Hos ejerne af Michelin-restauranten Alouette har de fusioneret danske og amerikanske juletraditioner

En kombination af amerikansk og dansk jul

– Vi kommer begge fra skønne familier, som virkelig har været åbne over for at tage en anden kultur til sig, så derfor laver vi altid en blanding af dansk og amerikansk jul. På den måde har vi fundet vores egen vej frem, men uden at give slip på traditionerne, fortæller Camilla Hansen om, hvordan hun og hendes amerikanske mand, Nick Curtin, fejrer jul.

– Den 24. december plejer vi at lægge gaverne under træet, lave mad, spille kort, hygge og danse om juletræet, og børnene får lov til at åbne en enkelt gave hver. Den 25. december, når vi vågner, mødes alle i stuen, hvor julemanden har været på besøg med gaver til børnene. Mens de begynder at lege med gaverne, laver vi kaffe og morgenmad til alle, og når vi har spist, sætter vi os allesammen i en cirkel og åbner gaverne fra under juletræet en efter en, fortæller Camilla Hansen.

Et naturligt julebord med fine pakker

Når familien er i Danmark, holder de jul med Camillas forældre og søskende, og setuppet er det samme i USA med Nicks forældre og søskende. Maden afhænger af, hvor i verden de befinder sig – er de på dansk jord, er det klassisk dansk med et sønderjysk strejf, og i USA står den på hummer, salat og østers. Men fælles for begge måltider er, at der altid er varme chips til måltidet, fordi det er Nicks yndlingstradition fra Jylland.

– På trods af at jeg i alle henseender ellers er en, der planlægger alt, kan jeg godt lide at have en lidt tilfældig tilgang til julebordet. Vi finder ofte nogle skønne ting hos keramikere, glaspustere eller lignende, og så bruger vi det med det samme. Vi har derfor heller ikke nogen bestemte ting, vi kun bruger til jul. Alle vores ting er elsket og brugt hele året rundt. Jeg kan godt lide, at tingene ikke bliver for stive og højtidelige, så jeg forsøger at lave et naturligt bord, hvor hele vores familie kan være med, og hvor vi ikke skal være nervøse for, om nogen spilder, siger Camilla og fortsætter:

– Her har vi dækket bordet med gran fra skoven, vores Zalto-glas, som var en gave fra Nicks forældre, alle mine yndlingslysestager, mørkegrå hørservietter fra Himla, vores højtelskede Ryo-bestik, der er skabt af metalkunstner Yuichi Takemata, designer Osamu Saruyama og producent Tasan Kinzoku og den nyeste tilføjelse til vores hjem: tallerkener fra Eva Kengen. Ud over det er der en lille overraskelse på hver tallerken til gæsterne: Nick laver de mest fantastiske chokolader med karamel, som vi pakker ind. Hver gang vi har købt nogle små ting hos Københavns Møbelsnedkeri, kommer de i de fineste Elvo-kasser, og jeg synes, at de er alt for smukke og alt for høj kvalitet til at smide ud, så i stedet genbruger jeg dem som indpakning.

– Jeg elsker forventningens glæde, og efter min mening er indpakningen en lige så stor del som indholdet. Det viser, at man har tænkt over, hvordan man kan gøre gaven helt speciel for den fantastiske person, der skal have den, og det bringer altid meget glæde.