
Jon Daniel Edlund: “Grillen fungerer perfekt som det udendørs samlingspunkt”
Bage- og madentusiasten Jon Daniel Edlund elsker sommer næsten lige så højt, som han elsker mad. Han elsker at rykke madlavning og måltider udenfor og så fokuserer han i høj grad på råvarerne.
AfJon bor i en lejlighed uden have, men han elsker faktisk at være udenfor, når sommeren rammer. Han fortæller:
– Det er for mig en kæmpe følelse af frihed, at jeg om sommeren kan være så meget udenfor. Jeg elsker at være ude, hvor der er andre mennesker. For man kan også mærke det på alle andre – at sommeren er her. Mennesker i sommertøj, som går rundt og skåler med vennerne på gaden – det smitter sindssygt meget. Og noget af det, jeg elsker allermest, er virkelig at se andre mennesker hygge sig! Og det er typisk, når jeg ser en gruppe mennesker, der samles og bader eller griller et sted. Den stemning smitter helt enormt, og man bliver glad og misundelig på samme tid! Dét er bare sommer lige dér.