Juleboller med kardemomme, pomerans, korend og chokolade

Årets juleboller bages af en blød gærdej med masser af kardemomme, pomerans, korender og hakket chokolade. Nyd dem nybagte eller daggamle efter en tur på brødristeren.

Juleboller med kardemomme, pomerans, korend og chokolade

Koldhævede kardemommesnurrer er det perfekte søde punktum til søndagsbrunchen. Julebollerne har tæt fyld af chokolade, pomerans og korender. Guldblade fra Bungalow, vintage glasasietter.

© Foto: Tia Borgsmidt, styling: Lone Kjær

Juleboller med kardemomme, pomerans, korend og chokolade

12 stk.

Det skal du bruge:

JULEBOLLER

  • 100 g smør
  • 1 dl mælk
  • 25 g gær
  • 25 g sukker
  • 2 æg
  • ½ tsk. flagesalt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. kardemommefrø
  • 50 g pomerans
  • 50 g korender
  • 100 g mørk chokolade
  • Ca. 400 g hvedemel
  • 1 æg til pensling

PYNT

  • Hasselnøddeflager
  • Perlesukker til pynt

JULEBOLLER

  • Smelt smørret, og lun mælken til fingervarmt. Hæld væsken i en skål, og opløs gæren heri. Rist kardemomme på en tør pande et par minutter. Stød den i en morter. Fjern skallerne, og stød kardemommefrøene. Hak pomerans, korender og chokolade.
  • Kom sukker, æg, salt, vanilje, kardemomme, pomerans, korender og chokolade i dejen sammen med lidt af melet. Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  • Del dejen i 12 stykker, og tril til boller. Læg bollerne i en form med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 30 min. Pensl med sammenpisket æg, og drys med hasselnøddeflager og perlesukker. Bag julebollerne ved 180° varmluft i ca. 15 min., til de er gyldne.

LÆS OGSÅ