Få kaffeekspertens bedste tips til hjemmelavet iskaffe
Niels Østergaard er kaffeekspert og kaffeambassadør for Nespresso og har brygget mere iskaffe end de fleste. Han løfter sløret for sine bedste tricks til at lave perfekt iskaffe derhjemme.
Af — 17. august 2020Lav iskaffe som i Japan
I Japan har de deres helt egen tilgang, hvor der brygges en særlig stærk kaffe direkte over isterningerne, som fungerer som både opblanding og afkølingen.
De bruger håndbrygget filterkaffe, hvor de skifter halvdelen af det varme brygvand ud med isterninger i karaflen, så der opnås balance i kaffen.
Teknikken giver en helt anden smagsprofil og det er måske derfor, at den vinder udbredelse til andre dele af verden.
Hvis man er til det, kan man tilføje et skvæt mælk – men i Japan drikkes den uden mælk.
Plantemælk giver ny dimension til iskaffen
Der bruges stadig en overvægt af almindelig mælk i danskernes iskaffe, men plantebaserede mælkealternativer giver en helt anden smagsprofil.
Havredrik er f.eks. virkelig velegnet i iskaffe, da den modsat andre mælkevarianter, har en naturlig sødme, hvilket gør, man ikke behøver så meget sirup i iskaffen.
En forfriskende fredagsdrink til weekenden
Irish Coffee er ikke den eneste festlige kaffecocktail.
Iskaffe kan snildt laves til en forfriskende og kold drink.
Prøv for eksempel en Espresso & Tonic – en frisk og letbitter drink, der får aroma og dybde fra espressoen og en helt ny dimension med tilføjelsen af en god tonic.
Og man kan naturligvis tilføje en smule gin, hvis man har lyst.