
Rabarberchips
Det her rykker! Denne opskrift på rabarberchips er nem og de er et fantastisk tilbehør til stort set alt lige fra is og kager til chokolademousse. Eller bare som snack.
AfOpskrift:
rabarber 2 stængler, friske
vand 1 dl
sukker 150 g
glukosesirup 25 g, Heibergs (kan købes i Kvickly og Superbrugsen)
Tag en meget skarp kniv, og skær supertynde skiver på skrå af rabarberne.
Kom vand og sukker i en lille kasserolle,kog det op, og lad det simre på kogepunktet i ca. 10 minutter. Tilsæt glukosesirup, og tag kasserollen fra varmen.
Læg skiverne ned i sukkerlagen, og lad dem trække deri i 20 minutter. Anbring rabarberskiverne på et stykke silikonebelagt bagepapir (bagemåtter af gummi er bedst til formålet). Bag dem i en 80-90° varm ovn i 3-4 timer. De er færdige, når de er sprøde.
Opbevar chipsene i en tætsluttende beholder langt væk fra fugt.