I denne nybyggede villa gik ejerne efter at banke så få vægge op som muligt

Processen tog to et halvt år, og ikke de syv måneder som først var planlagt, men resultatet er lyst, farverigt og gennemtænkt.

Katrine Kaul

— 14. maj 2020

Gennemtænkt til mindste detalje

I denne nybyggede villa i Skovshoved er der tænkt over alt. Fra facadebeklædning til opbevaring af tekopper i køkkenet. En dobbelthøjde i hall og stue samt minimal brug af vægge sikrer et flot flow af lys. Bag de velovervejede løsninger står Nanna Wistoft, der har formået at lave et overraskende hus med et stramt, minimalistisk, køligt ydre og et sprudlende indre fuldt af varme farver.

Nanna Wistoft står bag Nanna Wistoft Design og bor i huset med sin familie.

En sammenbragt familie i nye rammer

Nanna Wistoft og hendes mand havde kigget på hus i knap to år, da de faldt over et gammelt hus med en perfekt grund i præcis det område, de gerne ville bo i: Skovshoved tæt ved Øresund i Nordsjælland.

Huset skulle danne ramme om parret og dets sammenbragte familie, der tilsammen tæller fem børn.

– Vi havde kigget på utallige huse, men mange af dem havde gennem tiderne undergået alt for mange forandringer og renoveringer uden respekt for husets oprindelige stil, så de fremstod for langt fra, hvordan de oprindeligt var tænkt. De huse, vi var vilde med, var til gengæld for dyre, fortæller Nanna, der endte med at byde på grunden og det lille, gamle hus over telefonen, mens familien holdt parkeret ude foran og uden faktisk at have været inde i hverken huset eller på grunden.

Med syv meter til loftet i stuen er der en skøn dynamik i rummet. Et markant farvespil er skabt med en navy sofa, en vinrød puf og et glasbord med gyldent stel – alt fra Eilersen – samt et mønstret silketæppe, der er et arvestykke. Den gule keramikkrukke er fra Lene Regis, og puderne er fra Tapet-Cafe. En billedvæg underbygger det farvede, levende udtryk i indretningen. Standerlampen er designet af Michael Anastassiades for Flos. Gardinerne er fra Holkenberg Gardiner, og de er lavet i to lag, så man kan skærme for solen på forskellig vis. En tunnelpejs fra Philip Pejse giver lys og gennemsyn, så den kan ses fra både stuen og spiseområdet.

© Foto: Niklas Højlund, Styling: Katrine Kaul

Et nyt, mindre romantisk blik på selvbyggerhuse

Parret hyrede i første omgang en arkitekt til at tegne og designe et nyt hus, men fandt hurtigt ud af, at de selv ville stå for designet af huset.

– Jeg havde en masse idéer til, hvordan jeg ville lave det, og jeg fandt ret hurtigt ud af, at vi ikke behøvede en arkitekt på projektet, da det stod klart at den del kunne og ville jeg selv stå for. Derfor ansatte vi i stedet en bygningskonstruktør, som kunne omdanne vores håndtegninger og idéer til tekniske tegninger, som der så kunne bygges efter, forklarer Nanna, der i dag ser lidt mindre romantisk på det at bygge hus selv.

I hallen er gulvet dækket med store stykker italiensk, grønt marmor, som slår tonen an for det farverige og varme interiør. Hoveddøren i olieret egetræ har Nanna selv designet, ligesom lamperne, som hun har sammensat af forskellige dele. For at skabe transparens mellem rummene har Nanna designet glasdøre med sorte jernrammer, som er lavet hos en smed. Messingknopperne er en detalje, der går igen i hele huset. Skabsvæggen er lavet af en snedker, og med en ekstra højde på 2,60 m sørger de for opbevaring og rene linjer.

© Foto: Niklas Højlund, Styling: Katrine Kaul

En uforudsigelig proces

– Når jeg ser tilbage, havde jeg et lidt naivt syn på det at bygge sit eget hjem og hus. For nok er processen spændende, men det er også benhårdt, uforudsigeligt og enormt ressourcekrævende på alle parametre. Man aner simpelthen ikke, hvad der venter én, når man begiver sig ud i sådan et projekt.

– Selvom både min mand og jeg er uddannet jurister og er vant til at løse og se problemer, før de opstår, så var vi begge på temmelig bar bund, for vi anede intet om at bygge og om de regler – eller især uskrevne regler – der hersker i byggebranchen, fortæller Nanna, der flere gange var ved at smide håndklædet i ringen, og som godt kan forstå, når man taler om, at en sådan proces kan smadre familier og ikke mindst økonomien.

En helt særlig kærlighed til huset

– Jeg ville ikke være processen foruden, for det har givet mig en helt ny platform, også professionelt, og i dag rådgiver jeg familier som os selv, der står over for at skulle bygge deres eget hus eller gennemgå et renoveringsprojekt, forklarer Nanna, hvis eget projekt endte med at tage to et halvt år og ikke syv måneder som først planlagt.

I dag har parret en helt særlig kærlighed til huset, fordi de selv har været inde over stort set alt – fra facadebeklædninger til dørgreb.

Selvom byggedelen var hård, så holdt Nanna derimod af at skabe selve designdelen af huset. Hendes baggrund som stylist, før hun startede på jurastudiet, blev en god ballast i den kreative proces, ligesom hendes uddannelse som ejendomsmægler hos Jan Fog i hendes unge dage havde lært hende en masse om huse.

Moodboards til visualisering

– Jeg er meget visuel af natur og nød virkelig den del med at designe huset, researche materialer og vælge detaljer, fortæller Nanna, der lavede forskellige moodboards baseret på idéer og drømme for at sikre en sammenhængende stil.

Det kunne være billeder fra hoteller, cool restauranter, smukke farvekombinationer fra et stykke tøj, typer af træ og sten eller forskellige teksturer, der bare spillede godt sammen. Helt konkret spillede et hotel i London, The Lasslet i Nottinghill, en stor rolle for Nanna, der ønskede at inddrage hotellets uprætentiøse luksus boutique-hotel følelse i familiens univers.

– Moodboardene brugte vi som oplæg til håndværkerne for at få dem sporet ind på de helt rigtige materialer og udtryk, så vi ikke endte med nogle kedelige, generiske løsninger, forklarer Nanna.

I dag bruger Nanna Wistoft også moodboards, når hun arbejder med kunder.

– Mine klienter har måske selv fundet billeder af nogle stilarter eller andet designmæssigt, som de drømmer om at have i deres bolig, og på baggrund af dette udarbejder jeg forslag til moodboards, som vi sammen arbejder videre på, så alt er planlagt nøje og visualiseret, inden man går videre i processen, fortæller hun.

Så få vægge som muligt

I dag står huset moderne, minimalistisk og stramt med materialer som glas og beton, der så er blødt op af egetræ, marmor og messing.

Det er på én og samme tid både klassisk, elegant, moderne og nordisk i sit udtryk og med udvendige farver, der er holdt i rene gråtoner, der kun er brudt af egetræ på hoveddøren og på husets bagside.

Indenfor optræder en anden farvepalet, for her har Nanna skabt et univers med masser af mættede farver. Der er ikke mange vægge i huset, for Nanna ønskede at skabe en fornemmelse af store rum, fordi huset kun kunne bygges i en vis størrelse på grund af bebyggelsesprocent og servitutter.

Hun skabte desuden rummelighed ved at lade loftet være op til syv meter nogle steder.

– Grundet husets størrelse og bredde ville jeg gerne lave så få vægge som muligt for at få meget lys og luft. Derfor arbejdede vi med dobbelthøjde i stue og hall, hvilket giver den her wow-e ekt, fortæller Nanna, der også har været opmærksom på infrastrukturen og det naturlige flow i bevægelsen rundt i huset.

Fra spisestuen er der udgang til en stor terrasse, hvor glasdøre skaber et flow mellem ude og inde. Savbukkestolene, der er designet af Hans J. Wegner, er arvestykker, og spisebordet er fra Hay. Pendlen af mundblæst muranoglas er inspireret af sæbebobler – den hedder Bolle og er produceret af Giopato & Coombes og købt hos Møller & Rothe. Den gyldne bordlampe Globo med bobler fra Jonathan Adler er købt på en tur til London. Vasen på bordet er fra Svenskt Tenn.

© Foto: Niklas Højlund, Styling: Katrine Kaul

Opbevaring er vigtigt: Lige fra tøj til glas

– Opbevaringsløsninger er vigtige for at opnå et velfungerende hjem, og derfor har jeg fået indbygget så meget som muligt. På den måde kræver huset heller ikke en masse møbler, hvilket giver en følelse af lethed, da hjemmet ikke er proppet med ting. Så i stort set alle vægge er der tænkt opbevaring og indbygning, siger Nanna, der har fået bygget et kæmpe vitrineskab som en del af køkkenet, hvor alt service, porcelæn og glas kan have sin plads.

Også i siderne til pejsen, der går gennem både stue og spisestue, er der lavet hylder til vaser og sjove objekter. I hallen er der garderobeskabe på hele væggen, og de er så skjulte, at man knap nok opdager dem.

Den stil fortsætter i resten af husets enkle indbyggede skabe – kun i parrets walk-in-closet i forlængelse af soveværelset må man se, hvad der er udstillet i skabene og på hylderne.

Opbevaring i køkkenet er tænkt ind som et dekorativt vitrineskab, der passer til resten af køkkenets design, og som på den måde skaber en ensartet linje og er med til at give en blød, naturlig overgang til spiseområdet. Her står Nannas samling af smukke vintageglas, der kan nydes oplyst om aftenen fra spiseområdet.

Køkkenet i olieret eg har Nanna selv tegnet. Fortløbende vandrette årer er en flot detalje på alle fronter, der er lavet af en lang, massiv Dinesen-bjælke. Der er tænkt meget i funktion, design og opbevaring.
Alt, hvad der kan integreres, er integreret, så køkkenområdet fremstår roligt og med fokus på rene linjer og materialer. Ved vinduet glider emhætten og den matte, sorte, diskrete induktionsplade med plads til seks gryder sammen med loftet og resten af køkkenets flader. Som stænkplade har Nanna fået monteret et røgfarvet spejl, der både giver en rumlig fornemmelse og et baragtigt look. Den marokkanske marmorbordplade, der er fuld af blækspruttefossiler, er købt i Italien. De brunlige nuancer fra fronter og bordplade går flot i spænd med vasken og Quookeren af messing. De røde barstole er fra Gubi, og uglekanden er lavet af keramikeren Pylle Søndergård. Pendlerne af muranoglas fra serien Flauti er produceret af Giopato & Coombes og købt hos Møller & Rothe.
I vindueskarmen står en kande af keramikeren Picault, som både var ven med og samarbejdede med Picasso i Italien i 1950’erne.

På hemsen kan man slappe af med en bog og et godt udsyn til stuen. Muranolysekronen er vintage, og i farve går den smukt i spænd med det marokkanske tæppe og den afrikanske daybed, hvor madrassen er betrukket med indisk stof. Kanden er fra Rabens Saloner, og billedet bagved er et foto af et keramikfad af Picasso. Keramikfadet ved siden af er af Vagn Jorn.

I forlængelse af soveværelset er et walk-in-closet med en åben løsning til udstilling af e ekter, og overfor findes lukkede indbyggede skabe, som huset i alt har 20 af. Nanna har designet skabsløsningerne, der som flere andre steder er lavet med massive Dinesen-fronter.

Gyldne sengelamper i messing, der er designet af Atelier Areti og produceret af Chiara Colombini, lyser også op som materiale i soveværelset.

En væg i soveværelset er malet med farven Dead Salmon fra Farrow & Ball, der giver et douce udtryk, som understøttes af velourgardinet fra Holkenberg Gardiner. Alle Velux-vinduerne har automatisk afskærmning. Gulvtæppet er købt hos Kirsten Fribert, og de mønstrede puder og den polstrede stol er fundet hos Tapet-Cafe, mens sengetøjet er fra Ordinary Things.

Boligens store badeværelse emmer af luksus med sit klassiske design i gode materialer. De italienske fliser med marmorlook er fra Banio, og den kølige grå får et varmt modspil
fra det gyldne armatur fra Vola. Badekarret Boheme XL er købt hos Bad & Stil.

Baderumsmøblet er snedkerlavet efter Nannas eget design. Bordpladen med indbygget vask fra tyske Hi-Mac er lavet i kompositmateriale. Bag spejlet ligger varmeelementer, så det ikke dugger.

Gæstetoilettet ligger i stueetagen, og det er smukt sammensat af elementer, der går igen i huset, som olieret eg og det grønne marmorgulv. Her har rummet dog fået en særlig feature til ære for gæsterne med et krystalhåndtag købt på en tur til London. Armaturet er fra Vola, og spejlet fra Reflections Copenhagen. Muslingelampen i Vallauris-keramik fra Frankrig fra 1940’erne er et samlerobjekt, som Nanna har købt flere af hos @epicdecordk. Billedet er tegnet af Nannas veninde Ida Thaning.

Terrassen på 40 m2 er belagt med store, grå, italienske fliser, som i farve passer til den pudsede ydermur. De grønne havemøbler er fra Hay, og den grønne krukke fra Room by Sarah. Listerne på udhænget er i olieret egetræ som resten af træet på huset.