Vi snyder lidt og bruger færdigkøbt butterdej til de hjemmebagte grissini. Men hold nu op… de smager skønt til et glas kølig hvidvin på terrassen og som lidt lækkert i picnickurven.
Det skal du bruge:
1 rulle butterdej
1 kugle hel mozzarella
4 kviste frisk rosmarin
1 æggeblomme til pensling
Flagesalt
Sådan gør du:
Rul butterdejen ud. Skær den over på midten.
Pensl det ene stykke dej med æggeblomme, og fordel nu findelt mozzarella på dejen sammen med hakket rosmarin.
Læg den anden plade butterdej over, og pensl igen med æggeblomme, og drys med flagesalt.
Skær dejen i 2 cm brede strimler, og vrid dem, så de bliver snoet.
Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag ved 180° varmluft i ca. 15 min., til de er gyldne.