Et klassisk kaos

Marco Evaristti udstillede med Yoko Ono på Nordjyllands Kunstmuseum i 2007. Og da han mødte den berømte amerikanske kunstner for første gang, kiggede hun på den dansk-chilenske kunstner med et spørgende blik.

–Hvem er du, og hvad har du lavet?, spurgte hun. Jeg fortalte, at jeg havde udstillet guldfisk i blendere. Yoko Ono kiggede på mig og sagde: Oh, was that you!, fortæller Marco Evaristti.

Episoden er på mange måder symptomatisk for Marco Evaristti. For de fleste kender ham uden at vide, hvem han er. Langt de fleste har med andre ord hørt om installationen på Trapholt i Kolding i 2000, hvor han fik journalister fra hele verden op af stolene, da han kom 10 levende guldfisk i lige så mange blendere. Men den larmende debat startede for alvor, da nogle museumsgæster tændte for et par stykker af dem.

Atelieret uden for København ligger i en gammel skolebygning. Det store rum var engang gymnastiksal. Nu er gulvet belagt med industrielle aluminiumsplader, som er lette at gøre rene for malerester. Det er også her, Evaristti har sit bibliotek i reoler fra Montana. Den røde Vespa står som et klassisk designikon, der har en inspirerende indvirking på kunstneren. To trådreoler designet afVerner Panton udgør det lille bord, som er omkranset af to Wassily-armstole designet af Marcel Breuer samt en enkelt Panton Chair fra Djob. Bag det enkle skrivebord fra Montana står en læderbetrukket udgave af Arne Jacobsens Syver.

Den amerikanske skuespiller Al Pacino er Marco Evaristtis store filmidol, og hans yndlingsfilm er Scarface. I Ny Adelgade har Evaristti indrettet et toilet til ære for sin amerikanske helt. Stilmæssigt skiller den gennemførte Pacino-hule sig ud med signerede plakater, tegninger, figurer og naturligvis det originale manuskript til Scarface, som passende toiletlitteratur.

Den gamle Harley-Davidson har Evaristti selv samlet. Den har dog aldrig været ude at køre i Danmark, da det vil koste mere end 100.000 kr. at få den indregistreret. Malerierne på væggen er en lystig blanding af egne værker og værker af andre kunstnere.

Det industrielle look understreges af den enkle ståltrappe, der fører fra atelieret til den private bolig. Væggen er fyldt op med alverdens kunst, som skaber, hvad man kunne kalde æstetisk rod. Blandt værkerne gemmer sig navne som Christian Lemmerz, Mikael Kvium, Luis Vidal og Doris Bloom. Bronceskulpturerne er Marco Evaristtis egne. Om vinteren kan der fyres op i brændeovnen.

Indgangen til en anden verden Du er ikke i tvivl om, at du træder ind i noget nyt, når du bevæger dig fra Evaristtis private bolig til kunstatelieret.

Det store atelier er opdelt ved hjælp af en transparent væg af Montana-reoler fremstillet af flerfarvet plast. Uanset hvor man befinder sig, vælter det frem med kunst og små sjove detaljer. De små lyserøde elefanter på bordet er symbolet på Evaristtis Pink State.

I forbindelse med projekt Last Fashion (se side 70) har Marco Evaristti besøgt Gene Hathorn, som sidder på dødsgangen dømt for mord i et fængsel i Texas, USA. De har efterhånden udviklet et venskab og har startet et kunstnerisk samarbejde omkring forskellige projekter. Gene Hathorn har blandt andet testamenteret sin krop til Marco Evaristti, som vil bruge den i et kunstprojekt, når Hathorn engang er død.

Verner Panton har også sat sit præg på spise- og arbejdsbordet. Bordet fra Djob er omkranset af fire S-stole designet af Verner Panton. Over bordet og på reolen ses to versioner af Pantons Fun-lampe, begge produceres af Verpan. Alle hylder og reoler er fra Montana.

Det er i stuen at Evaristti ser sine elskede Al Pacino-film på den store fladskærm fra Phillips. Maleriet til højre er udført i forbindelse med en ballet lavet over Franz Kafkas Metamorphosis.

Det lille værelse der støder op til stuen, fungerer både som lager og soveværelse. Det lange hvide møbel er købt på et hotel og rummer en dobbeltseng, der kan trækkes ud i en håndevending.

To hvide Barcelona-stole og en Barcelona-daybed af Mies van der Rohe blander sig med kunstværker i stuen. Trådreolen og Spion-lampen i loftet er designet af Verner Panton. Det skæve sofabord har Evaristti selv designet. Billedet på væggen viser et rødt Mont Blanc, The Mont Rouge Project fra 2007. Til højre anes kunstværket Stige med Baby, som tager udgangspunkt i Sisyfosmyten.

Marco Evaristti er født i 1963 i Santiago, Chile. Flyttede til Danmark i 1985 og bor sammen med sin familie uden for København. Færdiguddannet fra Kunstakademiet i 1995, fik sit gennembrud i 2000 på Kunstmuseet Trapholt med værket Helena, der bestod af 10 blendere med guldfisk. Hans adelsmærke er, at kunst skal vække følelser og skabe debat. Han har arbejdet med materialer som blod, heroin, sæd og gamle Cobra-malerier og benytter gerne virkelighedens materialer for at sige noget om samme virkelighed. Værkerne er tit konfronterende og tager fat i tabuer og humanistiske problemstillinger.

For få år siden kunne Restaurant Kommandanten betjene 35 gæster ad gangen i dette rum, som nu danner rammen om en afslapningskrog mellem kunstværker. De fire loungestole designet af Verner Panton står rundt om et bord fra Djob. I hjørnet hænger Pantons Fun-lampe. Evaristti er tydeligvis facsineret af den meningsløse død. Skulpturen på gulvet skal forestille de sønderrevne kropsdele fra en selvmordsterrorist og hans offer. På væggen hænger et fotografi af The Ice Cube Project, hvor Evaristti malede et isbjerg rødt. De pink malerier forestiller døde menmennesker.

Restaurant Kommandantens gamle anretterrum er nu køkken. De røde elementer er fra Ikea, mens bordpladen i stål samt messingvasken er et levn fra Kommandantens tid. Det røde Componibili-element på bordet er designet af Anna Castelli Ferrieri og produceres af Kartell. Woodoo-knivholderen er designet af Raffaele Iannello.

Det lille maleri af Asger Jorn (1914-73) indgår i Evaristtis Cobra-projekt. Det uvurdérlige Jorn-værk har fået et drys Evaristti i form af et kirsebærtræ. Træets silhouet mimer Jorns Den Foruroligende Ælling (1959), hvor Jorn selv malede oven på et eksisterende maleri. Evaristtis Cobra-projekt har ikke overraskende vagt furore i kunstkredse. Nedenunder står en af de skandaleomsuste blendere fra Helena-projektet på Trapholt.

I 2006 fik Marco Evaristti foretaget en fedtsugning. Fedtet brugte han til fremstilling af en portion kødboller, nogle spiste han selv, resten kom på dåser og står nu som et kunstværk, der ifølge kunstneren selv kommenterer begreber som reklameverdenen, kannibalisme og blasfemi.

Blandt Marco Evaristtis seneste større projekter er Pink State. Det er en selvoprettet stat, en state of mind, med pas og forfatning, men uden kontrollerede eller kontrollerende grænser. Pink State materialiserer sig dog flygtigt ved forskellige lejligheder, som det fx skete på Grønland i 2004 med The Ice Cube Project, hvor Evaristti malede et isbjerg rødt. I 2007 på toppen af Mont Blanc, The Mont Rouge Project, og senest i 2008 i Sahara med The Arido Rosso Project. Temaer som territorialitet, fællesskab og medmenneskelighed karakteriserer projekterne og Pink State som idé. Læs mere på evaristti.com