Kalvemørbrad med smørdampede porrer, rødløg og sennepssauce
En smagfuld og nem ret, hvor tilbehøret sagtens kan tilberedes i forvejen.
Af
Lone Kjær
— 09. december 2022
Kalvemørbrad med smørdampede porrer, rødløg og sennepssauce
Hovedretten hylder danske porrer, som er i verdensklasse og en dejlig delikatesse. Her med skiver af kalvemørbrad og en sennepssauce. Porrer og rødløg kan tilberedes i forvejen.
Undgå at skærmen slukker
Ingredienser
2
personer
Syltede rødløg
1
rødløg
½
dl
æbleeddike
1
dl
sukker
Smørdampede porrer
1
porrer
37
g
smør
Kalvemørbrad
½
lille kalvemørbrad
flagesalt og peber
olivenolie
Sennepssauce
½
skalotteløg
5
g
smør
½
spsk.
dijonsennep
½
dl
hvidvin
1½
dl
piskefløde
Tilbehør
1
spsk.
boghvede
½
potte tallerkensmækkere
Sådan gør du
Syltede rødløg
Pil løgene, del dem i flager, og skær dernæst i mindre stykker.
Kom eddike og sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er lige netop opløst.
Hæld lagen over løgene, og lad dem afkøle.
Smørdampede porrer
Rens porrerne, og skær i stykker på ca. 8 cm.
Smelt smørret i en gryde, og lad porrerne dampe i smørret under låg, til de er møre.
Kalvemørbrad
Krydr kødet med salt og peber.
Varm lidt olie på en pande, og brun kødet.
Steg det i ovnen ved 200° i ca. 12 min., afhængigt af hvor rødt, du ønsker det.
Lad kødet hvile tildækket, mens du tilbereder saucen.
Sennepssauce
Pil og hak løget. Smelt smørret på panden, og rist løget.
Tilsæt sennep, og hæld hvidvin på, og lad det fordampe.
Tilsæt fløde, og kog svagt op.
Smag saucen til med flagesalt og peber.
Rist boghvede gylden på en tør pande.
Servering
Skær kødet i skiver, og anret med porrer, rødløg og sennepssauce.
Drys ristet boghvede over, og pynt med tallerkensmækkere.