uden at blive mødt af byggeri. Vi var helt solgt, fortæller Anne Marie, der ligesom Henrik ikke havde gjort sig mange tanker om, hvilket slags hus de egentlig skulle bygge, blot at det skulle bygges lige her.

Køkkenet-alrummet er hjertet i hovedhuset, og det første rum, man træder ind i fra husets hall. Parret valgte et Form 1-køkken fra Multiform i røget eg, der trækker naturens materialer indenfor, og som går i dialog med rummet omkring sig, og lampen er ligeledes fra Multiform. Stolene, PK22, er af Poul Kjærholm, og maleriet er af Michael Kvium.
Huset afspejler parrets behov
– Det, der inspirerede os, var beliggenheden. Så vi satte os ned og beskrev os selv som mennesker frem for at lave en tegning af et hus. Hvilke hverdagsglæder der er vigtige for os, som fx at vi bruger meget tid i køkkenet, ofte får gæster og laver mad. At vi er naturmennesker, at Henrik går på jagt – alle mulige ting om os. Vi tænkte, at de ting skulle være afgørende for arkitekten frem for et fast billede af, hvordan huset skulle se ud.
Arkitekt Rasmus Bak mødte parret på grunden en regnvejrsdag senere på efteråret. Sammen gik de rundt om den gamle, nedslidte landejendom, der lå der endnu, vadede gennem markerne og ned til skovbrynet, mens de kredsede sig ind på muligheder og drømme. Mest drømme.

Kig til køkkenet fra pejsen i stuen. Spisebordet er fra Baejkon Bastardo, en kunst- og håndværksbutik i Aarhus, hvor man bl.a. kan få lavet møbler i træ efter eget design. Bordet er i valnød og med et understel af smedejern. Spisebordsstolene er Nanna Ditzels Trinidad, og barstolene er Lapalmas Lem fra Ingvard Christensen i Vejle. Indbygningselementerne er valgt med hvide fronter og er fra Multiform.

Opholdsstuen er indrettet på den anden side af teglvæggen mod køkkenet. Et mere intimt rum, skabt til at slappe af i. Den bløde sofa er fra Bolia. Striben af loftsvinduer trækker dagslys ned til midten af rummet og giver udsigt til stjernerne fra sofaen.
Det traditionelle længehus i en opdateret version
– Rasmus nævnte udtrykket moderne farmhouse, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at så var det nok ikke en trelænget bondegård. Men det var jo det, han kom med – det traditionelle længehus. Det er helt klassisk i sit udtryk, men så har han opdateret det på en moderne måde, der gør det enkelt og eksklusivt.
Jeg havde lige tre sekunder, hvor jeg skulle vende det inde i mit eget hoved – og nu er jeg helt vild med det, fortæller Anne Marie, og arkitekt Rasmus Bak supplerer:
– For mig handler det altid om at høre, hvad det er, folk siger mellem linjerne, og det er altafgørende at gå en tur på grunden sammen og høre om, hvilket liv de drømmer om at leve her. Anne Marie og Henrik havde et stort ønske om at komme nærmere naturen, og det brugte vi til at give noget magi til det her enkle og nøgterne hus, som vi tegnede til dem.

Baks arkitekter har arbejdet med de lange kig, der åbner huset på tværs og trækker naturen indenfor fra alle retninger.
Med landskabet som arkitekt
Ved at huset er blevet så stramt, er der også opstået noget raffineret, elegant og spændende. Kompositionen ligner noget, vi har set før – det spejler sig i de landlige omgivelser – og materialerne giver sjæl til arkitekturen med cedertræslister, zink og tegl, der taler ind i hinanden, forklarer Rasmus Bak.

Selv potteplanterne har måttet skaleres op, sådan at de kan træde frem i det store åbne rum.
Inde og ude flyder sammen i ét
Anne Marie og Henriks trelængede landsted på bakketoppen tegner sig i dag knivskarpt mod den blå himmel. Hovedhuset har udsyn til alle verdenshjørner og lange kig på tværs af huset. Længerne består af garage og orangeri, der er dimensioneret proportionelt, så huset bliver symmetrisk, og parret har fået en hyggelig gård, der samtidigt skærmer bygningerne mod vejr og vind.
– Det særlige er, at inde og ude flyder sammen i midterpartiet – i hjertekulen, som er køkken-alrummet – og vi har udsigt til marker og skov hele vejen rundt. Der er fuldt indkig til huset, men her er jo ingen naboer. Man kan frådse med at lukke huset op til naturen på et sted som her.

Orangeriet stod på drømmelisten,men arkitekt Rasmus Bak greb ideen og realiserede den i den ene af husets tre længer. Det er et rum til velvære og glæde, som har forlænget sommeren betydeligt for parret, der nyder at gå ubesværet ind og ud af det frodige rum, som åbner mod gårdspladsen.
Absolut hverdagsluksus
Når jeg bader om morgenen, så bader jeg mig ikke kun under bruseren, men også i solens stråler gennem de store vinduer lige ind til brusekabinen. Jeg kan sågar lukke op og træde udenfor til den varme udebruser, fortæller Anne Marie og fortsætter:
– Når man flytter ind i et hus med så meget himmel og natur, finder man ud af, hvor meget solen rykker rundt på himlen, og man ser stjernerne klarere end nogensinde før. Vi har rådyr foran vinduerne og røde glenter, der svæver over markerne. Vi står hver dag og siger til hinanden: Se, hvor smuk himlen er. Solen har jo altid gået op og ned, men vi har aldrig oplevet den før, som vi gør nu.
LÆS OGSÅ: 14 af de smukkeste orangerier.

Da huset stod færdigt oplevede parret, at håndværkerne, der havde bygget det, kørte på søndagsudflugt herud for at vise konerne det fantastiske orangeri.

På hjørnet mellem hovedhuset og orangeriet har Anne Marie og Henrik fået den absolutte hverdagsluksus i en udebruser med koldt og varmt vand. Man kan træde ud fra badeværelset i gavlen til bruseren under åben himmel, og da her ingen naboer er, kan parret uforstyrret bade med kig til himmel og bølgende marker.

Anne Marie elsker ideen om at se ting gro og dyrker sine egne tomater, agurker, vindruer, figner, citroner og kiwi. Samtidigt er orangeriget et rum, hvor parret kan være mere løsslupne med deres indretning og give den gas med kurvemøbler, puder, og stearinlys, der står i kontrast til den mere stramme arkitektur i hovedhuset,