
Lille tærte
Med karamelliserede æbler.
AfBriochedej: gær 10 g
vand 1 spsk.
salt 11⁄2 tsk.
sukker 35 g
mælk 1 spsk.
hvedemel 250 g
æg 31⁄2 stk. mellemstore
smør 200 g blødt
smør 100 g i små tern
muscovado-sukker 75 g lys
piskefløde 1 dl
• Opløs gær og vand i røremaskinens skål.
• Opløs i en anden skål salt og sukker i mælken, og hæld op i gær-blandingen sammen med melet.
• Ælt ved lav hastighed, og tilsæt 2 hele æg.
• Ælt indtil dejen er fast, ensartet og glat.
• Tilsæt resten af æggene. Fortsæt med at ælte ved middelhastighed i ca. 8 min.
• Når dejen er smidig, skal du ælte smørret i - i små klumper og ved lav hastighed.
• Har du ikke en røremaskine, så placerer du de tørre ingredienser i en lille bunke på køkkenbordet, laver en fordybning i midten og tilsætter æggene. Begynd i midten og bland gradvist de tørre ingredienser ind i æggene. Ælt dejen glat og smidig, før du tilsætter smørret og ælter det ind i dejen.
• Stil dejen til hævning på køkkenbordet dækket af et rent viskestykke. Lad den hvile lunt i ca. 11⁄2 time.
• Træk dejen op med hånden, og lad den falde ned to gange for at slå luften ud af den.
• Sæt igen dejen til hævning. Denne gang koldt eller i køleskab i min. 4 timer. Når dejen er parat, skal den være hævet op til en flot og hvælvet kugle.
• Strø lidt mel på bordet, og rul den kolde dej ud til et ca. 2 mm tykt lag. Lad dejen hvile i køleskab i 10 min.
• Udstik runde skiver med en ring, så de passer i små tærteforme.
• Lad dem hvile i endnu 10 min.
• Forvarm ovnen til 170° ved varmluft.
• Drys med lys muscovadosukker og små tern af smør.
• Bag i ca. 15 min. Tag kagerne ud og dryp med piskefløde. Bag kagerne i yderligere 5 min. - eller indtil de er færdige. Test evt. med en stegenål.
Karamelliserede æbler:
æbler 6 store sukker
smør calvados, æblebrændevin
• Skræl æblerne, skær i kvarte, fjern kernehuset og skær æblerne i små stykker á 1⁄2 x 1⁄2 cm.
• Kom lidt smør på en pande og lad det blive lysebrunt. Tilsæt æbletern, og hold dem i konstant bevægelse ved at ryste panden.
• Tilsæt sukker og lad æblerne karamellisere. Tilsæt calvados for at stoppe karamelliseringen.
• Tag æblerne væk fra panden og kog siruppen lidt ind. Hæld siruppen over æblerne. Stil dem til side.