
Hos Camilla og Nick mødes dansk og amerikansk jul i skøn forening
Camilla Hansen og Nick Curtin har hver især taget det bedste med sig fra de danske og amerikanske juletraditioner og sammen skabt et fantastisk julehjem på Islands Brygge i København.
AfDansk + amerikansk jul = ...
– Vi kommer begge fra skønne familier, som virkelig har været åbne over for at tage en anden kultur til sig, så derfor laver vi altid en blanding af dansk og amerikansk jul. På den måde har vi fundet vores egen vej frem, men uden at give slip på traditionerne, fortæller Camilla Hansen om, hvordan hun og hendes amerikanske mand, Nick Curtin, fejrer jul.
– Den 24. december plejer vi at lægge gaverne under træet, lave mad, spille kort, hygge og danse om juletræet, og børnene får lov til at åbne en enkelt gave hver. Den 25. december, når vi vågner, mødes alle i stuen, hvor julemanden har været på besøg med gaver til børnene. Mens de begynder at lege med gaverne, laver vi kaffe og morgenmad til alle, og når vi har spist, sætter vi os allesammen i en cirkel og åbner gaverne fra under juletræet en efter en, fortæller Camilla Hansen.
Nicks søster er en meget dygtig dessertkok, og ved hver højtid laver hun vidunderlige kager og tærter. Hver jul laver hun en lagkage med bær til deres julefrokost med hele den amerikanske familie. De år, hvor Camilla og Nick ikke er i USA, laver Nick sin egen lagkage for at holde fast i traditionen. Hans tvist på kagen er, at han bruger citrus, som er i sæson i stedet for bær.
I køkkenet fra Svane Køkkenet bliver der hele året lavet meget mad. Pendlen over køkkenøen er fra Københavns Møbelsnedkeri, og den store julebuket er også kreeret af Leif Sigersen.