
Undgå, at krydderurter dør hurtigt i dit køkken
Friske krydderurter fra supermarkedet klasker hurtigt sammen. Få tips til at give planten kunstigt åndedræt her.
AfMette Nexmand
Hvorfor klasker krydderurten sammen?
Du har lige købt en duftende, frisk basilikum i supermarkedet, men i det øjeblik, krydderurten bliver placeret på dit køkkebord, ser den allerede sørgelig og nedslået ud.
Der går ganske få timer, så er planten simpelt hen død og ubrugelig og ligger henad dit køkkenbord som en trist påmindelse om vinterens mørke. Hvordan kan det lade sig gøre?
For det første: Krydderurter i supermarkedet er pisket lynhurtigt frem i store drivhuse, og de har ikke nået at komme ordentligt i vækst.
Der er optimale betingelser i gartnerierne – masser af lys, fugt og varme – og det er ikke en naturlig vækstsituation.