
Lav en fantastisk og lækker hjemmelavet pesto af mælkebøtterne i din have
Mælkebøtter bliver ofte bare set som ukrudt i haven, der skal fjernes så snart chancen byder sig. Det behøver ikke altid være tilfældet. Mælkebøtter er propfyldte med vitaminer og mineraler og egner sig perfekt i madopskrifter. Her får du eksempelvis opskriften på en lækker, hjemmelavet pesto med mælkebøtter.
AfLækker mælkebøtte pesto til hverdag og fest
Det skal du bruge:
- 70 gram afskallede pinjekerner
- 3 hakkede fed hvidløg
- 150 gram grovhakkede friske mælkebøtteblade
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk citronskal
- 1 dl ekstra jomfru olivenolie
- ½ tsk salt
- 1 tsk gurkemeje
- ½ tsk friskmalet sort peber
- 25 gram frisk revet parmesanost
Sådan gør du:
- Blend alle indgredienser, pånær parmasanosten i din blender eller med en stavblender indtil pestoens konsistens er glat.
- Hvis massen er for tyk, kan du tilsætte lidt mere olivenolie.
- Når pestoen har den rigtige konsistens tilføjer du osten og blender et par gange til massen er godt blandet.
- Hold pestoen på køl og spis inden 3 dage.
Mælkebøtter på menuen
De fleste af os forbinder mælkebøtter med ukrudt, der skal bekæmpes mellem fliserne, i blomsterbedene eller med noget du plukker til at fodre dine kaniner med. Det behøver langt fra altid at være tilfældet.
Mælkebøttens blomster og blade er faktisk også spiselige for mennesker og der findes mange forskellige måder du kan inkorporere dem i din hverdagskost.
Mælkebøtter i hverdagsopskrifter
Det er hurtigt og nemt at finde frem til lækre sprøde mælkebøtteblade næsten uafhængigt af hvor du befinder dig i Danmark. Når du plukker mælkebøtter til en opskrift, skal du gå efter dem, der vokser i fugtig jord på et skyggefuldt sted.
De mest velsmagende mælkebøtte blomster og -blade er nemlig dem, der ikke har fået for meget sol og som ikke har vokset sig alt for store endnu. Pluk de forholdsvis små planter og husk at vaske mælkebøtterne godt og grundigt inden du benytter dem i en opskrift.