© Anders Schønnemann Hovedret Tærte med rosenkål og valnødder Hjemmelavet fuldkornstærtedej krydret med nigellafrø - et perfekt match! Af Maria Meldgaard — 05. december 2012 Tærte Tærte med rosenkål og valnødder Undgå at skærmen slukker Ingredienser - 2 personer + 50 g smør ½ dl hvedemel ½ dl fuldkornshvedemel ⅓ dl nigellafrø ½ tsk. salt ½ tsk. fint emmentaler 166 g rosenkål 1 dl creme fraiche 18% 1 store æg ⅓ økologisk citron 16 g valnødder Salt og peber Sådan gør du Skær smørret i mindre stykker, og kom det i en skål. Kom begge slags mel, nigellafrø og salt herpå, og bland dejen sammen. Måske har du brug for en lille skefuld vand. Læg dejen mellem to stykker bagepapir, og rul dejen ud i små bevægelser, indtil dejen er lidt større end formen. Dejen skal nemlig dække kanterne. Tag det øverste papir væk, og vend dejen ned i en tærteform på ca. 24-26 cm. Stil i køleskabet 30 min. Sæt ovnen på 200°. Tag dejen ud af køleskabet, og prik huller i den med en gaffel, behold papiret på. Forbag dejen midt i ovnen i ca. 15 min, og tag ud. Pil evt. grimme blade fra rosenkålen, og skær en anelse af den mørke stilk fra. Kom i en gryde med vand, og kog op. Lad simre 1 minut, og hæld vandet fra. Kom osten i den forbagte tærtebund, og fordel kålen herpå. Pisk creme fraiche med æg i en skål. Riv skal fra den halve citron ned i skålen, og krydr med salt og peber. Hæld fyldet over kålen. Drys knuste valnødder henover, og bag tærten midt i ovnen. Den skal have ca. 45 min. Relateret Hovedret Nem, italiensk pinsa med med langtidsbagt peberfrugt, tomat og stracciatella Opskrifter Opskrift på quiche med rosenkål Tilbehør Opskrift på flødecreme med creme fraiche Hovedret Dampet kuller med frisk rosenkålssalat og cremet fiskesauce Hovedret Opskrift på stegt rødtunge med syltede stikkelsbær og knust agurkesalat Hovedret Opskrift på sprød krydret rissalat med knuste agurker, forårsløg, chili og koriander