Kom med indenfor i huset på Fanø, som er inspireret af øens særlige byggeskik

Bodil og Egon faldt for Fanøs ro og natur og byggede et hus, som passede ind i øens byggede miljø. Sådan da i hvert fald – for husets utildækkede overflader gør det til noget helt særligt.

Hanne Vind

— 19. juli 2022

Fanøs ro og natur ramte plet

Ved ankomsten til huset i Nordby en grå septemberdag ser bygningen behageligt genkendelig ud, med harmoniske, traditionelle proportioner. Den røde, pudsede gavl lyser op, og det stejle sadeltag beklædt med vingetegl danner en beskyttende hætte mod den kraftige vestenvind.

Men når man kommer tættere på, finder man ud af, at huset er fuldstændig uden detaljer. Det ligner faktisk en skitse til et hus, som det står der, nøgternt og enkelt.

Øen Fanø, der ligger ud for Esbjerg ved den jyske vestkyst, forbinder man oftest med nostalgisk sommerhusliv omgivet af enestående fredet natur og Vadehavet. Men for ægteparret Bodil og Egon Bjørnshave Noe, der oprindeligt boede i Midtjylland, blev oplevelsen af plads, himmel og luft så tiltrækkende, at de valgte at slå sig ned her.

– Vi flyttede til Esbjerg, da vi begge havde fået nye jobs der, og boede et par år i lejlighed. I den periode kom vi ofte på Fanø. Vi faldt for roen, naturen og ølivet her, tæt på storbyen, og så besluttede vi at bosætte os her, fortæller Bodil og Egon.

Et ærligt og utildækket hus

Ægteparret ønskede sig et hus, der ikke skilte sig ud, men føjede sig naturligt ind i øens byggede miljø og den historiske byggetradition.

Parrets søn Søren, der er uddannet smed, har tidligere samarbejdet med arkitekterne Lenschow & Pihlmann, så det var nærliggende at foreslå et møde mellem dem og forældrene.

– Under det indledende møde med Søren Thirup Pihlmann og Kim Lenschow Andersen kunne vi straks mærke, at der var god kemi, og at de havde nogle spændende idéer til, hvad man kunne gøre. Myndighederne har været meget hjælpsomme, så vi synes ikke, der har været større udfordringer undervejs. Men det er klart, at når man opfører et hus, som byggeteknisk er meget utraditionelt, så har der været mange ting, vi har skullet tage stilling til undervejs, fortæller Bodil og Egon.

Udvendigt på facaden er der pudset op direkte på teglstenen, hvilket også er den traditionelle måde at bruge stenen på. Farven Fanørød, som de udvendige tegl er pudset med, har familien fundet frem til sammen med producenten.

– Arkitekterne havde et ønske om, at alt skulle fremstå ærligt og utildækket. Den idé kunne vi godt lide. Huset har ingen malede overflader, alt hvad man ser, er det, huset er bygget af, og det synes vi, giver en behagelig ro.

Spisebordet er købt på genbrug for nylig, og stolene er også genbrug, købt for mange år siden. Den broderede stol er fra 1920’erne og er et arvestykke fra slægtninge, der levede af at sy hatte og brodere for folk. Chatollet og tobaksskabet ved siden af er også arvestykker.

Arbejdsværelset på første sal. Farfars gamle skrivebordsskuffer, som han selv lavede i 1920, bliver stadigvæk brugt til opbevaring.

Et varmt spil i naturlige materialer

Indenfor giver rummene indtryk af at være badet i lys, og det varme spil i de naturlige materialer møder én overalt. Gulvet er i en rødlig cement, som står flot sammen med de lyse teglsten og de røde døre af MDF. Loftet fremstår lyst med en overflade af ubehandlet fibergips over isolerende papiruld. Den lyse overflade reflekterer smukt det naturlige lys, og der er da også masser af det på grund af de store glasflader.

Samtidig giver dobbelthøjden i huset det naturlige lys friere spil. Huset er konstrueret med Kerto-bjælker, som giver mulighed for større glasareal på grund af det større spænd, bjælkerne giver. Det giver familien ekstra udsigt, særligt i gavlen mod vest, hvor den skifergrå himmel og heden ligger åben.

Et helt unikt køkken

Sønnen Magnus, der er arkitektstuderende, fik idéen til udformningen af skabe og døre i huset, og han har selv lavet dem på stedet. Til opgaven blev der brugt brandsikkert MDF, som naturligt har en rødlig farve. Sønnen Søren er smed og har sammen med sin makker Nikolaj og arkitekterne designet køkkenet. Ønsket var at skabe luft omkring et traditionelt skuffebaseret køkken.

Da modulernes bagside står op mod et vindue ud til gårdmiljøet, var det et krav, at køkkenet skulle kunne nydes fra både for- og bagside, samt at ruden skulle kunne rengøres. Derfor er komponenterne på hjul og kan benyttes som flydende køkkenøer.

– Det er bare sjovt på en helt anden måde at stå i et køkken, når det kan trasformeres. Det har en effekt på hele spisestuen, når rummets bestanddele er levende. Vi er meget begejstrede for køkkenet; det fungerer godt i hverdagen sammen med et velindrettet viktualierum, fortæller Egon og Bodil.

Plads, himmel og luft

Den varme, rolige atmosfære, lyset og den behagelige akustik gør huset på Fanø til et levende hjem med et fantastisk indeklima. Lyset vandrer frit gennem rummene, og de store glaspartier lukker generøst den barske ø-natur ind.

– Vi har det, vi skal bruge på øen, og det er let at komme til Esbjerg og videre derfra på motorvejen eller til toget. Det bedste her er, at der er meget plads, himmel og luft. At kunne tage en dukkert fra stranden både på øst- og vestsiden af øen er et privilegie. Hver dag er himlen ny.