
Groft speltbrød
Et ægte fuldkornsbrød med saftig krumme, fordi der er grød af kogte speltkerner i dejen. Her et måltid i sig selv med marineret aubergine til.
AfFordej:
vand 2 dl, lunt
gær 2,5 g
groft speltmel 150 g
Brøddej:
vand 2 dl, lunt
gær 2,5 g
speltkerner 100 g, parboiled
Maldon havsalt 4 tsk.
groft speltmel 350-400 g
oliven- eller rapsolie 1 tsk.
Rør ingredienserne til fordejen sammen, og lad den stå tildækket ved almindelig køkkentemperatur i ca. 24 timer.
Giv speltkernerne et opkog i vand, afdryp, og kog dem sagte i 4 dl frisk vand, 30-35 min.
Rør fordejen igennem, tilsæt gær, vand, salt, kogte speltkerner og så meget mel, som dejen kan tage, dejen skal være blød.
Kom olie i en skål, tril dejen rundt i skålen, og lad den hæve til dobbelt størrelse (ca. 2 timer).
Vend den hævede dej ud af skålen, og tryk den blidt ned i en smurt form, ca. 3 l.
Dejen, som kun fylder formen halvt op, skal nu hæve til den nærmer sig formens kant.
Bag i en 200° varm ovn i ca. 50 min.
Marineret aubergine
aubergine 1 stk., lille til mellemstor
oliven- eller koldpresset rapsolie til pensling
rød chili 1 stk., lille, skåret i tynde skiver på tværs
rødvinseddike 2 spsk.
olivenolie 6 spsk.
bredbladet persille 1-2 spsk., hakket
Skær auberginen i 1 cm tykke skiver, pensl dem med olie, og steg dem på en grillpande.
Bland dem med de øvrige ingredienser i en skål eller et sylteglas.