Skindstegt kulmule med nye saltbagte kartofler og ærtemayonnaise

Hertil blomkål kogt al dente og vendt med citronolie og urter samt en skål med karse til at drysse over.

© Anders Schønnemann

Til 4 personer
nye kartofler 1 kg
saltflager 2 spsk. kulmulefilet 800 g med skind salt og peber
olie
grønne ærter 1 dl kogte afkølede mayonnaise 1 dl god citron 1 stk. blomkål 1 stk. citronolie en anelse basilikumblade en håndfuld karse en skålfuld

Sæt ovnen på 225°.
Skrub kartoflerne rene, og skyl dem godt. Kom de våde kartofler på en bradepande, og vend med salt, som du knuser let med fingrene. Bag kartoflerne møre i ca. 30 min.
Skær fiskefilterne i mindre stykker, og krydr med salt og peber. Lad stå indtil 5 min. før, I skal spise.
Steg fisken i olie på en teflonpande. Start med skindsiden nedad. Først når den er gylden, vender du og steger et par min. mere.
Mos ærterne i en skål, og vend med mayonnaise. Smag til med citronsaft, lidt salt og peber.
Del blomkålen i små buketter, og kom i en gryde med koldt vand og lidt salt. Kog møre, men ikke bløde. Mærk efter 3-4 min.
Afdryp, og vend med lidt olie og derefter med basilikumblade.
Servér fisken med kartofler, blomkål og ærte- mayonnaise. Og en skål med karse, som gæsterne selv kan supplere med.

Relaterede Artikler