"Jeg føler mig hjemme i alle rum, og jeg elsker, at vi har kig ud til vidderne omkring huset til alle sider"

Skitserne delte vandene

Det oprindelige stuehus var nemlig en lavloftet bygning fra 1800-tallet, som var blevet udvidet ad flere omgange, men med utidssvarende indretning og en tilstand, som det ikke kunne betale sig at bygge videre på. Derfor kontaktede Jens og Elsebeth arkitekt Lars Bo Poulsen fra N+P Arkitektur og bad ham tegne sit bud på en moderne bondegård.

– Da Lars Bo kom med de første skitser, var det første, jeg tænkte: Nå, o.k. Det var ikke lige dét, jeg havde regnet med. Jeg skulle helt klart vænne mig til idéen om husets meget moderne linjer og udtryk, siger Jens.

Og mens Elsebeth var begejstret fra første færd, så Jens efterfølgende lyset i husets store, åbne facadepartier, der i dag giver familien et unikt kig og fornemmelse for gårdens jorde.

Arkitekten Lars Bo Poulsen gik til opgaven med en klar fornemmelse for, at huset her skulle forholde sig til både Jens’ historie på stedet og Elsebeths mere moderne blik.

– Det sjove i denne opgave var, at bygherrerne var meget forskellige i deres indflyvningsvinkel til et nyt hus. Elsebeth var meget moderne, mens Jens havde en svaghed for referencerne til den klassiske bondegård, så der lå en opgave i at forene deres forventninger, forklarer Lars Bo.

Løsningen blev et meget fritliggende hus, der forholder sig til gårdspladsen og bevarer indtrykket af, at man ankommer til en rigtig landejendom.

Huset ligger hævet på et plateau med en terrasse, der går hele vejen rundt, og selve arkitekturen er helt simpel – næsten arketypisk i sin form.

– Vi har arbejdet med den mest basale husform – den klassiske gavl med facadelinjer og saddeltag. Materialemæssigt har vi til gengæld brugt meget energi på murstenene og har varieret fugens farve, så det giver en dynamik, når man kigger på facaden, forklarer arkitekten om det skarptskårne hus.

Zinktaget leder tankerne hen på de klassiske landejendomme, mens de store glas-partier ligger langt fra de traditionelle, småsprossede bondevinduer. I stedet lukker de naturen og landskabet ind i huset.

Elsebeth og Jens har også lagt mange timer i at vælge de helt rigtige materialer til huset. De har selv stået hos Strøjer Tegl på Fyn og valgt den rette mursten, og især Jens er glad for gedigenheden i materialerne.

– Jeg holder af de håndværksmæssige gode ting – vinduerne i mahogni og mursten lavet af dansk lerjord. Det samme gør sig gældende i køkkenet, hvor vi har valgt et kvalitetskøkken i robuste materialer som fx tykke egetræsbordplader, siger Jens.

"Man kan jo ikke bare lige flytte en bondegård"

For Elsebeth er køkkenet blevet et af husets mest afgørende træk:

– Det var vigtigt for mig, at køkkenet blev en integreret del af huset. Køkken-alrummet er et højloftet rum, som ligger i åben forbindelse med resten af huset – herfra er der ikke langt til noget. Vi har skruet op for størrelsen og skabshøjden, og så har vi valgt en mørk nuance, som fortsætter på den ene væg og fremhæver køkkenet, forklarer hun.

Over køkkenet svæver et vindue, der sender lyset, himlen og årstiderne ned til det store spisebord, som står centralt i rummet. Gulvene i underetagen er i beton, som er praktisk og nemt at holde rent, når man er en travl familie på gården.

– Vi har arbejdet med, at det skal være enkelt hele vejen igennem med stort fokus på gode materialer både ude og inde. Vi har ingen spildplads eller passager i huset, som ikke bliver brugt, og som bare skal holdes rene. Jeg føler mig hjemme i alle rum, og jeg elsker, at vi har kig ud til vidderne omkring huset til alle sider, og at lyset fremhæver alle husets bedste træk og detaljer. Det er et privilegium at bygge sit eget, og vi ville være sikre på, at vi gjorde det rigtigt. Man kan jo ikke bare lige flytte en bondegård, siger Elsebeth.