Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Majssuppe med muslinger

I nedenstående opskrift giver vi de frosne majs en chance, og få fyldig og velsmagende suppe på ingen tid. Her serverer vi suppen med dampede muslinger – men er tiden knap, kan suppen nydes naturel eller med rejer.

© Anders Schønnemann

Majssuppe med muslinger

Opskrift til 4 personer

Det skal du bruge:

  • hjertemuslinger 1 kg, friske
  • løg 1 stk., hakket
  • olie
  • majskerner 400 g, frosne
  • hvidvin 2 dl
  • cremefraiche 38% 1 dl
  • salt og peber
  • thaibasilikum til pynt

Sådan gør du:

  1. Skrub og skyl muslingerne grundigt, og kassér de åbne. Hæld muslingerne i en gryde og vand heri, så det netop dækker. Drys salt i, og kog muslingerne under låg, til de åbner sig – det tager ikke mange minutter.
  2. Tag muslingerne op, og kassér nu alle dem, der ikke har åbnet sig. Si kogevandet gennem et klæde eller kaffefilter, og sæt det til side.
  3. Svits løg i olie i gryden. Kom de frosne majs heri og svits, indtil majsene begynder at blive let brunede. Kom 5 dl kogevand (eller bouillon, hvis du springer muslingerne over), vin og cremefraiche i gryden, og lad det simre i 10 min. Blend suppen, og justér evt. konsistensen med mere kogevand. Smag til med salt og peber.
  4. Servér den nemme majssuppe med muslinger og thaibasilikum på toppen.

Relaterede Artikler